- Project Runeberg -  Illustreret Kirkehistorie /
95

(1891-1895) [MARC] Author: Hallvard Gunleikson Heggtveit With: Anton Christian Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Den apostoliske Tid - De indre Forholde - Det kristelige Liv og Kirketugten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det kristelige Liv og Kirketugten. 95

var Skillevæggen (Ef. 2, 14—16) i Virkeligheden nedbrudt mellem Jøder og Hed-
ninger, saa der ikke længer var nogen »Forskjel paa Græker og Jøde, Omskjærelse
og Forhud« (Kol. 3, 11; Gal. 3, 28; Efs. 1, 10), men det viste sig dog ofte i de
blandede Menigheder, at i Livet stod endnu saare meget tilbage i denne Henseende;
man havde vanskelig for at bevare »Aandens Enighed i Fredens Baand« Ef. 4, 3).
Den omvendte Jøde«var tilbøielig til at ,,rose sig af sin udvortes Anseelse« (2 Kor.
5, 2), til at ,,forlade sig tryggelig paa Loven og rose sig i Gudf (Rom. 2, 17)
og hovmodig dømme Andre (Rom. 14, 4. 10 slg.); de Hedningekristne sees heller
ikke at have været forsigtige med at ,,bedrøve sin Broder« og ,,forarge ham« ved at
misbruge den kristelige Frihed eller benytte den paa en saadan Maade, at det krænkede
den kristelige Kjærlighed (1 Kor. 8, 9; Gal. 5, 13; 1 Pet. 2, 16 o. s. v.).

Saaledes stod mani Fare for paa begge Sider at ,,nedbryde Guds Gjerning-«
Dette var Tilfældet med Menighederne i Rom, Korinth og vistnok i alle blandede Me-
nigheder. (Rom. 14; 1 Kor. 8). Det viser sig fremdeles, at Jøderne stod i Fare for
at komme bort fra Frihedeni Kristus og igjen komme ind rinder Trældommens Aag,
medens Hedningerne ligesaa ofte lod sig forlede til at misbruge Friheden til en
Anledning for Kjødet eller lyttede til jødiske Vranglærere, der oftest brugte Loven
til at drive bort fra Kristus, hvilket især fremgaar af Galaterbrevet og 2 Kor. 11.
De mange Synder inden de hedningekristne Menigheder var en forfærdelig Arv fra
Hedenskabet; dette maa ikke oversees. Vistnok var Forsoningen suldbragt og Rensel-
sen i Jesu Blod alle Troendes Del, men Helliggjørelsen eller Livets Retfærdighed
kunde og kan ikke opnaaes paa en Gang men ved daglig Renselfe og fortsat Kamp
indtil Enden. Man faar paa flere Steder et stærkt Jndtryk af, at de omvendte
Hedninger ikke altid var vaagne. (Rom. 13, 11; Ef. 5, 14). Derfor formaner
Paulus saa kraftig til ved Guds Naade at føre et helligt Liv i daglig Selvfornæg-
telse (Rom. 6, 12 flg.; 13, 12 flg.; 1 Kor. 15, 34; Kol. 3, 6 flg ). Disse ind-
trængende Formaninger var først og fremst rettede mod Utugtssynderne, der især
havde Magt, fordi det Hedenskab, som de nylig havde forladt, ikke alene holdt dem
for uskyldige, men ansaa dem endog for en Gudsdyrkelse. Den sædelige Opfatning
var saa slap blandt de omvendte Hedninger, at i Apostelmødets Beslutninger bliver
Hvreri nævnt sammen med 3 Middelting (Ap. Gj. 15, 20· 29; se ogsaa 1 Kor. 6, 12
flg.). J det hele var vist baade Utugtsynder og Drukkenskab meget almindelige (2 Kor.
12, 21z 1 Thess 4, 3 flg.).

En af de baade farligste og almindeligste Udvekster ved det kristelige Liv,
er aandelig Opblæsthed, og den apostoliske Tids Menigheder var ikke ubekjendte
med denne Jammer (1 Kor. 10, 12; Gal. 6, 3; 1 Kor. 4, 8; Joh. Aab. 3,
17; 1 Kor. 4, 18; Rom. 12, 3; 1 Kor. 4, 6; Fil. 2, 3). Hertil kom som
dennes Følgesvend en ukristelig Dømmesyge, der holdt paa at fortære Kjærlighe-
den hos Mange» (Rom. 2, 1. 14; 3, 4. 13). En anden Ytring af Hovmodet var,
at man satte sig ud ovsk det apostoliske Bud: ,,Hver leve stille og varetage sin
Gjerning og arbeidede med-sine egne Hænder« (1 Thess 4, 11), men istedet derfor
»omgikkes uskikkeligen og arbeidede ikke, men tog sig unyttig Handel for« (2 Thess
4, 11), medens »Kvinder ørkesløse løb omkring i Husene med Skvalder og uvedkom-
mende Ting-« (1 Tim. 5, 13). Hvor Sindene bliver opblæste, er Partisyge og Men-
neskeforgudelsen ikke langt borte. Jstedetfor at være ens sindede« (Fil. 2, 2), af-
sondrer man sig fra hverandre; ,,den ene mener at have fundet Sandhedens før ukjendte
Dybde hos den ene Partihøvding, den anden hos en anden.« Ogsaa dette Væsen
var vel kjendt inden de apostoliske Menigheder (1 Kor. 1, 12 flg.). Følgen var
»Kiv, Nid og Tvedragt« (1 Kor. 3, 3) eller ,,Bitterhed og Hidsighed og Vrede og
Skrtgen og Bespottelse« (Ef. 4, 31). Desuden sees der at have myldret af alle
Slags Vranglærere rundt omkring, saa det er vanskelig at paavise en eneste Menig-
hed, som ikke i større eller mindre Grad var smittet af deres Gift (Ap. Gj. 15, 1
flg.; Gal. 1, 8 flg.; Ef. 4, 14; Joh. Aab. 2, 2. 9. 14. 20 flg.; 3, 9; Kol. 1,
15 flg.; 1 Thess. 2, 5; 2 Thess. 3, 6—14z 2 Kor. 11, 4; Tit. 1,14; Rom. 16,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilkirhis/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free