Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - Origenes - Forfølgelsen under Gallus og Valerianus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l
i
(
l
Origenes. 1 55
Behandling. Hans Virksomhed blev dog ikke standset ved denne Fremgangsmaade,
men blot henlagt et andet Sted. J Cæsarea oprettede han en lærd, kristelig
Skole, der næsten overstraalede den iAlexandrien DaMaximinus i 235 be-
steg Tronen, og ny Forfølgelse udbrød, drog Origenes til Cæsarea i Cappa-
docien, hvor Biskop Firmilian havde indbudt ham. Her levede han henved to
Aar skjult i Huset hos en kristelig Jomfru ved Navn Juliana, hos hvem han
fandt rige videnskabelige Hjælpemidler og fortsatte sine Studier. J 238 vandrede
’Origenes til Nikomedien i Bithynien og derfra til Athen, hvor han
opholdt sig i længere Tid. Da han atter var vendt tilbage til Palæstina. blev
han af arabiske Biskoper anmodet om at komme til dem og overbevise Beryllus,
Biskop iBostra om hans Vildfarelse, og dette lykkedes til alles Tilfredshed. Under
Glæder og Sorger og mangfoldige Livshcendelser var Origenes bleven 00 Aar,
men endnu havde Alderen ikke svækket hans Kraft. Næsten daglig prædikede han
for Folket og arbeidede fra 247——250 paa sit tredie Hovedskrist ,,Mod Celsus« i 8
Bøger. "Det er et af Oldtidens merkeligste Arbeider og et lysende Vidnesbyrd om,
hvor høit den kristelige Apologetik var naaet. — J sine sidste Leveaar, under Keiser
Decius, blev han greben og kastet i Fængsel; hans Hals blev tynget med Jern-
lænker, hans Fødder spændte i Blokken, selv Pinebaknken udholdt han standhaftig
og bekjendte srimodig sin Tro. Allerede truede Døden paa Baalet, men da døde
Keiseren, og Forfølgelsen standsede. Han blev sat paa fri Fod, men døde i Tyrus
i Aaret 254 af de Mishandlinger, han havde lidt. — Uagtet hans store Betydning
for Kirken som Dogmatiker, Bibelfortolker og Apologet er han dog ikke
rettroende, og der findes i hans Skrifter ligesaa farlige Vranglærdomme som de,
han ofte bekjæmper
Forfølgelsen Under Gallug og Malerianus.
fter Decius’s Død blev Gallus valgt til Keiser (251—253). Han var
·«:–«:I—· en af Hærens Anførere under det ulykkelige Felttog mod Gotherne og
-«.;.-» skyndte sig med at kjøbe en skammelig Fred af sine Fiender. Forfølgeler
mod de Kristne standsede nu en kort Tid, og de Bekjendere, som var
fængslede under Decius, blev løsladte. Den nye Keiser havde ogsaa i Begyndelsen
af sin Regjering andet at tænke paa end at rase mod de Kriftne Ved Rigets
Grænser fandt idelig fiendtlige Jndfald Sted; hertil kom en hærjende Farsot, Tørke
og Hungersnød. Men snart lød atter Skriget: De Kristnefor Løvernel De neppe sluk-
kede Baal tændtes paany, fornemmelig i de store Byer. Man gav atter Kirken
Skylden for alle de Ulykker, der rammede Verden, og denne Anklage var lige farlig,
uagtet den var to hundrede Aar gammel. Uden Tvil for at vende fra sin Person
den offentlige Forbitrelse, der var vel fortjent for hans Vedkommende, udstedte Kei-
seren Vaaren 252 en Forordning, »der bød alle Rigets Undersaatter at ofre til
Guderne, at deres Vrede kunde sones og Ulykkerne afværges· Det kom nu selv-
følgelig for Dagen, hvormange det var, der ikke efterkom denne Keiserens Befaling, og
hvor stort de forhadte Kristnes Antal var. Saa bryder altsaa Forfølgelfen paany løs,
paa enkelte Steder ialfald endnu mere blodig, end Tilfældet havde været under D ecius.
Man· havde jo ogsaa uindskrænket Magt til at forfølge saa meget, man vilde; thi
Decius’s Kundgjørelse stod jo ved Magt. Saavel i Provinserne som i Hoved-
staden rasede man mod de Kristne, mange flygtede, mange blev Martyrer, de Kriftnes
Sammenkomster ophørte, flere Menigheder sprængtes.« (Dr., Bang.) Men nu
høstede de Kristne Frugten af de nys gjennemgaaede Prøvelser. Deres Tro var
lutret i Trængselens Jld, styrket ved Lidelserne under den forrige Regjering, og nu
vaklede den ikke. J Samtidens Skrifter er der ikke mere Tale om de sørgelige
Frafald, der· var faa hyppige under Keiser Decius· ,,Hvormange faldne Kristne,«
skrev Cyprian, ,,har ikke reist sig igjen ved en hæderlig Bekjendelse! De er forblevne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
