Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Den apostoliske Tid - Evangelisterne Matthæus, Markus og Lukas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Evangelisterne Matthæ1ls, Markus og Lukas. 41
Evangelistkrne Matt11ærts, Markns og Enkao
—« ’ « vangelisten Matthæus kaldes ogsaa Levi (Matth. 9, 9, Mark. 2, 14·, Luk·
5, 27) og omtales som en Søn af Alsæus (Mark. 2,14). Han var en
af Jesu tolv Apostle (Matth. 10, 3, Mark. 3, 18, Luk 6, 15, Ap. Gj.
—— . I 1, 13) Da baade Faderen og han selv bar jodiske Navne, kan det maa-
sk antages, at han var as jødisk Æt. Før Herren udvalgte ham til at være sin
stadige Følgesvend, var han Tolder iKapernaurn ved Tibirias Sø. Om sin Kaldelse
fortæller han selv følgende: ,,Der Jesus gik bort, saa han et Menneske sidde iTold-
boden, som hedte Matthæus, og han siger til ham: Følg mig; og han stod straks
op og fulgte ham.« (Matth. 9. 9.). Baade af disse Ord og paa andre Steder i
Evangelierne sremlyser hans Ydmyghed. For at fremhæve Herrens store Barmhjer-
tighed ved at vælge ham til sin Apostel kalder han sig med det foragtede Navn
»Tolderen« (Matth. 10, 3), medens ingen af de øvrige Evangelister bruger dette
Navn om ham. Han omtaler heller ikke i sit Evangelium, at det var i hans Hus,
Jesus var til Gjest kort efter hans Kaldelse (Matth. 9, 10), men dette fremgaar
af Markuss og Lukas’s Beretning om denne Begivenhed (Mark. 2, 15. Luk. 5, 29).
Om hans senere Liv og Skjæbne, efterat Herren havde udsendt sine Apostle
og forladt Jorden, vides intet med Sikkerhed. Hans Evangelium lader formode, at
han særlig har virket blandt Jøderne i og udenfor Palæstina. Man antager, at
det er skrevet i Jødeland mellem Aarene 62——64, ialfald før Jerusalems Øde-
læggelse Det er mange Ting, som tyder paa, at hans Beretning om det glade ’
Budskab er bestemt for Kristne as jødisk Æt, eller at han henvender sig til samme
Læsekreds som Hebræerbrevet og Jakobs Brev. Vi læser nemlig ikke mange Sider
af Matthæus, før vi mærker dette. J Skildringen af Jesu Liv og Taler søger
han nemlig især at vise, hvorledes alt er en ligefrem Opfyldelse af det gamle Testa-
mentes Spaadomme: »Dette skeede, at det af Gud gjennem Proseten sagte skulde opfyl-
des-A Han lægger særlig an paa at fremstille Jesus som den sorjættede Messias. Den
Side, som han nærmest og stærkest har aabent Øie for, er Ringheden, at han er
Herrens Tjener med det ydmyge Sind. Som en Følge as dette Syn paa
Jesus er der opstaaet en anden fremtrædende Eiendommelighed i dette Evangelium,
nemlig den skarpe Fremhæven af Modsætningen mellem Jesus som den sorjættede
Messias og det vantro Jødefolk. Det er eiendommeligt for ham, at han ser bort
fra Tidsfølgen og knytter sammen Optrin og Begivenheder, som efter sin indre Art
hører sammen. Paa en overskuelig Maade, med et storartet historisk Blik, fremstiller
han den indre Gang i Jesu Historie og af den beviser, hvoraf det kom, at Kristi
· Menighed, som udgik fra Jsrael, nu maatte søge sig et Sted blandt Hedningerne
Det er interessant at lægge Mærke til, at han samler Jesu Virksomhed om Gali-
læa og Judæa Men medens Skildringen af Jesus i Galilæa optager næsten 14
Kapitler, blir han færdig med Jesus i Judæa i bare 9 Kapitler. Hovedvægten er
lagt paa Skildringen as Jesus som Messias i Galilæa. Der er stærke Grunde for,
at Matthæus kun har skrevet sit Evangelium paa Græsk og ikke, som mange tidligere
har antaget, paa Hebraisk. Hvor Matthæus virkede, efterat han havde skrevet sit
Evangelium og forladt Jødeland, kan ikke siges med Bestemthed. Man har kun
usikre Sagn at holde sig til. Ogsaa han skal have lidt Martyrdøden og saaledes
beseglet sit Vidnesbyrd om Kristus med sit Blods
· Den anden Evangelist Markus bar ogsaa det jødiske Navn Johannes (Ap.
GJ· 13, 5, 13). Han var en født Jøde fra Jerusalenr. Hans Moder Maria (Ap.
Gj. 12, 12) omtales som en anseet kristelig Kvinde og eiede et Hus i sidstnævnte
By, hvor de Kristne pleiede at komme sammen; her fandt Petrus Brødrene forsam-
lede r Bon, da han paa underfuld Maade ved en Herrens Engel var friet ud af
Fængslet (Ap. Gj. 12, 17). Markus nævnes i Kolossenserbrevet som et Søskende-
barn af Barnabas (Kol. 4, 10) og blev rimeligvis vundet for Kristendommen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
