Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sophus Michaëlis - Niels Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Behandlingens lune Humor kan fremhæves »Gjensyn«;
i et Digt til G. Brandes forherliges de Unges Mester
som Befrieren og den bedaarende Taler. Efter denne
Digtsamling atter en Fortælling, vidt forskjellig
fra de foregaaende: »Æbelø«, 1895, Michaëlis’ bedst
kjendte og mest beundrede Arbejde. Allerede lige
fra Begyndelsen af dristigt ved plastisk Kraft,
forenet med malerisk Vælde: ung Sølver seer Jomfru
Gro nøgen i Badet og vil bemægtige sig hende, men
modtager et Hug i Panden af et gammelt Slagsværd,
som hun har draget op af Jorden; føres senere fangen
til hendes Faders Borgfængsel og skal til Forhøjelse
af Pinen tilbringe den første Nat der i Selskab
med den stolte Jomfru, han har villet krænke - i
Sandhed, Carit Etlar kunde misunde Sophus Michaëlis
to saa frodige Situationer! Forøvrigt ingen anden
Sammenligning mellem de To end den, som Emnets
Vildhed undertiden kan fremkalde. Udnyttelsen af de
givne Motiver er helt og fuldt Forfatterens egen,
Fremstillingsmaaden ikke mindre, Stilen maaske støttet
op imod J.P. Jacobsens, men overdaadigere, vældigere;
det flimrer formelig for Øjnene af luende Farver og
spillende Lys, man omtaages af duftsvangre Luftbølger
(og bliver maaske nu og da nøgtern igjen ved et lovlig
paagaaende Billede, som naar det gjentagne Gange
forsikres, at Skjønjomfrus unge Legeme havde en Duft
som af modne Solbær). Handlingen er højromantisk. Den
strejfer svagt Folkevisens Fortællinger om Runernes
Magt til at vække Elskov, men kun for at omsætte
denne ydre Dragning i en indre mystisk Sjæleanalyse,
der skal forklare, hvorlunde fra den fangne Junkers
Fængselskjælder hans Attraa og Længsel stiger op til
Jomfruen i Højenloft og drager hende i søvngængerisk
Extase ned til ham, saa hun bliver hans og føler sig
Moder uden at have nogen Bevidsthed om Mødet. Megen
Symbolik ruger over den ubetraadte Ø ude i Søen,
forøgende det Heles poetiske Virkning, og mod dette
Stemningsliv staaer med dobbelt Djærvhed og Kraft
det ru Billede af middelalderligt Liv, særlig den
vilde Ridder Sten Basses lyslevende Skikkelse.
Af Samlingen »Sirener«, 1898, vil man særlig mindes
Digtene med den personlige Adresse (J.P.E. Hartmann,
Chr. Winther, Jul. Lange, H. Drachmann o. fl.) samt
Oversættelserne af Baudelaire. Aar 1900 udkom
Digtsamlingen »Livets Fest« og de legendariske
Fortællinger i »Dødedansen« (Paven, Kejseren, Kongen,
Ridderen, Bonden, Kjætteren).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
