Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Den apostoliske Tid - Paulus’s Omvendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Apostelen Paulus’s Omvendelse. 2 1
gende Erfaringer om sin aandelige Urenhed, Hjælpeløshed og Ufalighed. Hans stolte
farisæiske Jeg ,,døde«, som han selv siger, og han var nu moden til at modtage Evange-
liets Ord om NaadeniKristus: men dette Evangelium, der prædikedes as og blandt de
foragtede »Nazaræere« varede det længe, før han vilde modtage. Han opnaaede
allerede tidlig en anseet Stilling som Skriftlærd, ja det lader til, at han blev Medlem
af det høie Raad i Jerusalem; men han var dog en sredløs og ulykkelig Mand trods
sine glimrende Evner, store Lærdom og anseede Stilling
Under denne stærke aandelige Gjæring vaagnede Fanatismen hos ham, og
han begyndte at forfølge dem, som alene kunde vise ham Veien til Fred ved
Troen paa Frelseren. Det lader til, at han havde sat sig som Maal at udrydde
Kristi Menighed. Han havde Behag i Stefanus’s Mord og vogtede deres Klæ-
der, som kastede de første Stene paa Martyren· Senere nøiede han sig ikke
med i det høie Raad at afgive Stemme for de Kristnes Domfældelse (Ap. Gj.
22, 20), men blev Forfølgelsens vigtigste Redskab og trængte ind i Hjemmene og
slæbte baade kristne Mænd og Kvinder i Fængsel og for Retten. Ja, han drog
endog som Udsending for det høie Rtad til det fjerne Damaskus for ogsaa
der lig et blodtorftigt Rovdyr at bryde ind i de Kristnes fredelige Flok. Han søgte
paa den Vis at dække over sin egen Fredløshed og dove sin forpinte Sjæls Raab
efter Frelse; dette var dog et farligt Spil; han modnedes for Forhærdelsen; den
evige Fortabelses Fare var nærmere end nogensinde. Han stod nu foran det af-
gjørende Vendepunkt, enten at forkaste eller modtage Frelsen. Da greb Gud paa en
underfuld Maade ind og fik den Stærke til Bytte. Udenfor Damaslus’s Port om-
straaledes han pludselig af et Lys fra Himmelen; han faldt til Jorden og hørte en
Røst fra Himlen, som sagde til ham: ,,Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?« Men
han sagde: ,,Herre, hvem ser du?« Røsten svarede-: ,,Jeg er Jesus, som du for-
sølger. Det vil blive dig haardt at stampe mod Braadden.« Skjælvende og bævende
sagde han: »Herre, hvad vil du, at jeg skal gjøre?« Røsten sagde: ,,Staa op og
gaa ind i Byen, der vil du faa at vide, hvad du har at gjøre.« Hans Ledsagere
var forfærdede; thi de hørte Lyden, men saa Jngen. Saul reiste sig op fra Jorden
og var blind. Da tog de ham ved Haanden og førte ham til Daniaskus. J tre
Dage var han blind og hverken spiste eller drak. Men der var i Damaskus en
Discipel ved Navn Ananias. Til ham sagde Herren i et Syn: ,,Gaa hen i den
Gade, som kaldes den Lige, og fpørg i Judas’ Hus efter Saul fra Tarsus; thi se-
han beder og har i et Syn seet en Mand ved Navn Ananias lægge Haanden paa
ham, forat han skulde faa sit Syn igjen.« Men Ananias svarede: »Herre, jeg har
hørt om denne Mand, hvor meget ondt han har gjort dine Hellige iJerusalem, og her
har han Myndighed fra Ypperftepræsterne til at lægge i Lænker alle dem, som paa-
kalder dit Navn.« Men Herren sagde til ham: ,,Gaa derhen! thi han er mig et«
ndvalgt Redskab til at bære mit Navn frem baade for Hedninger og Konger og
Jsraels Børn, og jeg vil vise ham, hvor meget han maa lide for mit Navns Skyldl«
Ananias gik straks, lagde Hænderne paa den Blinde og sagde: »Kjære Broder Saul,
Herren, som viste sig for dig paa Veien, har sendt mig, forat du igjen skal blive
seende og fyldes med den Helligaand.« Straks faldt der ligesomSkjæl fra hans Øine,
og han blev atter seende, stod op og lod sig døbe. Dette foregik i Aaret 35 efter Kristus.
Det nye Liv hos ham trængte Ro og Stilhed. Han drog derfor straks efter
sin Daab til Arabien (Gal. 1, 17). Hermed menes sandsynligvis LandfkabetHauran,
et Par Dagsreiser i Sydost for Daniaskus. Her tilbragte han henved 3 Aar i Stilhed
og Fred, i Bøn og hellige Betragtninger. Meget taler ogsaa for, at han her mod-
tog flere af de Aabenbarelser af Herren, hvorved han fik den Jndsigt i Evangeliet,
som han behøvede som »Folkeverdenens Apostel.« Til disse Aabenbarelser hentyder
han senere flere Gange. (Gal. 1, 11. 12. Kor. 11, 23. 15, 3. Efs 3, 2. 3.)
Derpaa vendte han tilbage til Damafkus, hvor han straks optraadte i Synagogerne
som Ordets Forkynder for Jøderne. Han vidnede frimodig om Kristus som Guds
Søn. Men alle forundredes og sagde: ,,Er det ikke denne, som iJerusalem rasede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
