Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Den apostoliske Tid - De indre Forholde - Daabsbekjendelsen og Troesregelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da absbekjendels en og Tro esregelen· 87
flere Tilsætninger, eftersom Kampen mod Vranglærerne krævede, at man føiede nye
Led til for at hævde den rene apostoliske Lære, saaledes som denne fremtræder i det
nye Testamentes hellige Skrifter. Det sandsynligste er derfor vistnok dette, at den om-
handlede Daabsbekjendelse mod Slutningen af den apostoliske Tid ikke er et Værk af
Johannes, men af den apostoliske Kirkes Udvikling. Der er ogsaa gode Grunde for,
at dens Udformning har fundet sin soreløbige Afslutning inden den af Johannes
saa stærkt paavirkede, lilleasiatiske Kirke.
Den kan med Rette siges at have apostolisk Anseelse, fordi den er Kirkens Ja
og Amen til den apostoliske Forkyndelse og indeholder alle de Troesfandheder, som
blev forkyndte af Apostlene. Cyrillus, Biskop i Jerusalem, siger etsteds: ,,Troens
Sum blev ikke sammensat efter Mneneskers Tykke, men det mest Passende blev
’uddraget af alle (hellige) Skrifter og udgjør nu den ene Troens Lære,« og Kirke-
faderen Augustin skriver om Daabsbekjendelsen: »Hine Ord, som J har hørt, er
spredte gjennem de hellige Skrifter; men de blev samlede deraf og stillede sammen
til et Helt, forat lidet begavede Menneskers Hukommelse ikke skulde blive besværet,
forat ethvert Menneske skulde kunne sige, kunne beholde i Hukommelsen, hvad han
’tror.« Andre Kirkesædre omtaler, at den skriver sig fra Apostlene· Senere fremkom
det Sagn, at de Tolv skulde have forfattet hvert sit Led allerede paa Pintsefesten
straks efter Aandens Udgydelse eller umiddelbart, før de skiltes ad for at gaa ud
til alle Folk og forkynde dem Evangeliet. Petrus skulde have begyndt: »Jeg tror
1paa Gud Fader, Almægtigste, Himmelens og Jordens Skaber.« Derpaa fortsatte
Andreas: ,,Og paa Jesus Kristus, hans enbaarne Søn, vor Herre.« Saa havde
Jakob den Ældre sagt: ,,Som er undfangen af den Helligaand, født af Jomfru
Maria.« Derefter havde Johannes udtalt Ordene: ,,Pint under Pontius Pilatus,
korsfæstet og begraven,« o. s. v., indtil endelig Matthæus havde sluttet med: »Og
et evigt Liv.«
Daabsbekjendelsen blev fra først af ikke optegnet, og gjennem de første Aar-
hundreder blev den forplantet ved mundtlig Overlevering J Oldkirken holdt man
det for utilladeligt at opskrive den apostoliske Bekjendelse. Dette havde flere Aarsager.
—Man var nemlig bange for, at de Kristnes allerhelligste Tro ved at blive opskreven
skulde falde i Hedningernes Hænder og blive spottet. Men den væsentligste Grund
var dog Hensynet til dem, der blev forberedte til Daaben, og som i den sidste Del
af sin Undervisningstid havde at lære Bekjendelsen udenad. Disse, frygtede man,
skulde tilegne sig den mindre fast «og levende, naar de havde en Opskrift, som de
’bestandig kunde ty til. Det er dog muligt at følge dens Spor fra den apostoliske
Tid, lige til den blev opskreoen i en Form, som staar vor nuværende Troesbekjendelse
meget nær. Særlig mærkes den i de saakaldte Troesregler, som vi finder hos flere
sas Kirkens Fædre Disse indeholdt Hovedsummen af den apostoliske Prædiken, saaledes
som denne gjennem det nye Testamentes hellige Skrifter var kommen til de senere
Slægter; hos Nogle er de kortere, hos Andre udsørligere, alt efter Øieblikkets Behov;
Kampen mod Vranglærerne spores ofte tydelig i dem. Den Form, som Troesreg-
lerne udviser ved Begyndelsen af det andet Aarhundrede,· har de uden Tvil faaet
under fortsat Paavirkning af den apostoliske Bekjendelse
Spor af en Daabsbekjendelse med væsentlig det samme Jndhold som i den
»gamle romerske tror Caspari at have fundet hos Clemens Romanus, der skrev sit
Brev i Aaret 96. Hermas, en Lægmand i Rom ved Midten af det andet Aar-
hundrede, har i sin Bog ,,Hyrden« omtalt Kirken og den Helligaands Forhold til
den saaledes, at Tanken ledes hen paa de to første Led af tredie-Artikel. Hos
,Jgnatius, Biskop af Antiokia (s 115), finder vi flere Led as Daabsbekjendelsen. J
Brevet til Menigheden i Smyrna siger han: ,,. . . komme til fuld Overbevisning
angaaendesJesus Kristus) vor Herre . . . født i Sandhed af Jomfruen . · . naglet
for os i Kjødet under Pontius Pilatus . . . at han maatte oprette et Tegn for alle
Tider ved Opstandelsen . . . i hans Kirkes ene Legeme-I til Trallianerne skriver
han: ,,Jesus Kristus . . . af Davids Slægt af Maria, som i Sandhed er født; . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
