Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Den apostoliske Tid - De indre Forholde - Det kristelige Liv og Kirketugten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det kristelige Liv og Kirketugten. - 91
J de unge Menigheder, der var udgaaede af Hedenskabet, opstod det vanskelige
Spørgsmaal, hvorledes man skulde forholde sig, naar en af Ægtef·ællerne var en
Kristen og den anden en Hedning. Paulus vil ikke, at det ægteskabelige Baand skal
brydes af den Grund. Den kristne Hustru skal vinde og frelse den hedenske Mand
og omvendt (1 Kor. 7, 13—15; sml. 1 Pet. 3, 1). J ethvert Tilfælde blev Ægte-
skabet helliget ved den Ægtefælles Bønner, som tjente Jesus Kristus Retten til at
indgaa et nyt Ægteskab blev kun indrømmet i det Tilfælde at en af Ægtefællerne
døde (1 Kor. 7, 39). Der gaves ingen anden Undtagelse fra denne Regel end den,
Jesus ogsaa indrømmer, naar nemlig Ægteskabet var moralsk ophævet paa Grund af
Hor. Forholdet mellem Forældre og Børn fremtræder ligeledes i en ny Skikkelse
Den romerske Faders uforsonlige Strænghed blev mildnet af den kristelige Kjærlighed;
han maatte skaane det spæde Væsen, der var ganske afhængigt af ham, og aldrig
opirre det ved Haardhed; Barnet forpligtes til en Underdanighed, der er saameget
større, som den mindre hvilede paa Frygt (C«f. 5, 1——4). Man ser allerede den
kristelige Moders blide og smukke Skikkelse træde srem. Naar Paulus siger til
Kvinden, at hun vil blive salig, idet hun bliver Moder, hæver han sig efter Sæd-
vane fra de enkelte Kjendsgjerninger til den almindelige Typus; i Kvinden ser han
Eva, som sødte den velsignede Sæd, der overvandt Slangen, og som hver Dag føder
de Guds Tjenere, der er kaldte til at fortsætte og fuldende Forløsningsværket. Hvor-
ledes føder hun dem overhovedet anderledes end ved den kristelige Opdragelse, hvori hun
tager en saa umiddelbar og virksom Del? (1 Tim. 2, 15). Saaledes er Familien
stillet paa sin rette Grundvold. »Naar To eller Tre er forsamlede iJesu Kristi
Navn,« siger Clemens Alexandrinus med Hentydning til Apostelen Matthæus’s Ord,
»er Herren midt iblandt dem. Mener ikke Evangeliet med disse Tre Manden,
Hustruen og Barnet?« Det er ikke muligt at give en bedre Skildring af den kri-
stelige Familie.
Med Hensyn til Slaveriet saa har Kristendommen ligesaalidt anerkjendt dette
som Flerkoneriet eller den romerske Lovgivning om Skilsmisse; den har opstillet det
Princip, som maatte ophæve Alt, der var faa fordærveligt for Evangeliets Sædelære
Hvad Slaveriet angaar har den udtalt det med en saadan Bestemthed, at man maa
erkjende, at den har moralsk ophævet det, forsaavidt dette var den muligt uden at
gaa udenfor sine egne Grænser og ind paa Politikens Omraade. Forholdet mellem
Herrer og Tjenere blev dog straks ordnet efter Retfærdighedens Love. Hine skulde
erindre, at de havde en Herre i Himlen, og disse skulde sætte en Ære i at lade
deres Lydighed blive til en Lydighed mod Gud (Ef. 6, 6. 9). Den gaar dog endnu
videre. Apostelen Paulus erklærer rent ud, at i Jesus Kristus var der hverken
Slave eller fri, det vil sige, at enhver menneskelig Skabning havde lige Ret for
Gud (Kol. 3, 11). At det ene Menneske eier det andet erklærer denne som stridende
mod den sædelige Lov og for et Angreb paa deres Rettighed, der var forløste oed
Jesus Kristus, og altsaa uforeneligt med Læren om Forlosningen og den Lighed,
som er en Følge deraf. Paulus nøiedes ikke med at udtale sine Grundsætninger;
han anvendte dem ogsaa. Ved sit Brev til Filemon frigjorde han moralsk de kristne
Slaver. Han sendte Onesimus tilbage til hans Herre som en Broder i Troen, som
sin egen aandelige Søn, og han forlangte, at man skulde modtage ham, som om det
var ham selv (Filem. V. 10· 12). Den Slave, der hidtil havde trællet i Møllen
eller paa Marken, eller hvem hans Herre havde brugt som et Lastdyr, uden at han
nogensinde blev opmuntret ved et kjærligt Blik, kunde nu sætte sig med fin Herre
ved Kjærlighedsmaaltiderne, bryde Samfundsbrødet med ham og drikke Velfignelsens
Kalk· Han var nu udsat for de samme Anfægtelser og Forfølgelser og blev, da
han var et Lem af den samme Kirke, behandlet af ham som en Broder. Naar man
husker paa, hvorledes en Slaves Stillimg var nogle Aar før, vil man indse, at der
er foregaaer en uhyre Omvæltning som vil medføre alle andre Forandringer-
Kristendommen griber det menneskelige Hjertes naturlige Tilbøielighed, idet-
mindste de berettigede, for at rense dem ved at bringe dem nærmere til den sande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
