Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - De tre store Cappadocier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222 Rigskirken.
var hun en Hustru i Salomons Forstand. Faderen blev ved Hustruenssagtmodige
Omgjængelse i Herrens Frygt vundet for Kristendommen; senere blev han Præst og
endelig Biskop i Nazianz. Under en velsignelsesrig Virksomhed for sin By og
sin Menighed opnaaede Faderen en Alder af næsten 100 Aar. Sønnen Gregor
var allerede af Moderen fra Fødselen af indviet til Kirkens Tjeneste og blev op-
dragen med dette Maal for Øie Han havde en Søster Gorgonia og en
yngre Broder Cæsarius. Da der i den lille By Nazianz ikke var Leilighed
til at give Gregor den videnskabelige Uddannelse, som han behøvede, kom han
allerede tidlig til Provindsens Hovedstad Cæsarea. Som allerede berørt traf han
her sammen med Basilius, med hvem han senere i Athen sluttede en varig
Venskabsforbindelse. Mellem Opholdet paa de nysnævnte to Steder var han en
Tid dels i Cæsarea i Palæstina og dels i Alexandrien. J begge disse
Byer besøgte han de mest berømte Lærere; derefter drev hans Videbegjærlighed ham
til Athen, den græske Visdoms ældste Hjem. Hans Længsel efter at komme derhen
var saa stærk, at han ikke engang oppebiede den gunstigste Tid til Reisen, men gik
tilsøs, medens Høststormene rasede. J Nærheden af Cypern maatte han bestaa en
haard Prøve, som han senere ansaa for den anden Indvielse til Guds Tjeneste.
En voldsom Storm reiste sig, Drikkevandet var sluppet op for Mandskabet, saa at
det i flere Dage stod i Fare for enten at dø af Tørst eller at drukne. Da blev
Gregor greben af en heftig Ængstelse; det var ikke blot legemlig Angst, som
knugede, men især Sorgen for Sjælens Frelse; han var nemlig endnu ikke
døbt. Men at dø uden Daab var en skrækkelig Tanke for ham. Overvældet af
Smerte kastede han sig bedende ned, udgjød Taarer og Klager, saa at Skibsfolkene,
der var bekymrede for sit eget Liv, grebes af Medlidenhed. Han lovede Gud paany
at vie sit hele Liv til ham. Stormen lagde sig; forbiseilende Føniciere forsynede
Skibet med Vand og Levnetsmidler, og det løb lykkelig ind i Havnen ved Ægina,
hvorfra Gregor ilede til Athen, som han længedes saa stærkt efter. Hvorledes
han der studerede i Forening med sin Ven Basilius er allerede tidligere omtalt.
Som ethvert Venskab ikke hviler paa en fuldkommen Lighed, men snarere har sin
Grundien Forskjellighed, hvorved de fuldstændiggjør hinanden, saaledes var det ogsaa
Tilfælde her. Basilius var fyrig og mere tilbøielig til Livsvirksomhedz Gregor
derimod en roligere og mere indadvendt Natur. Blandt de Mænd, som Gregor
traf i Athen, var ogsaa den senere Keiser Julian. Dengang var der Jngen, som
drømte om, hvilken Stilling han senere skulde indtage. Men Gregors skarpe Øie
iagttog ham, og han anede, at den sælsomme, urolige og fantastiske unge Mand
kom til at føre Ulykke over Romerriget; han forstod dog naturligvis ikke, hvorledes
dette skulde ske, og endnu mindre, at han engang skulde optræde som Kristendommens
Forsvarer mod ham-
Efterat Gregor havde opholdt sig en rum Tid i Athen, drog han hjem
til sine Forældres Hus sammen med Broderen Cæsarius, som han traf i Kon-
stantinopel. Denne var høist forskjellig fra Gregor baade med Hensyn til
Aandsgaver og Livsretning Han var mere født til Verdensmand og studerede
Lægevidenfkaben. Ved sit behagelige Væsen og sin Dygtighed blev han en ind-
flydelsesrig Mand ved Keiserens Hof, hvor han var Læge. Men selv i sin vanskelige
Omgivelse bevarede han en levende Tro og en oprigtig Fromhed og viste sig i alle
Forhold som en sand Kristen· Gregor slog ind paa en anden Vei end Broderen.
Alt fra sin tidlige Ungdom havde han faaet en stærk Længsel efter Eneboerlivet,
og det var kun Hensyn til hans Fader, som holdt ham fra at følge sit Hjertes Trang,
dog selv i Forældrenes Hus førte han et strængt Liv som i en Munkecelle Hans
Spise var Brød og Salt, hans Drikke Vand, hans Seng den bare Jord, hans
Klæder af grovt Tøi. Arbeidet udfyldte Dagen, Bønnen en stor Del af Natten-
Selv Musikken undgik han som-en verdslig Fornøielse, der tog Sandserne i Beslag.
Overtalt af sin Ven Basilius drog han ud til hami Ensomheden ved Pontus
Her levede de et elskeligt Samliv under fælles aandelige Betragtninger og Haand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
