Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - De tre store Cappadocier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De tre store Cappadocier. 223
arbeide, under Videnskabernes Dyrkelse og Andagtens Udøvelse; dette gjorde
Savnet af alt andet let og skjænkede dem den høieste Nydelse. Det var netop
paa denne Tid, at den arianske Strid fremkaldte offentlige Uroligheder· Gregors
Fader havde af falsk Kjærlighed til Freden ladet sig forlede til at undertegne en
af hine Troesbekjendelser, hvori man gjorde Arianismen Indrømmelsen Dette gjorde,
at han fik de orthodokse Munke mod sig; for at mægle drog Gregor straks hjem.
Det lykkedes ham at bevæge Faderen til at udstede en orthodoks Bekjendelse, der
beroligede Modpartiet. Faderen ønskede nu i disse tunge Tider at have Sønnen
hos sig, men denne længtede efter Livet sammen med Basilius. Da brugte
Faderen List og indviede ham til Præst Juledag 361, uden at han ventede det.
Men det hjalp ikke; Sønnen flygtede hemmelig til sin Ven Basilius. Han over-
veiede nu Sagen i Stilhed med sin Samvittighed, og denne raadede ham til at
vende tilbage og modtage Cmbedet som skjænket af Gud. Ved Paasketider kom
han atter til Nazianz. Nu kunde han være en trofast Støtte for sine gamle Forældre
J Bestyrelsen af sit Embede svarede han til de Forventninger, som man havde
om ham. Han forkyndte Ordet uden Menneskefrygt og uden at føie Mennesker.
Saaledes traadte han engang modig op mod den keiserlige Statholder, hvis Vrede
ængstede Menigheden i Nazianz, og mindede ham om, at han førte Sverdet for
Gud, hvorfor han kun maatte bruge det som en Guds Gave til Giverens Ære
Ja han frygtede ikke engang for at optræde mod den hedenske Keiser Julian, paa
samme Tid som han var en trofast Hyrde for sin Menighed. —J en alvorlig Stund
havde han engang sagt: »Den Sjæl, som ikke straffes, helbredes heller ikke.«
Sandheden af disse Ord skulde han snart erfare. Døden rev bort den ene efter
den anden af hans kjære. J Aaret 368 døde hans Broder Cæsarius og noget
senere Søsteren Gorgonia; begges Hjemgang var seierrig og troesstyrkende Ikke
længe efter kaldtes ogsaa hans Forældre bort; Faderen hensov under Bøn, og Moderen
døde af Slag, medens hun knælede ved Alteret og sagde: ,,Vær mig naadig, Kristus, min
Kongel« Kort Tid efter disse tunge Tab trak Gregor sig tilbage til Seleucia
og levede her som enlig, stræng Asket, fordybet i Studier. Ogsaa hans Ven Ba-
silius’s Død bidrog til at nære hos ham den Følelse af Forladthed, som han ud-
taler i et af sine Breve: »Jeg har ikke mere B as i l i us, jeg har ikke mere Cæsarius,
min aandelige og kjødelige Broder. Min Fader og min Moder har forladt mig;
mit Legeme er svagt, Alderdommen kommer over mit Hoved; Bekymringerne bliver
stedse større; Forretningerne dynger sig op over mig, mine Venner bliver mig utro,
Kirken er uden dygtige Hyrder, det Gode gaar tilgrunde, det Onde bliver mere
aabenbart. Reisen gaar om Natten og intetsteds er nogen lysende Fakkel. Kristus
sover: Hvad skal der gjøres? O, der gives for mig kun en Frelse fra disse Ulykker,
nemlig Døden Men ogsaa det Hinsides vilde være mig frygteligt, hvis jeg skulde
slutte mig dertil fra det Nærværende.«
Der gives Stunder i prøvede Kristnes Liv, da kun en frisk, ny Livsvirksomhed
formaar atter at hæve det sunkne Mod. Saaledes var det ogsaa nu med
Gregor. Netop i det Øieblik, da han træt af Livet længedes efter at dø, greb
Gud hans Haand og stillede ham midt paa det kirkelige Livs Skueplads. J Kon-
stantinopel, det nye Rom, der var stærkt bevæget baade i verdslig og kirkelig
Henseende, skulde han først i sit Livs Aften aagre med det Pund, Herren havde
betroet ham. Den lille Skare af Rettroende, som ved Valens’s Død og under
Theodosius’s Regjering atter begyndte at aande friere, trængte til en Personlighed,
’som den kunde slutte sig til, og ingen syntes mere skikket hertil end Gregor. Til
ham udgik nu Opfordring om at blive Menighedens Sjælesørger, og han fulgte den
om end ikke med Lyst; thi han vidste, at store Hindringer vilde møde ham. Jsær
var »den herskende verdslige Retning ham imod, idet den nedværdigede alt, selv det
religiøse, til Skuefpil og Tidsfordriv. Hertil kom Stridigheder mellem de mange
religiøse Partier og en Tilbøielighed til at blande de dybeste religiøse Spørgsmaal
paa en spottende Maade ind i Hverdagssamtaler paa Torvene, Badestederne, Bar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
