Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Den apostoliske Tid - Paulus’s Fangenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Apostelen Pauluss Fangenskab 31
til den romerske Statholder Felix i Cæsarea, hvor han blev sat ind som Fange i
Herodes’s faste Slot. Dette skede i Aaret 59. »
Det var Ypperstepræsten i høi Grad magtpaaliggende at faa ham i sin Magt.
Derfor reiste han faa Dage derefter med Advokaten Tertullus til Cæsarea og søgte
at bevise, at Sagen hørte under det høie Raad og burde paadømmes af dette. Paulus
derimod fremstillede kort og grundig Sagens rette Sammenhæng Felix, der efter
Tacitus ,,levede i alskens Grumhed og. allehaande Vellyst og udøvede en Konges
Magt med en Træls Sind,« var overbevist om hans Uskyldighed, men udhalede
desuagtet Sagens Afgjørelse Han haabede nemlig, at Apostelens Troesbrodre og
Venner skulde skaffe Penge tilveie og ved Bestikkelfe kjøbe ham Friheden. Uagtet
Paulus var under Bevogtning, nød han dog adskillig Frihed. Apostelen gjorde øien-
synlig et dybt Indtryk paa denne Eventyrer, der ved Keisergunst fra Slave havde
svunget sig op til sin høie Stilling. Han lod Paulus ofte kalde til sig og talte med
ham om Troen paa Kristus. Men hans Verdenssinds Smudsighed seirede dog. En
Gang prædikede Paulus meget indtrængende for ham og hans Hustru Drusilla, der
for hans Skyld havde forladt sin tidligere Mand. Da Apostelen talte om Retfær-
dighed og Kydskhed og den tilkommende Dom, blev Felix forfærdet og sagde: ,,Gaa
bort denne Gang; naar jeg faar bedre Tid, vil jeg lade dig kalde til mig.«
Saaledes forløb to Aar (59—61); nu blev Felix tilbagekaldt og Festus kom i
hans Sted. Han var en retsindig, men svag Mand, der vistnok ikke vilde efterkomme
Jødernes frække Begjæring om uden Lov og Dom at lade Paulus lide Dodsstraf,
men som paa den anden Side ikke havde Karakterstyrke nok til at vise Apostelen fuld
Retfærdighed Disse to Aar i Ccesarea var rimeligvis de tungeste i Paulus Liv; da
vi ingen Breve har fra ham, medens han sad fangen her, ligger det nær at antage,
at man efter Jødernes Tilskyndelse har nægtet ham at skrive til sine Menigheder, og
hvilken Smerte dette voldte den virksomme og for sine Troesbrpdre saa omsorgsfulde
Mand, kan vi let tænke os. Endelig srembød der sig en Udvei for ham til at slippe
ud af Snaren. Da Festus viste sig tilbøielig til efter Jødernes Ønske at stille Paulus
for det høie Raad, benyttede Apostelen sin Ret som romersk Borger til at indanke
Sagen for Keiseren. Da nogle Dage var forløbne, kom Kong Agrippa den Anden
med sin Søster Berenice til«Cæsarea for at hilse paa den nye Statholder. Festus
fortalte dem den hele Forhandling med Paulus, og da Kongen udtalte Ønske om
ogsaa at høre Fangen, holdt han den følgende Dag en høitidelig Tingdag og lod
ham føre frem for sine Gjæster Paulus fremstillede for Kongen sin hele Udviklings-
gang, sin farisæiske Dannelse, sin Iver i at for-følge Menigheden, sin Omvendelses
Under, sin Prædiken blandt Hedningerne, om Herrens Offerdød og Opstandelse o. s. v.
Da sagde Festus med høi Røst: ,,Du raser Paulus, den megen Lærdom gjør dig
rasende!« Apostelen svarede: ,,Jeg raser ikke, mægtigste Festusl men jeg taler sande
og betænksomme Ord.« Da han derefter beraabte sig paa Kongen selv og trængte
ind paa ham med det Spørgsmaal, om han troede Profeterne, som havde spaaet om
Kristi Lidelse og Opstandelse, hjalp denne sig med det ironiske Svar: ,,Der fattes
Lidet i, at du jo overtaler mig til at blive en Kristen.« Men deri var Festus og
Agrippa enige, at han Jntet havde gjort, som fortjente Døden eller Lænker, og at
man gjerne kunde have løsladt ham, dersom han ikke allerede havde henskudt sin
Sag under Keiserens Domstol. —
Det var allerede langt ud paa Høsten i Aaret 61, da det blev bestemt, at
Paulus og nogle andre Fanger skulde sendes med et Skib til Rom. Ved Festus’s
Velvilje fik Evangelisten Lukas Lov til at følge med. Det synes, at man oprindelig
har bestemt, at Fangerne under militær Bevogtning skulde reise Søveien fra Syrien
til en eller anden Havn i Makedonien, for derfra at benytte den stærkt befærdede
Landevei fra Konstantinopel til Rom, kun afbrudt ved Overfarten over Adriaterhavet
fra Dyrrhachium til Brindisi. Men det gik anderledes. Da den første Del af Reisen
var lykkelig tilbagelagt paa et Handelsskib, og de var komne til Søstaden Myra paa
Lilleasiens Sydkyst, laa der et stort ægyptisk Kornskib, som skulde til Jtalien. Militær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
