Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Den apostoliske Tid - De indre Forholde - Nogle Grunddrag i de apostoliske Menigheders Ordning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogle Grunddrag i de apostoliske Menigheders Ordning. 63
Menneske, blev han dog Alles Tjener og dermed til alle Tider det ophøiede For-
billede og Eksempel for Menighedens Hyrder og Tilsynsmcend. J den første Del
af den apostoliske Tid har Kristi Menighed ingen fæstnet Ordning; den Helligaand
er det usynlige Baand, som holder den sammen i Kjærlighed Da de ældste Menig-
heder enten væsentlig eller tildels bestod af Jødekristne, fulgte heraf, at de Troende
i den første Tid ikke tilfulde forstod, at de var et nyt Samfund, der var ganske og
aldeles forskjelligt fra den gamle jodiske Gudsstat (Theokrati). De betragtede sig
snarere for det sande Israel, end som den kristne Kirke. Da Kristendommen efter-
haanden blev udbredt i Hedningeverdenen, soandt denne Opfatning for den Erkjendelse,
at Kirken var et usynligt og aandeligt Samfund as Kristne, bestemt til at omfatte
alle Jordens Lande og Folk. Det er denne usynlige Kirke, Paulus betragter med
Troens Øie, naar han taler om Kristi Brud, der er uden Plet eller Nynke (»C«fs. -"),
25—27.); kun i den findes Kjærlighedens fulde Endrægtighed, der saa ofte er bleven
forstyrret i de forskjellige ydre Kirkesamsund (Efs. 4, 4—6.). Apostelen kjendte
visselig altfor godt Menighedernes Brøst, til at han i nogen as dem fuldt ud skulde
gjenkjende den herlige, hellige og ustraffelige Menighed, han taler om til de Kristne
i Efesus (Efs. S, 27). Den, som udtalte sig saa kraftig mod de Uordener, der
fandtes i Korinth og Kolossæ, indrømmede aabenbart Adskillelsen mellem den synlige
og usynlige Kirke. J hans Øine dannede den usynlige Menighed Kristi Legeme,
der er uopløselig sammenfoiet i alle sine Dele og henter sin Næring fra sit guddin-
melige Hoved (Efs. 4, 16; Kol. 2, 19). Naar han skrev til de Troendes Forsamling
i Korinth for at reose dens Splittelse: »Er da Kristus delt?« (1 Kor. 1, 13.), var
den ikke for ham det tro Billede af det ideale Samfund, hvor der hersker fuldkommen
Enighedz han skjelnede altsaa mellem den usynlige Kirke og de enkelte Menigheder,
der saa ufuldkomment svarede til dens Kjendemærker. Den usynlige Kirke er for
Paulus Menigheden, saaledes som Kristus har villet den, svarende til sit Forbillede.
De Helliges Samfund er til paa Jorden i samme Forhold som der findes sand Tro
og Kjærlighed Kristensamfundet er den lysende Side as den usynlige Kirke. Denne
findes i forskjellig Grad i hver enkelt Kirkeafdeling, men den falder ikke ganske og
aldeles sammen med nogen af dem.
Den aandelige Enhed i Mangfoldigheden har Paulus klart og mægtig pegt
paa i 1 Kor. 12, 12——30. J dette herlige Afsnit har han maaske mere samlet end
paa noget andet Sted udkastet et levende Billede af den evangeliske Menighed og
dens Ordning. (Se dog ogsaa Efs. 4, 11—13.)
En ydre Enhed i Kirkeordningen kan vanskelig paavises i den apostoliske Tid.
Man besværede ikke de enkelte Menigheder med et saadant Aag; de ordnede sig selv-
stændig paa den samme Grundvold, idet de fastholdt Enighedi det Væsentlige,
men tillod en kjendelig Forskjellighed i Alt, som har underordnet Betydning De
er forbundne med hinanden paa aandelig Vis ved Apostlene, Troen, Kjærligheden,
Neiselivet og følte sig som en aandelig Broderkjæde. Ellers er hver Menighed selv-
stændig og uafhængig Enhver enkelt udgjorde et Samfund af Troende, der styredes
af Presbyternes eller de Ældstes Raad uden at henvende sig til andre Menigheder
om Anvisninger eller Regler. Hverken i Korinth eller iEfefus eller i Galatien
beraaber Paulus sig paa Kirkens Anseelse betragtet som en Helhed. De Spørgsmaal,
som fremkommer, finder sinLøsning inden den enkelte Forsamling; denne er beret-
tiget til at styre sig selv med uindstrænket Magt, kun at den retter sig efter Sand-
» heden. Det Apostelmøde (Ap. Gj. 15), som blev holdt i Jerusalem, er ikke en
; Fornægtelse af denne Regel. Det var nødvendigt, at Kirkens øverste Tilsynsmænd
: blev indbyrdes enige under saa alvorlige Omstændigheder Forresten maa det ei
3 oversees, at dette Møde ikke fattede ubetinget gjældende Beslutninger-; det tilraadede
» blot en Overenskomst, som ikke havde nogen forpligtende Karakter·
s
l
l
i
Det er allerede antydet, at der ikke lader sig paavise en almindelig Organisation,
som tilsigter en udvortes Enhed for Kirken. Der er ingen fælles og regelmæssige
Forsamlingerz der er fremfor Alt intet Midtpunkt. De, som ser dette i Rom, tager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
