Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Den apostoliske Tid - Paulus’s Fangenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 Den apostoliske Tid-
vagtens Anfører, den romerske Officer, Julius, ønskede at benytte denne Lei-
lighed til at undgaa Reisen overland. Uagtet Paulus bestemt advarede mod denne
høist farefulde Seilads saa sent paa Aaret, blev Fangerne og deres Ledsagere bragte
ombord i det nye Fartøi. Resten af Reisen var fuld af Møie, Besvær og Farer.
Høststormene rasede saa voldsomt og tumlede Skibet slig, at hele Mandskabet allerede
havde opgivet Haabet om at frelse Livet. Da aabenbarede en Guds Engel sig for
Paulus og sagde: ,,Frygt ikke, det bør dig at stilles for Keiseren, og se, Gud har
skjænket dig alle dem, som feiler med dig.« Paulus trøstede Folkene og søgte at
holde deres Mod oppe. Endelig strandede Skibet ved Øen Malta. Hele Mandskabet
blev reddet, som Paulus havde sagt. Øboerne var venlige og gjestfrie mod dem.
Da Apostelen tilfældigvis blev bidt af en giftig Øgle, mente de, at han maatte være
en Morder, hvem Gjengjeldelsen ikke lod leve. De fik dog snart en anden Mening;
thi da· han rystede Dyret i Jlden og forblev sund, troede de, at han var en Gud.
Den romerske Embedsmand paa Øen ved Navn Publius optog ham i sit Hus-
Paulus helbredede ved Bøn dennes Fader og mange andre Syge. Efter at have
tilbragt tre Maaneder her seilede de bort om Baaren 62 og landede i Puteoli, det
nuværende Pozzuoli ved Neapel. Der fandt de en kristen Menighed, hos hvem de
opholdt sig i syv Dage. Siden drog de videre til Rom og to Dagsreiser fra Ver-
densstaden mødte nogle Medlemmer as den romerske Menighed dem og førte dem til
sit Bestemmelsessted
J Nom blev Paulus overgiven til Høvedsmanden for den romerske Livvagt.
Denne tillod ham at bo for sig selv og under Ledsagelse af en·Soldat at gaa frit
omkring og lære. Denne særegne Gunst skyldes rimeligvis den embedsmcessige
Judberetning om den store Fange, som Festus havde sendt med til Høvedsmanden.
Ellers var det almindeligt, at slige Fanger blev indkvarterede i Livvagtens Kaserne
paa det palatinske Bjerg. Uagtet Paulus var »lænket« til den Soldat, der stadig
fulgte ham for at passe paa, at han ikke rømte, nød han dog ikke liden Frihed. Han
kunde i sit Herberge tage mod Troesbrødre, som vilde tale med ham, og der blev
ikke lagt Hindringer iveien for ham, naar han ønskede at skrive til sine Menigheder.
Nogle Dage efter sit Komme til Rom, henvendte Paulus sig til den der værende
Jødemenighed. Hvem der havde stiftet denne vides ikke-, Maaske har de Jøder, som
var iJerusalem paa hin Pintsedag, da Aanden blev udgydt og den første kristne Menig-
hed stiftet, efter Hjemkomsten prædiket Evangeliet og blevet Midlet til Kirkens første
Plantning i Verdensstaden. Af Romerbrevet synes det ogsaa at fremgaa, at der
boede ældre Kristne og heller ikke saa ganske faa. Hvorom alting er, var de dog
stærkt hildede i jødisk Opfatning, hvilket ogsaa fremgaar af Romerbrevet og den Lige-
gyldighed, hvormed de nu modtog hans Prædiken. To samfulde Aar (fra 62—64)
tilbragte Paulus i Fangenskab her, stadig omgiven af flere Medarbeidere og ivrig
opofret for at vinde Sjæle for Kristus Det lykkedes ogsaa mere og mere. Gjennem
de Soldater, der skiftevis var lænkede til ham, blev Ordets Sæd bragt ud i vide
Kredse blandt romerske Militaere (Fil. 1, 13); ja endog iKeiserborgen sees Evangelier
at have faaet Indgang (Fil. 4, 22). Og medens Paulus var utrættelig virksom
blandt Roms Hedninger, tog han sig særlig af Menigheden der. Det lader til, at
flere og flere af denne har mødt ham med Tillid og Kjærlighed, men der manglede
heller ikke paa Modstandere (Fil. 1, 14 flg.). Der var saaledes Opgaver nok for
hans Visdom og Kjærlighed Hertil kom Omsorgen for de Menigheder, han paa sine
tidligere Reiser havde stiftet rundt omkring; ogsaa disse tog han sig af som en Fader-
Under Fangenskabet ser vi ham sende Medarbeidere snart hid, snart did og at faa
dem til at skride ind med Raad og Daad, hvor det behøvedes Ved Siden heraf
skrev han selv Sendebreve til de Menigheder, som i særlig Grad var truede af
Branglcerere eller paa anden Maade. Saaledes skrev han fra Ram i Aaret 63
Brevet til Efesierne. Det var rettet til den Kreds af Menigheder, som laa omkring
Efesus, og fremhævet den evangeliske Sandhed overfor gnostiske Vilfarelser. Disse
samme Vranglærdomme bekjæmper han i det Brev, som han straks efter skrev til Menig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
