Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Den apostoliske Tid - Evangelisterne Matthæus, Markus og Lukas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 Den apostoliske Tid.
Petrus og har staaet under dennes Tilsyn og Ledelse, da Apostelen i sit Brev
kalder ham sin Søn. (l Pet. 5, 13.). Petrus var ogsaa saa vel kjendt i Huset
hos hans Moder, at dennes Pige Rohde kjendte ham paa Røsten, da han bankede
paa Porten hin Befrielsens Nat (Ap. Gj. 12, 13. 14). Gjennem sin førnævnte Fætter
Barnabas lærte han Paulus at kjende og blev hans Medhjælper (Ap. Gj. 13, 5 flg.).
Han fulgte med ham paa hans første Missionsreise (Ap. Gj. 12, 25) baade til Cyperen
(Ap. Gj. 13, 4.) og et Stykke længere, men da de kom til Perge i Pamfylien,
forlod han Paulus og drog til Jerusalem; Grunden hertil kjender vi ikke (Ap. Gj.
13, 13.), Men det fremgaar as Ap. Gj. 15, 36——39, at der en kort Tid indtraadte et
Brud mellem ham og Hedningernes Apostel, idet denne ikke vilde have ham med paa sin
anden Reise, hvorfor ogsaa Barnabas fulgte sin Fætters Eksempel og drog til Cyperen
(Ap. Gj. 15, 39.). Af de senere paulinske Breve sees, at dette Brud blev lægt; thi
han var sammen med Paulus under dennes første romerske Fangenskab (Kol. 4, 10.
Filemon 24), og Apostelen ønsker ham hos sig i sit anden Fangenskab (2 Tim. 4, 11.).
Det mærkes tillige af disse Steder, at Forholdet mellem dem ikke alene blev venskabeligt,
men ogsaa meget hjerteligt. Dette er alt, hvad det nye Testamente indeholder om
hans Liv En Overlevering, som naar temmelig langt op i Tiden, gaar enstemmig
ud paa, at Markus efter Paulus’s Død virkede i Ægypten, grundlagde den kristne
Menighed i Alexandrien og forestod den til sin Martyrdød.
En meget gammel Beretning oplyser os om, at Markus har været Petrus’s
Tolk og hjalp denne med Forkyndelsen af Evangeliet baade før og efter den Tid,
da vi finder ham sammen med Paulus Den ældste Overlevering inden Kirken
gaar enstemmig ud paa, at Markus har nedtegnet sin Fortælling om Frelserens Liv
og Gjerning under Petrus’s Tilsynz det Evangelium, som denne Apostel prædikede
mundtlig, skal Markus have nedskrevet Der findes ikke samtidige Kilder, som stadfæster
denne Oplysning, men vi er dog ikke uden Midler til at danne os en nogenlunde
selvstændig Dom om dens Paalidetighed Vi har, som bekjendt, to Breve af Petrus, og
i Ap. Gj. findes flere af hans Taler gjengivne, ligesom vi ogsaa af Evangeliernes
Omtale af ham kan danne os et noksaa klart Begreb om hans Karakter og Sindelag.
Gaar vi ud fra Ap. Gj. 10, 34 flg, saa har vi i denne Prædiken en sammentrængt
Gjengivelse af Petri Evangelieforkyndelse, der ret betegnende peger paa Markusevan-
geliet deri, at Johannes’s Daab betragtes som Evangeliets Begyndelse (Ap. Gj. 10,
37) og falder altsaa fuldstændig sammen med Markus 1, 1. Det er saaledes sikkert,
at han begynder sin ’Beretning om Frelsens glade Budskab med en ægte petrinsk
Tanke. Det sees af 1 Pet. 5, 13, at Markus er sammen med denne Apostel under
hans Ophold i Babylon, d. v. s. Rom; thi den Tid laa det gamle Babel i Grus.
Forsaavidt har den førnævnte Overlevering Støtte Der er ogsaa i hans Fremstil-
ling af Jesu Liv fortalt flere Smaatræk særskilt om Petrus Det er meget karak-
teristisk, at Markus udelader Herrens ærefulde Tiltale til Petrus (Mark. 8, 29.),
men fortæller om hans Fornægtelse mere udførlig og med stærkere Farver end nogen
as de øvrige Evangelister. (Mark. 14, 30. 68.). Dette tyder ogsaa paa, at han har
gjengivet Petrus selv i hans mundtlige Evangelieforkyndelse, der visselig ei har lagt
Skjul paa sit Fald. Baade as Ap. Gj. og Petrus’s Breve kjender vi adskillig til
til denne Apostel. Der er unægtelig flere Ligheder i Forfattereiendommelighed mel-
lem ham og Markus. Vi kjender Petrus som den raske, livlige Natur, der let lader
sig paavirke af Omstændighederne; han er energisk og skrider uden Betænkning til
Handling. Petrus maa vistnok idetheletaget betegnes som en Handlingens Mand-
Gaarvi over til Markus og med hans Evangelium for Øie spørger, hvad han især
interesserede sig for, saa møder os den mærkelige Kjendsgjerning, at Markus
ikke lægger stor Vægt paa at fortælle, hvad Jesus har sagt, men
hvad han har gjort. Han er saaledes den eneste Evangelist, der har givet
os en sammenhængende Skildring af en hel Dag i Jesu Liv sra Morgen til Aften-
(Mark. 1, 21—35.). Det Billede af Jesu Personlighed, der træder os imødei hans
Evangelium, er skildret paa en Gang med Varme og Livlighed, idet Forfatteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
