Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - De tre store Cappadocier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De tre store Cappadocier. 221
i Cappadocien, hvor han var Biskop fra 372. Han synes fra den tidlige Ung-
dom at have seet med ærbødig Kjærlighed op til Basilius og Søsteren Macrina,
hvis gudsrygtige Liv og salige Død han har beskreoet. Den første skyldte han vel
sin literære Uddannelse; han kaldte ham ogsaa sin Fader og Lærer. Ligesom Bro-
deren og Søfteren havde han megen Kjærlighed til Munkelivet. Af Naturen
var han svagelig og mere skikket til et selvbeskuende, indadvent Liv i fromme Betragt-
ninger og Gudfrygtigheds Øvelser end til praktisk Virksomhed. Efter at have været
Forelæser i Menigheden blev han Lærer i Veltalenhed· Saa levede han i nogen
Tid i Pontus i Ensomhed og vendte senere ved Broderens Paavirkning tilbage
til sin kirkelige Løbebane og lod sig nøde til at overtage Biskopembedet i Nyssa,
og blev indviet til dette Embede af Basilius Ogsaa han var en af Remer-
hedens værdigste og dygtigste Forkjæmpere og blev som saadan forfulgt og bagvasket
af Arianerne. De beskyldte ham falskelig for at have bortødslet Kirkens Eiendomme,
og Keiser Valens udstedte 375 en Arrestordre mod ham. Han flygtede og trak
sig paany tilbageiEnsomhed. En arianskSynode, som famledesi Nyssa 376, erklæ-
rede, at han havde forbrudt sit Embede, og en Arianer blev indsat i hans Sted.
Nu levede han i Landflygtighed, og Vranglærerne, der ved den keiserlige Gunsts
Solskin var blevne lokkede frem af sine Smuthuller, lod ham ingen Ro; han klagede
for Vennen Gregor af Nazianz over sit ustadige Liv; han blev dreven om-
kring »som et Træstykke i Vandet.« Ved Keiser Valenss Død vendte han atter
tilbage til sit Bispedømme, og et skjønt Brev skildrer denne Tilbagekomst, der lignede
et Triumftog Med særegen Udmærkelse behandledes han under Theodosius paa
det andet almindelige Kirkemøde, som holdtes i Konstantinopel Aar 381. Som
fremragende Dogmatiker spillede han her en betydelig Rolle, ja det er endog
bleven sagt, at han var Forfatteren af de der godkjendte Forandringer og Tilsæt-
ninger til det nicænske Symbol· Han fik ogsaa det æresulde Hverv at gjøre en
kirkelig Visitationsreise til Arabien og Palæstina· J Jerusalem besøgte han
med særegen Andagt de hellige Steder, skjønt han netop der fik Leilighed til at
overbevise sig om de Uordner, som fandt Sted ved Valfarten· Han fandt sig ogsaa
foranlediget til i et berømt Brev at advare mod de sædelige Farer ved og den religiøse
Overvurdering as saadanne Reiser. Ogsaa senere maatte han i sit Embede kjæmpe
med Modstandere, men han satte et fredeligt og forsonligt Sind mod deres Strid-
barhed. J Aaret 385 holdt han i Konstantinopel Ligtalen over Prinsesse
Pulkeria og derpaa over Keiserinde Placilla. Om hans Liv og Virksomhed i
de følgende Aar haves ingen Efterretninger Det omtales, at han i 394 vari
Konstantinopel paa et Kirkemøde, som holdtes for at udjevne en Stridighed
mellem de arabiske Biftoper. Han døde 395, 62 Aar gammel.
Han var efter Athanasius den mest alsidig dannede Theolog i den
græske Kirke; han sluttede sig for Størstedelen til Origenes; med al sin Ret-
troenhed havde han mange eiendommelige Anskuelser. Af hans talrige Skrifter
er nogle rettede mod Vranglærere, i andre udvikler han den kristelige Troes Sand-
hederz J et af dem behandler han Læren om Treenigheden, Skabelsen, Kristi Person
og Gjerning, Sakramenterne og Troen. Han forsvarer den allegoriske Fortolknings-
maade, som blandt andet Origenes anvendte i sine Udlæggelser· Hans Taler er
rige paa Blomster og Billeder og skaffede ham stort Ry baade i Samtiden og senere,
men Nutidslæsere vil finde dem høitravende og fulde af oratorisk Bram. Uagtet
han langtfra naar sine store Samtidige i Begavelse, har Kirken med Tak erindret
ham for hans Troskab mod den rene Lære, for hans Skrifter om den kristelige Troes
Sandheder og for hans fromme Liv og Dygtighed som Biskop, uagtet han ikke var
fri for en vis Bøielighed og godmodig Svaghed.
·Den tredie af de tre store Eappadocier var den førnævnte Gregor af
Nazianz· Han blev født i en Landsby ved Navn Arianzus i Nærheden af
Nazianz omtrent Aar 328. Som saa mange andre store Mænd i Oldtiden skyldte
han især Moderen Nonna sin kristelige Opdragelse. Efter Sønnens egen Skildring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
