Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - De indre Forholde - Det kristelige Familieliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det kristelige Familieliv. 187
Fattige, som der vistes Barmhjertighed mod efter HerrensAnvisning Her
førte ogsaa Mand og Kvinde et elskeligt Husliv, idet den ægte Kjærlighed bandt
de enkelte Medlemmer as- Familien sammen. Huslivet blev grundlagt og indviet
ved Ægteskabet »Forlovede«, skriver Jgnatius, »sømmer det at fuldbyrde
sin Forening med Biskopens Samtykke, paa det at Ægteskabet maa være efter
Guds Vilje og ikke efter Begjærlighed Alt bør ske til Guds Ære.« Og Clemens
fra Alexandrien omtaler, at Presbyteren »velsignende lægger Haanden paa
den som Brud smykkede Kvinde«, og flere Udtalelser af Tertullian tyder paa,
at et kristeligt Ægteskab dengang i Nordafrika blev indgaaet under Kirkens
Medvirken og med Nydelse af Nadveren. »Hvor herligt,« siger han, »kan ikke to
troende Mennesker, som har samme Haab og samme Ønske, som er under samme
Tugt og «i samme Tjeneste, gaa i Aag sammen! De beder, de knæler, og de holder
Faste paa samme Tid, de lærer, de opmuntrer, og de bærer over med hinanden.
De følges ad til Kirken og til Herrens Bord-, Trængsler, Forfølgelser og gode Dage
deler de med hinanden. ·Frit kan de Syge besøges og de Fattige hjælpes; der kan
gives Almisser Uden Ubehageligheder, der kan osres uden Skrupler, der kan uhindret
føres et kristeligt Liv hver Dag. Kotsets Tegn behøver man ikke at slaa i Smug,
gode Ønsker kan srembæres Uden Frygt. Velsignelsen behøver ikke at være stnm.
Fra begges Læber lyder Salmer og Hymner, og LEgtefolkene kappes om, hvem der
bedst kan synge for Herren.«
Gamle Billeder viser os Husfolk i Hjemmet at læse de hellige Skrifter, men
sremforalt var Livet der gjennemtrængt af Bøn. Dagen begyndte med Bon, Salmer
og Korsets Tegn og af og til med Nydelsen »af det rette daglige Brod,« og den endte
med Bønner. Man bad staaende eller knælende med Ansigtet vendt mod Øst
»Bønnen«, skriver en Kirkelærer, »er et Offer, som overgaar det gamle Testamentes,
den afvender Guds Vrede, vaager over Fiender, beder for Forfølgere. Hvor tidt
bragte den ei de vilde Dyr til at være stille, saa deres Tænder ikke kunde røre
Kristi Lemmerl Den dræber Synden, fordriver Fristelsen, dæmper Forfølgelsen,
trøster de Forsagte, beaander de Høisindede, ledsager Vandreren, beroliger Bølger,
nærer den Fattige, leder den Rige, opreiser den Faldne, bevarer den Staaende·
Bønnen er Omgang med Gud: Naar vi kun hvisker eller tause taler med
ham, saa raaber vi dog af det Inderste, og han hører. Hele den Troendes Liv er
Bøn og Lovsang. Bonden bag Plogen, Skipperen paa Havet synger Halleluja, og
selv de smaa Børn lærer at synge det med. End ingen Time ved Maden gaar .
hen uden himmelsk Ynde, og det tarvelige Maaltid gjenlyder af Salmer.« Og
Clemens fra Alexandrien siger: »Ei i ensomt Liv vinder Manden Seier, men
naar han som Husbond og Fader staar fast i alle Fristelser. Hvo intet Husvæsen har,
undgaar mange af disse og staar under ham, der vel i meget kan forstyrres i Om-
sorg for sin Sjæl, men ogsaa yder mere i Livet og i det Smaa, er ret som et
Billede paa Forsynet»« J Overensstemmelse med Guds Ord var det kristelige
Ægteskab livsvarigt og kun mellem en Mand og en Koinde· Skilsmisse god-
kjendte Menigheden alene da, naar der forelaa aabenbart Hor.
De Ægteskaber, som var velsignede med Børn, gav ny og rig Anledning til
Glæde og velsignet Virksomhed. Evangeliet viste sin Indflydelse overalt. Foster-
fordrivelse og Barnemord, der var saa almindelige i Hedenskabet, blev forbudte, og
Far og Mor formanede saaledes-: ,,Du maa ikke drage din Haand bort fra din
Søn eller din Datter, men du skal lære dem Gudsfrygt fra Ungdommen af.« Og
ide saakaldte »apostoliske Kirkeordnin ge r« indskjærpes Forældre at opdrage sine
Børn i Gudsfrygt og nyttigt Arbeide samt lære dem at kjende den hellige Skrift-,
vaage over deres Omgang og sørge for, at de kunde indgaa i Ægteskab i rette Tid
for ikke at henfalde til Utugt· Moderen især tog sig af Opdragelsen i Hjemmet og
den første kristelige Undervisning, ofte bistaaet as Diakonisser og kristelige Tjenere.
Hermas omtaler det som hendes skjønneste Kald. Fra den tidligste Ungdom blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
