Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - Irenæus og Gnosticismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 Kristenforfolgelsernes Tid.
Gud, der havde skabt den materielle Verden, var to forskjellige Guder. Denne rent
hedenske Lære søgte de at bevise af Bibelen ved at sige: Der staar jo skrevet: »siger
Gud og Faderen Tak for alle Ting.« Altsaa, sagde de, er Gud og Faderen ikke
en, men to forskjellige Væsener En anden af deres Lærdomme var, at de forskjel-
lige Aandevæsener var blevne til paa den Maade, at de første var parvis fødte ud
af Guddommen og de andre derpaa fødte, ligeledes parvis, ud af hverandre. Ogsaa
herfor fandt de Bevis i Bibelen, idet de sagde som saa: Der staar jo i Johannes
Evangelium: »J Ordet var Liv, og Livet var Menneskenes Lys.« Altsaa er de to
Aander Liv og Lys fødte ud af det guddommelige Ord, af Guddommens Væsen;
vor Lære stemmer følgelig overens med den hellige Skrift.«
Alle Kirkens Mænd i det andet Aarhundrede kjæmpede mod denne Vranglære,
men ingen gjorde det med større Dygtighed end Jrenæus. Efter først grundig at
have sat sig ind i sine Modstanderes Lærdomme skrev han sit berømte Skrift i 5
Bøger: »Gjendrivelse og Kuldkastelse af den falske Gnosis« (Erkjendelse).
Han begynder med at skildre Kjætternes listige Fremgangsmaade; derpaa giver han
en fuldstændig Udvikling af deres Lærdomme og deres Liv. Anden Bog er en for-
standig Gjendrivelse af deres Vildfarelser. Den tredie Bog tager Gjendrivelfen op
paany fra den hellige Skrifts Standpunkt og anfører Steder af denne. De to sidste
Bøger henholder sig især til Jesu Kristi og Apostlenes Ord. Grundsætningen er:
Ved inderlig Kjærlighed til Gud og det Guddommelige og ved at opøve os i Fromhed
naar vi til en bedre Erkjendelse af Gud end ved al Filosofi; thi Visdommen opblæser,
men Kjærligheden opbygger (1 Kor. 8, 1.). Mod Vranglærernes selvopfundne Lær-
domme fremholder han »Troesregelen« (se Side 88) som et sandt Udtryk for
den ægte, apostoliske Kristendom. »Kampen mod Gnosticismen«, skriver Dr. Bang,
gik væsentlig ud paa at eftervise, hvorledes den var et ligefremt Frafald fra den
Kristendom, som Apostlene havde prædiket, og som efter deres Dage havde levet i
Menighederne· Kirkens Mænd, blandt Andre ogsaa Jrenæus, sagde som saa: J
Rom har Apostlene Petrus og Paulus forkyndt Kristendommen; efter dem stod
Biskop Linus i Spidsen for Menigheden, efter ham Anaklet, og saa videre til
vore Dage. Vi kjender Apostlenes Efterfølgere i alle Menigheder, vi ved, at der i
alle disse Menigheder læres og prædikes paa samme Maade, som der blev prædiket
og lært af Apostlene· Derfor er ogsaa Kristendommen, saaledes som den er bevaret
inden de kristne Menigheder, Sandheden, aabenbaret i Kristus, og derfor er tillige
Gnosticismen intet andet end Løgn og Vildfarelse, som enhver Kristen maa fly,
Djævelens Væsen og Gjerninger, han maa forsage, saafremt han vil undgaa den
evige Fordømmelse« Man merker, at Jrenæus, hvor meget han end afskyede Vild-
farelsen, var fuld af Medfølelse med Kjætterne. Denne Medlidenhed lægger han
for Dagen paa en ophøiet Maade i følgende Ord: »Om vi end offentliggjør deres
Vildfarelser, bekræfter de dem selv, lærer dem og roser sig af dem. Hvad os selv
angaar, beder vi dem om ikke længere at forblive i den Grav, de har gravet med
sine egne Hænder-3 og at forlade dette Mørke, forat de, naar de vender tilbage til
Guds Kirke, kan blive gjenfødte til det sande Liv, forat Jesus Kristus kan vinde
Skikkelse i dem og forat de kan lære at kjende Skaberen og Styreren af hele Ver-
den, den ene sande Gud, Herren over Alt. · Derpaa gaar vore Bønner for dem ud,
og vi elsker dem høiere, end de kan elske hinanden. Den Kjærlighed, vi føler for
dem, er oprigtig, og det vilde være gavnligt for dem, om de vilde besvare den; den
ligner nemlig en smertelig Lægebehandling, der skal borttage det forraadnede Kjød
af Saaret. Af den Grund mangfoldiggjør vi vore Anstrængelser og holder ikke op
med at række dem vore Hænder.« Ved sit vældige Stridsskrift lykkedes det Jrenaeus
at give Kjætteriet et Dødsstød, hvoraf det aldrig kom sig; dets Magt var knækket,
men holdt sig længe udover, indtil det tabte sig ganske. J et lærd Skrift ,,Om
Midgardsormens Prototyper« har D1·.Bang paavist, at denne er en af Gnosti-
cismens Gjengangere i den nordiske Gudelære. ·
Under sin Kamp mod disse Vranglærere kommer imidlertid Jrenæus frem med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
