Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans Lassen Martenssen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Afhandling for den theologiske Licentiatgrad,
skaffede ham megen Anerkjendelse baade i Indlandet
og Udlandet; Universitetet i Kiel sendte ham i 1840
et Æresdiplom som Dr. theol., hvilket Martensen
besvarede med at dedicere det sin i 1840 udgivne
Mester »Mester Eckardt«, en mesterligt skreven
Monografi, der vidner om et fortroligt og dybtgaaende
Kjendskab til Middelalderens Mystik. Imidlertid
var Martensen begyndt at holde filosofiske og
theologiske Forelæsninger og vakte hos de Studerende
en Begejstring, der vistnok var ligesaa stor som den,
Steffens havde vakt i Aarhundredets Begyndelse. 1838
blev han Lektor og 1841 Professor i det theologiske
Fakultet. Under en Vakance i et filosofisk Professorat
blev det overdraget ham tillige at holde Forelæsninger
over Moralfilosofi for de unge Studerende til den
filologisk-filosofiske Examen, og dette Hverv gav ham
Anledning til at udarbejde »Grundrids til
Moralfilosofiens System«, et lille Skrift, som med
Hensyn til Tankefylde og koncis, klar Fremstilling
vel næsten er enestaaende i vor Litteratur. Denne
sjeldne Evne til at sige meget med faa Ord og dog sige
det klart og godt, som han saaledes lagde for Dagen
i sine Skrifter (bl. A. ogsaa i sin 1843 udgivne
»Den kristelige Daab«), den besad han ogsaa som
Universitetslærer, og det var derfor ganske naturligt,
at han kom til at øve en gjennemgribende Indflydelse
paa det theologiske Studium her i Landet, saa meget
mere, som han havde noget Nyt at føre frem, idet han
stillede de kristelige Sandheder i Forhold til de
Tanker, der paa den Tid igjennem de tydske Filosofer
havde grebet Sindene. Særlig var han paavirket af
Hegels Filosofi, der netop paa den Tid var bleven
bekjendt her i Landet igjennem Heiberg o. A. og havde
sat den dannede Verdens Tanker i Bevægelse. Dengang
var det endnu ikke gaaet op for Folks Bevidsthed,
at Hegelianismen i sine Konsekvenser fører til
væsenlig Modsætning til Kristendommen, og der kunde
altsaa for de Theologer, som paavirkedes af Hegel,
være Fare for derved at føres paa Afveje i deres
Kristendomserkjendelse; men hos Martensen afværgedes
denne Fare dels ved det faste religieuse Stade, han
havde vundet igjennem den ovenomtalte Krisis, han
havde gjennemgaaet under sit Ophold i Udlandet, dels
ved den Indflydelse, som Studiet af Middelalderens
fromme Mystikere øvede paa ham, en Indflydelse, som
afspejler sig i alle hans Skrifter. Der kunde derfor
ikke være Tvivl om, paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
