Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans Christian Ørsted - Frederik Christian Sibbern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under den uafbrudte Skiften, er Kræfterne, som
tilsidst føre tilbage til en Grundkraft, og Lovene,
der tilsidst vise sig som en hele Naturen
gjennemtrængende Alfornuft. Den legemlige
Virkelighed er ikke den sande: Legemerne ere kun
Ytringer af levende Virksomheder. Legeme og Aand
ere uadskillelig forbundne i eet og samme Princip. I
Tænkningen vaagner den skabende Natur til Bevidsthed
i os, og vi ere derfor i Stand til at forstaa
Naturen. Mellem Guds Villie, der ikke maa opfattes som
lig den menneskelige, og Naturens Væsen kan der ikke
være Strid, da de ere Et. Ogsaa paa mere specielle
Omraader har Ørsted udtalt interessante Synsmaader. Se
saaledes hans »To Kapitler af det Skjønnes Naturlære«
(1845). - En ædel og human Aand gaaer gjennem Ørsteds
Anskuelser, selv om han ikke har sammenarbejdet dem
til fuld systematisk Sammenhæng.
Treschows Efterfølger som filosofisk Professor var
Frederik Christian Sibbern (18. Juli 1785 - 16. Decbr.
1872). Han blev i sin Ungdom stærkt greben af
Romantiken og dens Filosofi. Det var især den Næring,
han deri fandt for Aand og Hjerte, som drog ham til den.
Af en stærk personlig Gjæring, som forstærkedes ved en
ulykkelig Kjærlighed, og som han selv paa en levende
Maade har skildret i »Gabrielis’ Breve« (I.) (forfattet
1813, udkommet 1826), arbejdede han sig frem til en klar
psykologisk Forstaaelse og en varm Sympathi for
Sjælelivet under dets forskjellige Former. Det er som
Psykolog, han især har Betydning i vor Litteratur. Han
har paa en værdig Maade fortsat, hvad Treschow paa dette
Omraade har begyndt. Af hans psykologiske Skrifter er
især hans »Psykologisk Pathologi«, anden Del af
»Menneskets aandelige Natur og Væsen« (1. Del 1819,
2. Del 1828) at nævne. Det optryktes i Hundredaaret efter
hans Fødsel under Titel af »Læren om de menneskelige
Følelser og Lidenskaber«. Det er Følelserne, især de med
Sympathi og Beundring beslægtede, han skildrer bedst.
Hans Psykologi er endnu temmelig stærkt paavirket dels af
den spekulative Filosofi, dels af Moralfilosofien. Men
den realistiske Interesse hos ham viser sig paa den anden
Side i den Vægt, han lægger paa Psykologiens Sammenhæng
med Fysiologien, og som især lægger sig for Dagen i det
dygtige Værk »Om Forholdet mellem Sjæl og Legeme« (1849).
Han mødes her med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
