Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Den apostoliske Tid - Apostelen Petrus - Paulus’s Omvendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 Den apostoliske Tid.
dette Aar, og 8 Aar efter, i 52, er han tilstede ved Apostelmødet i Jerusalem.
J Aaret 58, da Paulus fra Korinth sendte sit Brev til Romerne, kan han ikke
heller have været Biskop der; thi Paulus omtaler ham ikke med en Stavelse, naar
han sender Hilsninger til romerske Kristne. Han kan heller ikke have været der
Vaaren 62, da Paulus blev ført did som Fange; thi Lukas kunde umulig have
tiet om Petrus’s Nærværelse i Staden, naar han ellers saa udførlig fortæller om
Paulus’s Komme til Rom og Møde med Troesbrødre der. (Ap. Gj. 28,15 flg.).
Det er ingen Rimelighed for, at han var der mellem Aarene 62 og 64, fordi
Paulus ikke med et Ord omtaler ham i noget af de Breve, han under sit første
Fangenskab afsendte fra Rom. Endelig kan han ikke have været der iAaret 67,fordi
Paulus i et Brev, skrevet dette Aar (2 Tim.4. ll;), udtrykkelig fremhæver, at ,,Lukas
alene er hos mig«· ,-
Derimod taler adskilligt for, at Petrus virkelig har været i Rom, og der beseglet sin
Tro med sit Blod. Der er al Grund til at antage, at Petrus efter Paulus’s Død
i Aaret 67, har taget sig af Menigheden der. «Men Virksomheden her blev kun
kort. Efter en gammel Overlevering vendte den hedenske Pobels Raseri sig mod
Petrus, og Menigheden bad ham at forlade Byen. Da han vilde efterkomme dette
Ønske, og havde naaet en af Roms Porte, traadte efter Sagnet Frelseren ham imøde-
Apostelen spurgte: »Herre, hvor gaar du hen?« (D0mjne qua vadis)· Jesus
svarede: »Jeg kommer for atter at blive korsfæstet·« Petrus troede, at Kristus
ved disse Ord vilde bebreide ham hans Troessvaghed, vendte tilbage til Staden og
led Martyrdøden. Man antager, at han døde i Aaret 68. Han blev dømt til at
korsfæstes (sml. Joh. 21, 18——19), og et senere Sagn fortæller, at da han ikke ansaa
sig værdig til at lide Døden som sin Herre og Mester, blev han efter eget Ønske korsfæstet
med Hovedet nedad. Kort før led hans Hustru efter Sagnet Martyrdøden, og da hun
fattes til Retterstedet, berettes der, at Petrus raabte til hende: »Hust paa Herrenl«
Elemens Romanus skriver i sit første Brev til Menigheden i Korinth (Aar 96, altsaa bare
30 Aar efter Petrus’s Død) følgende om ham: ,,Paa Grund-af uforskyldt Avind
udholdt Petrus ikke en eller to, men flere Gange Trængsler,« indtil han led Martyr-
doden og gik bort til den Hædersplads, som tilkom ham.«
paulug’o Omvendelse-
,z·k an antager, at Paulus blev født omtrent samtidig med Kristi Komme til Verden
Y i Tarsus, Hovedstaden i det lilleasiatiske Landskab Cilicien. Hans Fader
» ,. var en Jøde af Benjamins Stamme og havde romerfk Borgerret. Ved
.str—) Omfkjærelsen paa den ottende Dag fik hans Søn Navnet Saulus· For-
uden dette israelitiske Navn fik han alleredetidlig ogsaa det romerske Navn Paulus,
som han fra sin første Missionsreise af stadig benytter. Faderen var en streng
Farisceer og bestemte, at hans overordentlig begavede Søn skulde blive Skriftlærd og
ved Siden heraf lære Teltmagerhaandvcerket· Endnu i sin fpæde Barndom blev
han sendt til Jerusalem Her blev han opdragen ved den berømte Gamaliels Fødder
og fik et dybt og omfattende Kjendskab til det gamle Testamentes hellige Skrifter.
Han blev ogsaa fortrolig med den græske Literatur og saaledes omhyggelig forberedt
for sin senere store Livsgjerning at være Evangeliets Forkynder baade for Jøder og
græske og romerske Hedninger. Han havde en kraftig, oprigtig og sandhedskjærlig
Aand, og visselig har han aldrig været lig hine Hyklere blandt Farisæerne, over
hvilke Frelseren saa ofte udtaler den retfærdige Dom. Men ogsaa for ham var der
en Tid i hans Ungdom, da han endnu ikke havde faaet noget dybere Indtryk af det
gammeltestamentlige Gudsord Han siger selv, at han dengang »levede uden Loven«
(Rom. 7, 9.), men det varede dog-ikke længe før »Budet kom« og meldte sig for
hans Samvittighed med sine Krav. Nu blev han ført ind i et alvorligt Selvarbeide
og langvarige og alvorlige indre Kampe, som han skildrer i Rom. 7, 7—13. Be-
gjærligheden vaagnede ved Budet, Synden blev levende i ham, og han gjorde ydmy-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
