Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Den apostoliske Tid - Den første større Kristenforfølgelse under Nero
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 Den apostoliske Tid.
Den første større Kristenforfvlgelfe Under Neto.
Æg «»et er af stor Jnteresse at vide, hvorledes Kristendommen tog sig ud i Ro-
g « 3 mernes II ne, og der savnes heller ikke Oplysninger derom. Hvis nogen tror,
- ·i atden ved sin første Fremtræden vakte synderlig Opmærksomhed, saa forholder
· dette sig ikke saa. De Dannede var altfor religiøst ligegyldigetil, at den kunde
gjøre synderlig Jndtryk paa dem: de fleste var Tvilere eller vantro Spottere, der fraad-
sede i jordiske Nydelser eller var optagne af Dagens politiske Spørgsmaal og Be-
givenheder. Hertil kom den religiøse Forvirring, som dengang raadede overalti
Romerriget. Det var ikke bare Kristendommen, som havde sine Prædikanter rundt
omkring; der vrimlede af Talsmcend for næsten alle Folkeslags Guder, og disse
fandtes om hverandre og dyrkedes overalt i broget Forvirring Hvis Romerne blev
nødte til at danne sig nogen Mening om Kristendommen, er det bevisligt, at de
lige fra dens første Optræden til Begyndelsen af det andet Aarhundrede betragtede
de Kristne som Jøder eller som en eiendommelig jodisk Sekt. Dette havde rimeligvis
sin Grund i, at de allerfleste Forkyndere af Evangelier var af jodisk Herkomst og i sit Liv
nøie fulgte de jpdiske Skikke. Hertil kom, at de først og fremst virkede iblandt
Jøderne Naar der saa opstod Strid mellem Kristendommens Forkyndere og Jø-
derne, forstod Romerne denne ikke, men betragtede den som en unyttig Trætte mellem
dem, som igtunden vare af samme Tro; Jøder og Kristne dyrkede jo Gud »i Sindet
alene««, de var bange for Billeder, havde Afsky for de øvrige Gudsdyrkelser og havde
ellers mange Ligheder. Da Jøderne siden Cæsars Dage havde havt Religions- og
Forsamlingsfrihed, fik ogsaa Kristendommen paa Grund af Romernes Opfatning af
denne, nyde det samme Gode. Kristendommen slog Rod og vandt Udbredelse ,,under
Beskjermelse af en tilladt Religion««, som Tertullian siger. At denne var Jøde-
dommen kan ikke betviles.
J Apostlenes Gjerninger findes flere Eksempler, som bekræfter det ovenfor
omtalte. Da Paulus i Aaret 53 stod for Statholderen Gallios Domstol i Korinth,
fremlyset det klart af Kap. 18, 12——17, at han troede, det Hele blot var en Strid
mellem Jøder om ,,Lære og Navne (d. e. Jesu Navn) og om den Lov, somJ have-I
derfor drev han dem fra Domstolen og taalte endog, at Grækerne slog Synagogens
Forstander, der var Paulus’s Anklager· Den samme Opfatning kommer ogsaa
frem hos Lysias i hans Brev til Felix i Caesarea Han skriver nemlig om Jøderne-3
Anklage mod Paulus: ,,Jeg fandt ham beskyldt for nogle Spørgsmaal efter deres
Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente Død eller Fængsel« (Ap. Gj. 23,
27——29). Ogsaa Festus gjør den samme Betragtning gjeldende, naar han frem-
lægger Paulus’s Sag for Kong Agrippa og siger: ,,Men de havde nogle Tvistig-
heder med ham om deres Gudsdyrkelse og om Jesus, som var død, hvilken Paulus
sagde at leve« (Ap· Gj. 25, 13—19). Paa Grund af denne Synsmaade var Kri-
stendommen lige til det andet Aarhundrede sikret mod planmæssig Forfølgelse fra
Statens Side. Det kunde dog ikke undgaaes, at der hist og her baade i Provind-
serne og i Hovedstaden opstod mere eller mindre blodige Forfølgelser, der oftest var
fremkaldte ved, at Jøderne gjorde fælles Sag «med den hedenske vael og uden at
bry sig om Lov og Ret lod sit Had faa frit Spillerum. Om Jøderne i Antiokia i
Pisidien læses i Ap. Gj. 13, 50, at de »opitrede de første Mænd i Staden og opk
vakte en Forfølgelse mod Paulus og Barnabas«. Det samme gjælder Jøderne i
Jkoniumz thi Lulas skriver, at ,,de vantro Jøder ophidsede Hedningernes Sind og
satte Ondt i dem mod Brødrene« (Ap. Gj. 14, 2). Den samme Forfatter fortæller
ogsaa, at medens Paulus var i Lystra, kom der ,,Jøder fra Antiokia og Jkonium og
forførte Mængden, saa de stenede Pauluss og slæbte ham ud af Staden« (Ap. Gj.
l4, 19). Det er mærkeligt, at Jøderne saa hurtig og let kunde faa Hedningerne
til at gjøre fælles Sag med dem mod de Kristne. Aarsagen hertil fremgaar dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
