Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - Athanasius og Fortsættelse af den arianske Strid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Athanasius og Fortsættelse af den arianste Strid. 211
Keiserens elskede Søster Konstantia var en særlig Beskytterinde af Arianerne.
Paa sin Dødsseng bad hun indtrængende for Arius og hans Venner. Den van-
kelmodige Keifer indfatte atter de arianske Biskoper i sine Embeder og forlangte af
Athanasius, at han skulde optage Kjætterne igjen i Kirkesamfundet. Denne hen-
viste til den niccenske Synodes Beslutning og blev urokkelig. Nu udspandt Ariu-
nerne og de saakaldte Halvarianereks et Net af Løgne mod ham. Jo mere
Bagvaskelserne viste sig i sit sande Lys, desto frcekkere Beskyldninger kom man frem
med. Opstand, Undertrykkelse, Voldtcegt, Mord og Trolddom lagdes denne Guds
Mand til Last. Aar 335 sammenkaldtes en Synode til Tyrus, hvor han skulde
dømmes. Athanasius indfandt sig, og han forstod at retfærdiggjøre sig glimrende.
Hans Fiender havde leiet en løsagtig Kvinde til at anklage ham for Usædelighed.
Just som hun havde fremlagt sin Beskyldning mod Biskopen, traadte denne ind og
havde med sig en Presbyter ved Navn Timotheus. Opfordret til at forsvare sig,
taug Athanasiusz men Timotheus vendte sig mod Anklagersken med de Ord: »Er
jeg nogensinde truffen sammen med dig eller kommen i dit Hus?« ,,Ja,« — skreg hun
hidsig, — ,,dig er det, som har skildt mig ved min Kydskhed !« Selv Dommeren maatte le,
saa klart var Grundløsheden i hendes Beskyldning godtgjort paa Stedet. Man sigtede ham
fremdeles for at have bragt en Biskop af Dage og brugt hans Haand til Trolddom; en af-
huggen, nedsaltet Haand blev fremlagt i Retten. Athanasius spurgte sine Dommere,
om de kjendte Biskopen personlig og fik Ja til Svar. Han vinkede, og et Menneske,
svøbt i en Kappe, blev ført ind; han afdcekkede Ansigtet, og lyslevende stod for dem
den Mand, som han skulde have dræbt. Thi hans Venner havde med stor Møie
faaet den forsvundne ledtop. Men Haanden da, som var fremlagt? Athanasius
afdcekkede derpaa Biskopens ene Haand og saa den anden; ,,og nu,« sagde han,
»paalaa det sikkert Modstanderne at bevise, hvor den tredie Haand, som var af-
huggen, havde siddet paa Manden.« Men de klareste Grunde var spildte, nye
Anklager bragtes frem, de raabte og skreg, og kun med Nød og neppe slap han bort
ved Hjælp af den keiserlige Bagt. Men disse uforsonlige hvilede ikke og vidste
tilsidst at fremtvinge den Dom, at den fromme Biskop skulde afscettes fra sit Embede.
De udtænkte en anden List. De foregav, at Athanasius havde truet med,
at han ved sin Indflydelse vilde hindre den nødvendige Kornudførsel fra Alexan-
drien til Konstantinopel; da Keiseren hørte dette, blev han saa vred, at han
uden at høre Athanasius eller undersøge Sagen, forviste den Anklagede til Byen
Tri er (16 November 335). Hermed begyndte Biskopensførste Landflygtighed,
der varede i henved tre Aar. — Men Gud lod ikke Fienderne opleve den Triumf at
se Arius optaget igjen i Kirkens Samfund. Denne Mands Optagelse skulde paa
Keiserens Befaling ske i selve Konstantinopel med megen Høitidelighed Bi-
skopen nægtede, men Gusebianerne truede ham med Asscettelsez der var endog
Tale om med Magt at føre Arius ind i Kirken. Da gik Biskop Alexander ind
i Kirken,»fulgt af en Prest ved Navn Makarius, opløftede sine Hænder til Gud,
kastede sig under Taarer ned paa sit Ansigt foran Alteret og bad liggende paa
Jorden.» »Hvis Arius,« saa bad han, ,,imorgen optages i denne Kirke, da tag, o
Gud, mig, din Tjener bort i Forveien, og tilintetgjør ikke den Fromme med den
Ugudeligeb Men hvis du forbarmer dig over din Kirke (og jeg ved, at du vil
forbarme dig), saa se nu til Eusebianernes Gjerninger, og giv ikke din Arv til
Pris for Fordærvelsen og Spotten, og tag Arius bort fra dette Liv, forat ikke
Vranglcerere med ham skal komme ind i Kirken og Ugudeligheden i Eftertiden
ansees for-Gudsrygtighed.« Derpaa fulgte en rystende Begivenhed. Arius blev
hin Aften ført i Triumf gjennem Gaderne af sine Tilhængere; han gik lidt tilside;
man ventede og ventede, men han kom ikke tilbage; den ottiaarige Olding var
M) De kaldtes ogsaa Eufebianere efter sin Fører Eu ebius a Cce area i ale tina-
de lærte, at Jesus var af et Væsen, som lignedesFaderenf s P f i
14P
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
