Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - Athanasius og Fortsættelse af den arianske Strid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Athanasius og Fortsættelse af den arianske Strid. 213
Men medens Athanasius paa den omtalte Maade virkede velsignelfesrigt i
sin Menighed, reiste der sig paany frygtelige Storme mod ham. Hans mægtige
Beskytter, Keiser Konstans, blev Aar 350 dræbt, medens han flygtede for en
oprørsk Feltherre, og straks løftede ogsaa hans Fiender sine Hoveder. Ko nstantius’s
Venskab var jo kun fremhyklet af Hensyn til hans mægtige Broder. Neppe havde
han undertvunget sine Fiender og blevet Enehersker over hele Riget, før Piben fik
en anden Lyd. Arianerne vidste at sætte sig fastere i hans Gunst end nogensinde.
Keiseren var ganske i deres Hænder. En Synode i Arles iFrankrige Aar 353
og en noget senere i Mailand (355) dømte Athanasius paany. Dennegang
traf Forfølgelsen ikke bare ham, men hele det rettroende Parti. Han blev med Vold
dreven bort fra sin Menighed. Medens han var samlet til Gudstjeneste med sin
Menighed i den hellige Theonas Kirke Natten mellem den sde og 9de Februar
356, omringede Keiserens Feltherre med 5000 Soldater i Stilhed Kirken; bevæbnede
Soldater trængte derpaa ind. Athanasius lod oplæse den 136te Salme, og Me-
nigheden sang Omkvædet: ,,Evindelig varer hans Miskundhed.« Men
Trompeterne klang, og Pile fløi, og Sværd blev dragne i Kirken. Athanasius
blev siddende i sin Stol for at afvente Udfaldet og dele Skjæbne med sin Menighed.
Den største Del af Forsamlingen var allerede kommen ud, da man ivrig trængte ind
paa ham, at ogsaa han skulde redde sig ved Flugten. Men han vilde blive, til hele
Menigheden havde forladt Kirken. Da greb nogle Prester og Munke ham med
Magt og drog ham ud med sig. Der søgtes efter ham, men han fandtes ikke.
Længe vidste man ikke, hvor han var, og det Ord kom ud, at han havde frelst sit Liv
ved Trolddomskunst. Imidlertid havde han trukket sig tilbage til Munkene i den
ægyptiske Ørken, hvor han tilbragte sin tredie Landflygtighed (356—361).
Herfra styrkede han sin Menighed og de lidende Brødre med kraftige Trøstebreve.
«Gud vil trøste Ederl« skrev han til Sine. »Vistnok bedrøver det Eder, at Andre
med Vold har taget Eders Kirker i Besiddelse, og J imidlertid maa være udenfor.
Men hine har kun Templerne, J den apostoliske Tro. Hine er inde i Kirkehusene,
men Troen er i Eder. Hvad er vel mest, Troen eller Templet?« — Fra sit Skjule-
sted fulgte han med levende Opmærksomhed Kirkens videre Skjæbne, og hans sal-
velsesfulde Ord vederkvægede overalt Sandhedens Venner.
Da døde pludselig i Aaret 361 Keiser Konstantius, og hans Efterfølger,
Julian den Frafaldne, tillod alle Forviste at komme tilbage. Athanasius
samlede glødende Kul paa sine Fienders Hoved. Han søgte atter at vinde de Vild-
farende. Hans Kjærlighed beviste sig ogsaa nu at være saadan, at den overvinder
alt. Da trak pludselig et nyt Uveir op. Julian, der aabent kjæmpede for Heden-
fkabet mod Kristendommen, faa med Skinsyge og Harme, at Athanasius øvede
saa stor Indflydelse paa Hedningerne i Alexandrien og befalede, at han atter skulde
vandre i Landflygtighed Athanasius maatte vel vige; men han tog det med
Ro. »Det er bare en Sky,« sagde han til sine Venner, »den vil snart
drive over.« Den 25de Oktober 362 gik han ombord i et Fartoi for at feile
opad Nilen til Øvreægypten. Underveis mærkede man, at et keiserligt Skib
kom hastigt efter dem. Bistopen gav straks Styrmanden Befaling til at vende om
i Retning mod Alexandrien. Han formodede, at man ikke vilde søge ham ombord
1»et· Skib, som skulde til Alexandrien. De i det andet Skib praiede dem ganske
rigtig og spurgte, om de vidste, hvor Biskopen var. »Jkke langt herfra,« var
Svaret, og de, som søgte efter Athanasius for at myrde ham, for videre opover
Nilen Denne fin fjerde Landflygtighed tilbragte han dels i, dels udenfor
Alexandrien i forskjellige Egne af Landet, og den blev heldigvis ikke saa lang.
Julian strøg forbi som en Sky. Denne Kristendommens listige Fiende faldt efter
knapt to«Aars Regjering i Kampen mod Perserne (363) og blev fulgt paa Thronen
af Jovia·n, der var en Tilhænger af den rettroende Lære; han kaldte straks den
Landsforviste tilbage, men regjerede desværre kun 8 Maaneder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
