Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - Forfølgelsernes Aarsag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
WW
da
Kristenfarfulgelsernes Tid.
Forfolgelsernes Aarsag.
suds Rige var Surdeigen, som skulde gjennemtrænge og omdanne den gamle
—— Verden. Ringe og ubemærket var Begyndelsen, saa Romerne oversaa
« de Kristne og betragtede dem som ufarlige, men da Kristendommen vandt
- større og større Udbredelse, trængte ind i Familien, Hæren, Senatet, Keiser-
borgen, ja overalt, da begyndte man at faa Øiet op sor, at den var en Religion,
der kunde erobre hele Verden. Den undergravede stille, men sikkert den gamle Stats-
religion» Denne var langtfra ikke udlevet og affældig ved Kristendommens første
Fremtræden; det viser bedst den langvarige, haarde Kamp; selv paa Konstantins Tid
var den endnu i Flertal i Rommerriget og blev først ganske beseiret i det syvende
og ottende Aarhundrede. Vistnok var Troen paa de gamle Guder ved Begyndelsen
af det første Aarhundrede svækket blandt de høiere Samfundsklasser, men i de bre-
dere Lag af Folket var den gamle Gudetro endnu urokket. Man tillod de under-
tvungne Folkeslag uhindret at dyrke sine Guder, ja i Rom kunde man finde næsten
alle Folkeslags Guder, og de blev dyrkede af Folket, tilsidst ogsaa anerkjendte af
Staten, der tillod den største Frihed, naar blot disse forskjellige Gudsdyrkere god-
kjendte, at Staten var det høieste Gode, og viste Keiseren, som Jndehaveren af Stats-
magten, Ære og Tilbedelse. For.det romerske Hedenskab var det at tjene Staten
den høieste Sædelighed og Dyd. At leve for Samfundet, at dø for Samfundet, det
var alt. Den romerske Statsreligion var igrunden en Forgudelse af denne Verden,
en Tro paa Verdens Guddommelighed, saaledes som den er med sin Kunst og Viden-
skab, sine Samfundsindretninger og sin Styrer Keiseren. Gudstjenesten var en
politisk Gudstjeneste, en Bekjendelse til Monarkiet som en Troessætning; derfor ofrede
man Vin og Røgelse til Keiseren og troede, at han efter Døden blev en Gud.
Det kunde ikke undgaan, at Staten fra sit Synspunkt maatte hade og for-
følge de Kristne. De lærte jo, at Kristus skulde komme igjen og omstyrte den nuvæ-
rende Verdens Ordning, der for Romerne var alt, og oprette et evigt Rige; ja de
ventede endog med brændende Længsel og et levende Haab paa hans snare Gjen-
komst for at forstyrre Romerriget og give Guds Rige Seier. J Modsætning til
Hedningernes Opfatning af den synlige Verden og Tilbedelsen af Keiseren som
dens styrende Guddom havde de Kristne en urokkelig Tro paa en uforgjængelig Gud,
der har skabt og hersker over baade den forgjængelige og den usynlige Verden. To
Herskere og to Riger stod overfor hinanden i det mest afgjorte Modsætningsforhold.
De Kristne var som Fremmede iVerden, tilbad ikke Guderne, deltog ei i de religiøse
Skikke og havde selv ingen Templer· De kom derfor til at staa for Hedningerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
