Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
foruden to Afhandlinger fra 1825 »Om den sande
Christendom« og »Om Christendommens Sandhed«,
særlig fremhæve hans »Christelige Prædikener eller
Søndagsbog« i 3 Bind (1827-30), samt Afhandlingen
»Skal den lutherske Reformation virkelig fortsættes?«
(1830), et Spørgsmaal, som han besvarede med Ja baade
for Kirkens, Statens og Skolens Vedkommende. Det,
som i disse Aar navnlig laa ham paa Sinde, var hans
Forhold til Statskirken. Tidligere havde det været
hans Haab, at det efterhaanden skulde lykkes at
tvinge Rationalisterne til at forlade Statskirken
og overlade den til de Rettroende; men da efter
hans Afskedigelse det ene Aar gik efter det andet,
uden at dette Haab syntes at skulle realiseres,
begyndte hans Tanker at gaa i en anden Retning:
den hidtil saa yderst konservative Forfatter blev nu
Talsmand for kirkelig Frihed og kæmpede i det følgende
Aar i sit tidligere omtalte Skrift »Om Daabspagten«
for at skaffe den troende Lægmand Ret til at lade
sig betjene af hvilke Præster han vilde, naar hans
Sognepræst »ikke forrettede Sakramenterne rettelig
og ej ved Undervisningen bestyrkede og højtidelig
bekræftede de Unge i deres Daabspagt.« Samtidig med
Udarbejdelsen af dette Skrift virkede Grundtvig ivrig
for at faae Tilladelse til i Forening med en tydsk
Præst Siemonsen at udtræde af Statskirken og oprette
en dansk-tydsk Frimenighed; men istedenfor at bevilge
hans Ansøgning herom, gav Regeringen ham 1832 Ret til
at prædike i Frederikskirken paa Kristianshavn som
fri Aftensangsprædikant for frie Tilhørere, hvorimod
det ikke blev ham tilladt at udføre andre præstelige
Forretninger, og fra den Tid af begyndte Grundtvigs
Bestræbelser mere og mere at gaa ud paa at fremkalde
saadanne Ændringer i Statskirkens Ordninger, at den
kunde rumme de forskjellige Retninger ved Siden
af hverandre. At dette ikke kunde ske uden meget
vidtgaaende Forandringer i de bestaaende kirkelige
Forhold, blev først efterhaanden fuldstændig klart
baade for ham selv og for hans Venner og Modstandere;
men Modsætningen mellem ham og en i kirkelig Henseende
saa konservativ Natur som Mynster var allerede i
1834 stærk nok til, at et aabent Brud imellem dem
ikke godt kunde undgaaes.
Dog kunde man nok have ventet, at den Strid, der nu
udbrød, var bleven ført i en fordrageligere Tone,
eftersom de to Retninger dog i det Væsenlige stod
paa samme kirkelige Grund;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
