Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - Polykarp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Polykarp · 117
ftus.« Til Diakonerne: ,,De skal være ustrasfelige som Guds Tjenere i Krifto,
ikke Menneskers, —- ikke bagtaleriske, ikke tvetungede, ikke begjærlige efter Gods, men
afholdende i Alt, barmhjertige, omsorgsfulde, — vandre efter Herrens Sandhed, som
blev Alles Tjener.« — Til Presbyterne: ,,De skal være medlidende og barm-
hjertige mod Alle, føre de Vildfarne tilbage paa ret Vei, besøge de Syge, ikke for-
fømme Enken, den Faderløse eller den Fattige, beslitte sig paa det Gode for Guds
og Menneskers Aasyn, afholde sig fra Gjerrighed, al Vrede, Personsanseelse og uret-
færdig Dom, ikke let tro, hvad Ondt der siges om Nogen, ikke strenge i Dommen,
idet de vide, at vi Alle er skyldige i Synden.«
s Sin Sendeskrivelse slutter han med Bøn og Formaning: ,,Gud og vor Herre
Jesu Kristi Fader og han selv, den evige Ypperstepræst, Guds Søn, Jesus Kristus,
opbygge Eder i Troen og Sandheden, og han give Eder Lod og Del blandt fine
Hellige, og os med Eder og alle dem, som er under Himlen og vil tro paa vor
Herre Jesus Kristus og paa hans Fader, som opreiste ham fra de Døde. Beder
for alle Hellige. Beder ogsaa for Konger og Fyrster og for Alle, som er i høie
Værdigheder og for dem, som hader og forfølger Eder, og for Korsets Fiender, paa
det at Eders Frugt maa blive aabenbar i alle Ting, og J blive fuldkomne i ham.«
Det fortælles-, at Polykarp paa sine gamle Dage gjorde en Reise til Rom.
Ved denne Leilighed tales der for første Gang om den forskjellige Tid, paa hvilken
Paaskesesten blev seiret i Østen og i Vesten. De lilleasiatiske Menigheder seirede
Paasken paa samme Dag som Jøderne, nemlig den sjortende Nisan, uanseet paa
hvilken Dag i Ugen denne maatte indfalde. Jstedetfor Jødernes Paaskelam nød de
den hellige Nadverd til Minde om den ved Jesus fuldbragte Frelse; han var jo det
rette Paaskelam. Romerne derimod gik ud fra Søndagen som Jesu Opstandelfesdag;
som de hele Aaret rundt paa den første Dag i Ugen ihukoin Herrens Opstandelse
fra de Døde, saa syntes de ogsaa, at denne Ugedag var felvskreven til at være Paa-
skens fornemste Dag. Men som Jesus var opstanden paa en Søndag, saa var han
ogsaa død paa en Fredag Derfor seirede de Fredag før Paaske, Langfredag, som
Jesu Dødsdag. Var denne Dag en alvorlig Bods-Dag, saa var Paaskesøndagen en
Glædens og Seierens Dag.
Dette Spørgsmaal kom nu paa Tale mellem Polykarp og Romerbispen, men
den broderlige Forstaaelse blev ikke forstyrret Senere er der ogsaa Tale om denne
Forskjel i Henseende til Paaskeregningen, indtil den romerske Paaskeskik blev fastslaaet
paa Kirkemødet i Nicæa (325). De Gamle fortæller ogsaa, at Polykarp under
dette sit Ophold i Rom førte ved sin Forkyndelse af Sandheden mange Vildfarende
tilbage til den rene Lære og Samfundet med Menigheden. Man mener ogsaa, at
han traf sammen med Gnostikeren Marcion; da denne spurgte, om han kjendte ham,
svarede Polykarp: ,,Jeg kjender Satans Førstesødte.« Vi mærker i disse Ord den
samme Nidkjærhed for den rene Lære som i Johannes’s Breve.
Der er allerede fortalt, at der ved Begyndelsen af Aaret 155 brød ud en For-
følgelse mod Menigheden i Smyrna. Mængden blev opægget ved Martyrernes
Standhaftighed og raabte: ,,Væk med Gudsfornægterne, hent Polykarpl« Denne
fik høre, hvad der ventede ham, men uden at blive forfærdet Han vilde blive i
Byen, men paa Menighedens Opfordring reiste han dog til en nærliggende Landsby,
hvor han Dag og Nat bad for Menighederne. J et Syn saa han, at hans Hoved-
pude blev sortæret as Jlden, hvorpaa han sagde til sine Venner: ,,Jeg vil blive
levende brændt.« Da Biskoppen hørte, at der var Folk iNærheden, som søgte efter
ham, begav han sig paa sine Venners Bøn til en anden Landsby. Men da hans
Forfølgere ogsaa her opsporede ham, sagde han: ,,Herrens Vilje skel« Da hans
Fiender var for Døren, gik han dem imøde og tiltalte dem venlig, lod Mad og
Drikke sætte frem for dem og bad kun om en Times Tid for at berede sig iBønnen.
Det blev indvilgetz og nu bad han fuld af Guds Naade og Kraft, saa at Alle, som
stod hos, følte sig dybt grebne, og selv hans Forfølgere skammede sig over, at de
skulde føre en saa gudfrygtig Olding med sig som Fange. Han blev derpaa sat paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
