Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slagelsefejden - Grundtvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vigtigste Ordførere for Rationalismen og Præsten
Peter Andreas Fenger dens betydeligste Modstander.
Her som under Forhandlingerne i Hovedstaden var
det Rationalismens Modstandere, der bar Sejren hjem,
og da Mynster i 1834 besteg Sjællands Bispestol,
var Rationalismen at betragte som væsenlig
overvunden, og det blev nu andre Spørgsmaal, der
beskjæftigede de Theologer, som deltog i de
litteraire Forhandlinger. Modsætningen mellem
Mynster og Grundtvig brød snart ud i direkte Polemik,
medens den fra Tydskland indtrængende Hegelianisme
fremkaldte en theologisk Spekulation, som i Søren
Kierkegaard fandt en Modstander, hvis rige, men
ensidige Forfattervirksomhed tilsidst endte med de
voldsomste Angreb paa Folkekirken og dens bestaaende
Orden.
Den theologiske Anskuelse, som GRUNDTVIG og hans
Venner hævdede i de sidste Aartier af hans Liv,
stod ingenlunde fuldt færdig og klart udviklet for
hans Bevidsthed, da han i 1825 skrev »Kirkens
Gjenmæle«. Ved Siden af hans Betoning af den
gammelkirkelige Anskuelse om den saliggjørende Kraft,
der maa tillægges Daaben og Nadveren, havde han
hævdet den apostoliske Troesbekjendelse som »det
udelukkende Vilkaar for Indlemmelse i Samfundet«,
»den snevre Kirkedør, den uforanderlige, vi tro
urokkelige Grundvold, baade for Troen og Lærdommen i
den kristelige Kirke«; men endnu havde han hverken
ført noget Bevis for, at Troesbekendelsen, som den
nu lyder, nødvendig hører med til en kristelig Daab,
ejheller opkastet Spørgsmaalet om dens Oprindelse.
Hvor langt han dengang var fra sin senere Anskuelse
om Troesbekjendelsen, fremgaaer af, at han i 1827
skrev til Præsten Gunni Busck, at »vi ikke veed, om
Apostlene i Jerusalem, før de skiltes, have opsat
Troesbekendelsen, som den nu er, eller de først
siden have fundet det nødvendigt.« Det var, som vi
skulle faae at se, først 1840, at han fremsatte
Paastanden om Troesbekendelsen som et Ord af
Herrens egen Mund; men inden den Tid vare hans
Anskuelser ogsaa paa andre Punkter undergaaede en
væsenlig Forandring.
Ved højsindet Understøttelse af en rig Ven, den
ovennævnte G. Busck, blev det muligt for Grundtvig,
efter at have nedlagt sit Embede, at leve en Aarrække
som Forfatter uden Embedsstilling. Af hans omfattende
litteraire Produktion fra disse Aar ville vi,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
