Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - Polykarp - De Kristnes Trængsler under Markus Aurelius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Kristenforfolgelsernes Tid-
et Æsel for at bringes til Smyrna. Underveis mødte han en Dommer ved Navn
Herodes og hans Fader Niketas; de nødte ham til at stige ind i sin Vogn og
trængte nu ind paa Oldingen, forat han skulde sværge til Keiserens Navn og ofre
til Guderne for at frelse sit Liv. J Begyndelsen var Polykarp taus, men da man
blev mere og mere indtrængende, svarede han: »Jeg kan ikke følge Eders Raad.«
Da skjændte de ham ud og stødte til ham, saa han faldt ud af Vognen og beskadigede
sit Ben. Desuagtet fortsatte han stille og taalmodig sin Vei tilsods og lod sig
føre til Statholderen, hvor en stor Folkemængde havde stimlet sammen. Den mod-
tog ham med Larm og Skrig. Da han førtes frem for Statholderen, syntes han,
at en Stemme raabte: »Vær stærk Polykarp, og hold dig mandig!«
Udstyret med alle Tegn paa sin Værdighed sad Statholderen paa sin Dommer-
stol og sagde til Biskoppen: »Er du Polykarp?« ,,Ja,« svarede denne. Dommeren
formanede ham og sagde: »Betænk din høie Alder, sværg til Keiseren, forband Kri-
stus, og jeg slipper dig løsl« Men Oldingen svarede dybt bevæget: »J 86 Aar
har jeg tjent ham, og aldrig har han gjort mig nogetondt, hvorledes
skulde jeg saa kunne forbande min Konge, der har frelst migl« Den
fortørnede Dommer raabte: »Jeg har vilde Dyrl« »Lad dem komme,« svarede
Biskoppen. »Efterdi du lader haant om de vilde Dyr, saa vil jeg lade dig brænde,
hvis du ikke skifter Sind.« Men Troeshelten svarede: »Du truer med en Ild, som
kun brænder en kort Tid og snart slukkes igjen, fordi du ikke kjender den kommende
Dom og den evige Gjengjældelses Ild, der venter de Ugudelige. Men hvorfor
nøler du? Kom med, hvad du vill« Da lod Dommeren tre Gange udraabe i
Forsamlingen: ,,Polykarp har bekjendt, at han er en Kristenl« —- Hele Mængden
skreg: »Denne er Asiens Lærer, de Kristnes Fader, vore Guders Fiende, der har
lært Mange ikke at ofre og tilbede.« Da Dyrefægtningernes Tid var forbi, blev han
istedet dømt til Baalet. Folket hentede nu Ved fra Værksteder og Badehuse; Jøderne
var især ivrige. Da Baalet var reist, vilde man som sædvanlig nagle ham fast til
Pælen, men han sagde: ,,Lad det være; han, som giver mig Kraft til at udholde
Ilden, vil ogsaa give mig Kraft til at staa fast paa Baalet uden Eders Nagler.«
Saa blev han da blot bunden, og med Hænderne paa Ryggen stod han der som et
Faar, der skulde ofres; han bad saaledes: ,,O du, som er Jesu Kristi Fader, din
elskede og høilovede Søn, ved hvem vi har faaet Kundskab om dig, du som er Gud
over Engle og Kræfter, over al Skabningen og alle Retfærdige, der lever for dit
Ansigt, — jeg takker dig, at du har agtet mig værdig til denne Dag og Time, til
at optages i Martyrernes Skare og at faa Del i Kristi Kalk til det evige Livs Op-
standelse baade paa Sjæl og Legeme i den Helligaands Uforkrænkelighed· O vilde
du dog idag optage mig blandt dem som et dig velbehageligt Offer! Du har jo selv,
o trofaste Gud, som aldrig svigter, beredet mig dertil, forud aabenbaret mig det og.
nu opfyldt det. For alt dette lover jeg dig, takker jeg dig, priser jeg dig samt den
evige Ypperstepræst Jesus Kristus, din elskede Søn. Ære være dig tillige med ham,
ved ham i den Helligaand, baade nu og i al Evighed. Amenl« Da han havde
sagt Amen, blev Baalet tændt. Da Ilden ikke fortærede hans Legeme, traadte en
af Bodlerne til og gjennemborede ham med en Dolk, hvorefter saa meget Blod strøm-
mede ud, at Jlden flukkedes Liget blev brændt, men hans Ben opsamlede Menig-
heden og begrov dem paa et sømmeligt Sted. Sammen med Polykarp led ogsaa
12 Kristne fra Filadelfia Martyrdøden i Smyrna. Man antager, at han led
Døden 23de Februar 155.
De Krisines Trængsler Under markug Kurv-livs-
—arkus Aurelius (161—180) var en af Romerrigets bedste Keisere. Han
’ var »en Vis paa Tronen« og eiede rige Evner samt en omhyggelig’
· Dannelse og et ædelt Sind. Med stoisk Dyd og Strenghed i Sæder
T- - -« forenede han gammelromerfk Enkelhed og Haardforhed Under hans Be-
skyttelse fremblomstrede Athen paany som et Dannelsens Arnested. Hans Regjering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
