Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Den apostoliske Tid - Forfølgelsen under Domitian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. Herodes« var bleven bange for Kristi Gjen-
·af sine Jordstykker uden selv at arbeide
Forsolgelsen under Domitian. 61
dræbte eller landsforviste· Da han altid trang Penge, brugte han alle Midler for
at skaffe sig disse. Det gik ud over de Rige i den Grad, at en Digter siger, at
paa den Tid »var Intet saa sjeldent som en gammel Adelsmand«. De to Drak-
mer, som hver mandlig Jsraelit efter Jerufalems Ødelæggelse blev paalagt at betale
til Jupiters Tempel paa Kapitolium, blev inddrevne med Haardhed. Ja Svetonius
fortæller endog, at Domitian søgte at faa denne Skattebyrde udvidet til alle, som
»uden at bekjende sig til Jødedommen, levede paa jødisk Vis«. Det er derfor vist-
nok udenfor al Tvil, at Roms Jødekristne ogsaa i dette Stykke delte Jødernes Skjæbne
Den romerske Øvrighed gjorde fremdeles ingen Forskjel paa Kristne og Jøden
Keiserens Mistænksomhed bragte ham imidlertid ogsaa i Forhold til nogle
Jødekristne i Palæstina· Hegesippus med-
deler en Overlevering om, at han ,,ligesom
komst. Da han hørte, at der i Jødeland
boede Ætlinge as David, Slægtninge af
Judas, Herrens Broder, lod han disse kalde
for sig. Han forhørte dem, og de til-
stod, at de nedstammede fra David. Paa
hans Spørgsmaal om deres Eiendomme og
Penge, fik han af dem begge det samme
Svar, at de kun eiede 9000 Denarier, som
de var lige gode om, og dem befad de ikke
i rede Sølv, men havde faaet dem udlagre
i en Jordlod, der kun udgjorde ni og tre-
dive Agte. De sagde ham ogsaa, at naar
Skatterne var sradragne, kunde de ikke leve
flittig med. Til Bevis for, at de talte
Sandhed, viste de ham den haarde og tykke ..
Hud ifine Hænder Han gjorde dem frem- -»«.c,»»se»«·
deles Spørgsmaal om Kristus og hans Rige,
samt naar og hvor det skulde komme. De
svarede hertil, at det ikke var et verdsligt og jordiskt Rige, men et himmelskt som
Englenes, der skulde vise sig, naar det var forbi med denne Verden, og Kristus kom
i sin Herlighed at dømme Levende og Døde, og da skulde enhver faa efter fine Gjer-
ninger. Da Domitian hørte dette, brød han sig ikke mere om disse i hans Øine
ubetydelige Folk, men lod dem gaa hjem til Sit. Han skjønte, at de ikke var-.,»Op-
rørere, som han behøvede at være bange sor. Denne Fortællings Troværdighed
er vistnok meget tvilsom, men den viser dog, at man i Oldtiden havde Øie for,
at det var Mistænksomhed og en skinsyg Vaagen over Magten, der bragte Domi-
tian til at forfølge de Kristne.
Uagtet det har været betvilet, maa det ansees som en afgjort Sag, at Domi-
tian virkelig har forfulgt de Kristne. Melito af Sardes, Tertullian, Lactants og
Eusebius er alle enige heri, men det lader til, at Forfølgelsen først er indtraadt
mod Slutningen af Aaret 95 og kan saa ikke have varet længere end til 18 Sep-
tember det følgende Aar, da Domitian blev dræbt Aarsagen til Forfølgelsen var,
at Kristendommen havde trængt ind, ikke bare blandt de lavere Klasser, men ogsaa i de
høiere Samfundslag, ja endog i Keiserens egen Familie. Dette bekræftes baade af
hans Historieskriver Dio Cassius og ved Jndskrifter iKatakomberne· Det havde
ogsaa været underligt, om en Lære, som i Renhed og sædeligt Værd stod saa høit
over alle andre Religioner, ikke havde fundet Indgang i de høiere og høieste Sam-
fundskredse. Vespasian havde en ældre Broder ved Navn Sabinus. Historieskriveren
Tacitus skildrer ham som en Mand, hvis Dyd er hævet over al ·Mistanke; han var
mild og bange for at udgyde Blod. J sine sidste Leveaar bebreidedes han af nogle
Domitian.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
