Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - De indre Forholde - Kristendommen og Kunsten - Kristendommen og Veltalenheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristendommen og Veltalenl)eden. 265
haanden finder sig tilrette.« Denne Kirkes Jndre er overordentlig rigt smykket;
Væggene er klædt med kostbart Marmor, Porfyr, Alabast og Jaspis i alle-
haande Tavler og Felter, og man ser Buer og Hvælvinger med prægtig Mosaik
paa Guldgrund.
Foruden paa foran nævnte Maade blev Kirkerne smykkede med Fremstillinger
af Kristi og Apostlenes, Profeternes og Martyrernes Liv i Billedhuggerarbeider.
Billederne har i Kirken sin Berettigelse som Henvisning til det Hellige. Men bliver
de selv gjorte til hellige Gjenstande, saa misbruges de. Hvilken vigtig Opgave
havde ikke de kirkelige Malerier i en Tid, da Folket ikke kunde læse! Kirkernes
Vægge fortalte om Guds Gjerningen Paa den kirkelige Kunsts Omraade har indtil
idag Billedhugger- og Malerkunsten frembragt storartede Ting.
Hristendommkn og lleltalenhcden
——ra Kirkens Grundlæggelse og til Konstantin var de kristelige Prædikener
« simple og enfoldige Vidnesbyrd om Sandheden med praktisk Anvendelse-
, paa Livet uden kunstnerisk Udsmykkelse med Blomster og Billeder og uden
TQYHE nogen strængere Gjennemsorelse af en følgerigtig Plan. Men da Kirken
i det fjerde Aarhundrede optog i sig Elementer af den græsk-romerske Aandsdannelse,
tilegnede ogsaa de kristne Prædikanter sig den Talekunst, som forhen var drevet saa
vidtide hedenske Skoler i Athen, Konstantinopel, Antiokien, Alexan-
drien og Rom, disse Arnesteder for Videnskab og Kunst, hvor saa mangt et Lys
paa Veltalenhedens Omraade havde faaet sin første Uddannelse Prædikanterne
vidste, hvilken stor Magt Veltalenheden var i det offentlige Liv, og de tog den der-
for i Kristendommens Tjeneste. Men hvad den vandt i kunstnerisk Henseende, tabte
den ofte i Enfoldighed og indre Kraft. Der var dog en lang, lysende Række af
kristelige Talere i det fjerde og femte Aarhundrede, hvilke var Mpnstre paa kristelige
Prædikanter, som senere Talere altid har seet op til og lært·af· Her er det kun
Anledning til at omtale nogle faa as dem. Af de græske Kirkelærere var Athana-
sius (f 373) fremragende ogsaa som Taler; han udmærker sig ved et vist Maade-
· hold i Udviklingerne samt ved en skarpsindig Finhed, der dog ikke udarter til spids-
findigt Ordkløveri, men man kunde ønske, at han havde eiet noget mere Varme og
Bevægelighed; han er lidt tør og altfor ordknap. De egentlige Grundlæggere af
den kristelige Veltalenhed var dog hans Samtidige, de tre store Cappadocier.
Først i Rækken af disse staar Basilius den Store (Js 379), den karakterfaste og
kraftige Kirkestyrer samt Athanasius’s Medhjælper i Kampen mod Arianismen
og bekjendt som en nidkjær Prædikant og opofrende Sjælesørger. Hans Udtryksmaade
er«alvorlig, rolig og imponerende, hans Tanker ophøiede og rørende, hans Tales
Vendinger lette og naturlige, hans Følelser ømme og begeistrede. Med hvor megen
Kunstfærdighed, eller rettere sagt Sjælfuldhed fremstiller denne Kristenkjærlighedens
Taler Godgjørenheden og vækker Lysten til at øve den. Hvor er hans Aand fuld
af Høihed og dog tillige fuld af Enfoldighed, naar han taler til Antiokiens Haand-
værkere om Skabelsens Hemmeligheder, idet han snart med let og sikker Aand gaar
ind paa Videnskabens høieste Spørgsmaal, snart stiger ned til dens første Begyn-
sesgrunde. Men Veltalenhedens Kunst fængsler ham aldrig i saa høi Grad, at han
forglemmer den kristelige Talers Kald. Den anden i dette mærkelige Trekløver var
hans Broder Gregor af Nyss a (f 395), hvis Taler er rige paa Blomster og Billeder,
Allegorier og Metaforer, men giver ofte Jndtryk af Svulstighed og Ordbram. Den
tredie Gregor af Nazianz (s 390) har til Overflod det, som savnes hos Atha-
nasius; han er en digterisk Taler. En livlig og blomstrende Indbildningskraft
træder os imøde, en righoldig Udvikling, yndige Billeder, rørende Vendinger, til-
talende Skildringer, kort sagt al Veltalenhedens Skjønhed og hemmelighedsfulde
Kunst. Men undertiden er hans Tanker mere glimrende end grundige; udsmykkende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
