Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - Cyprianus - En firetiaarig Fredstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 6 2 Kriftenforfvlgelsernes Tid.
reise fra Carthago. Herfra stod han i livlig Forbindelse med sin Menighed, som
han veiledede, trøstede og styrkede. J en Drøm blev han varslet om at lide Martyr-
døden. Da Keiseren i. 258 udgav en ny stræng Forordning mod de Kristne, blev
han kaldet til Carthago. Trods Venners Bønner vilde han nu ikke flygte, men
dø i sin Menighed. Han drog til sin Fødeby, og da Rygtet udbredte sig i Staden,
at han skulde stilles for Domstolen, sørgede hele Byen. Selv Hedningerne mindedes,
hvad han under Pesten havde gjort mod deres Syge, Døende og Døde Retsfor-
handlingen var kort. »Er du Cyprianus?« —- »Ja, det er mig.« — »Du har
altsaa staaet i Spidsen for dem, som fornegter vore Guder?« —— ,,Ja.« — »Keiseren
har befalet dig at ofre.« — ,,Det gjør jeg ikke.« —— »Nu vel, saa faar du tage
Følgen.« —- Gjør kun, hvad Loven byder; i saa klar en Sag behøves ingen Om-
svøb.« — Dommen blev afsagt og lød saa: »Cyprian skal henrettes med
Sværdet·« —- Da den fromme Biskop hørte Dommen, sagde han: »Gud skeLovl«——
Soldaterne bragte ham derpaa til en aaben Plads, og mange Kristne fulgte efter og
raabte: »Vi vil dø med vor Biskopl« Denne tog sin Overklædning af, knælede
ned og anbefalede sin Sjæl til Gud. Han lod give Skarpretteren 25 Guldftykker
og bandt selv Tørklædet for sine Øine To af Presbyterne bandt hans Hænder.
Derpaa faldt hans Hoved for Sværdet, og de Troende begravede om Natten hans
Lig under Bøn og Lovsang Han led Martyrdøden 17de September 258.
En firetiaarig Fred-stiv-
"a Valerian var tagen til Fange af Perserne i Aaret 260, blev Sønnen
«ki» Gallienus Enehersker (260——267). Denne oprindelig ideelt anlagte
? Mand havde tidligere været Faderens Medregent og eiede- en ikke ringe
Begavelse i flere Retninger. Han var baade Digter og Taler, havde
Sans for Musik og Havevæsen og viste sig som en Ven af Literatur og Kunst-
Men ved Siden heraf var han i høi Grad overfladisk og letsindig. Da Faderen
blev fangen, modtog han Efterretningen herom med Glæde og gjorde intet for at
udfri ham; denne maatte derfor dø en ynkelig Død Uagtet
Riget befandt sig i den sørgeligste Forvirring, idet den ene
Oprører efter den anden dukkede op i Provinserne, og alt var
i Opløsning, medens Dyrtid og Pest gjorde Tilstanden endnu
værre, levede han i Vellyst og Udsvævelser og sad uvirksom i
Rom og morede sig og Folket ved Hestelege, Gladiatorkampe
og andet Gjøgleri· Han var en sværmerisk Tilhænger af
Apollondyrkelsen og en stor Velynder af Nyplatonikeren Ploti-
nus. Af Historien er han stemplet som en uduelig og tillige
, grusom Regent, en af de usleste, Romerriget har havt. Han
GalllenUS lod alt gaa sin egen skjæve Gang og var aldeles blottet
for Romeraand Men mod de Kristne optraadte han paa en ganske anden Maade
end sin ulykkelige Fader. J sit Forhold til dem gik han videre, end nogen anden
af de mildeste romerske Keisere hidtil havde gjort. Straks efter sin Tronbestigelse
lod han en Kund-gjørelse udgaa, hvori han byder, at Forfølgelsen mod de Kristne skal
standse, og at Menighederne skal lades iuindskrcenket Besiddelse af sine hellige Steder
og faa igjen Katakomberne, som tidligere var tagne fra dem. De kristne Menig-
heder skjænkes derhos Frihed til at dyrke sin Gud, som de vil, uden at nogen maa
gjøre dem Fortræd.
Det er ikke godt at vide, hvad der har bevæget en Mand som Gallienfus
til at udftede denne Lov, og man har søgt at forklare dette paa flere Maader-. Det
rimeligste er dog, at den romerske Stat var bleven betænkelig ved at anvende samme
Fremgangsmaade mod Kirken som under de foregaaende Keisere. De blodige For-
sølgelser under Decius, Gallus og Valerian havde saa langtfra ført til Maalet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
