Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - N. F. S. Grundtvig - Hans Christian Ørsted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Synsmaade, der i det nys anførte Skrift lod ham udtale
til Ørsted, at »Fysikens lidenskabelige Studium og høje
Vurdering, især den experimentales, der ender sig i
Mekaniken, netop er et Tegn paa Videnskabelighedens
nære Død«. Hans Begreb om Videnskab vedblev
saavelsom hans Livsanskuelse at bære Romantikens Præg.
De aandelige Syner med deres Genialitet og deres
Vildfarelse vare hos ham altid stærkere end den
prøvende Kritik. Sandsen for Fænomenernes ideale
Betydning forenedes ikke med Interesse for deres
reale Sammenhæng. Heri ligger Begrænsningen for den
store Mands i og for sig saa frugtbare og gavnlige
Indflydelse paa vort Folks Aandsliv, en Begrænsning,
der for en Del skyldes den Tid, indenfor hvilken hans
Læreaar faldt.
HANS CHRISTIAN ØRSTED var i sin almindelige
Naturopfattelse Discipel af Schelling. Selv senere,
da han saae paa den spekulative Naturfilosofi med
ædrueligere Øjne, hævdede han, at »den store
Bevægelse, aandrige Mænd ved Aarhundredets
Begyndelse havde fremkaldt i Henseende til den
videnskabelige Opfatning, har havt en vigtig
Indflydelse paa Tydsklands og Nordens Naturforskere
og heller ikke været uden Indflydelse paa den
videnskabelige Aand i den øvrige Verden«. Ideen om
Naturkræfternes Enhed og Sammenhæng, som den
Schellingske Filosofi betonede, har neppe heller
været uden Forbindelse med de Undersøgelser, der
gav Anledning til hans berømte Opdagelse. Han
skjelnede senere bestemt mellem Spekulation,
Hypothese og Erfaringssætninger og udtalte, at
netop for den, der har Overbevisningen om, at der
gaaer en stor Grundeenhed gjennem den hele Natur,
bliver det dobbelt nødvendigt at fæste sit Blik paa
det Mangfoldiges Verden, hvori denne Sandhed først kan
finde sin Bekræftelse. Og han mente, at der af selve
en grundig Naturforsken vilde udvikle sig en dybere
Filosofi end den, der findes i de fleste filosofiske
Systemer, og en ægtere Poesi end den, der findes i
mange Digte, ja at ogsaa vore religieuse Anskuelser
derved kunde berigtiges. (Hauchs Biografi af Ørsted).
- I »Aanden i Naturen« (1849-50), et af vor Litteraturs
betydningsfuldeste Værker, samlede Ørsted en Række
Afhandlinger, som ere forfattede til meget forskjellige
Tider, men som i Forening give et klart og smukt Billede
af hans Verdensanskuelse. Dennes Hovedtanke er, at det i
Naturen, der bestaaer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
