Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - De indre Forholde - Den kristelige Salmedigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 Rigskirken.
ligesaa stræng mod sig selv som mod andre, fuld af hellig Iver for Herrens Hus
og for hans skjønne Gudstjeneste, indtager en saa fremragende Stilling i Kirkesangens
Historie, at efter hans Død Hymner, som er digtedei hans Tone, ligefrem er blevne
benævnte ambrosianske. Salmedigtningen i Oldtiden naaede under Ambrosius
sin største Høide og første Blomstring. Om end den største af alle Kirkesalmer, den
førnævnte Te Deum 1audamus, ,,O store Gud vi love dig,« med Urette bærer hans
Navn, skylder vi dog hans Oversættelse, at den i sin Helhed er bevaret for Kirken,
idet der kun findes Brudstykker af den græske Original. Hans Salmer af ob-
jektiv bekjendende og lovprisende Art vil altid leve paa Menighedens Læber, som i
de Dage, da hans Menighed sang dem, kjæmpende med det arianske Kjætteri og
Keiserens Magt. Augustin, hans beromte Discipel, der var tilstede i hin Me-
nighedssangens aandelige Fødselsstund, skriver herom følgende i sine »B ekjende lser«:
,,O, hvor græd jeg ikke over dine Lovsange og aandelige Viser, o, min Gud; da
blev jeg rørt ved din lifligt syngende Menigheds Stemme. Disse Stemmer strøm-
mede ind i mit Øre, og din Sandhed blev indgydt i mit Hjerte. Da opflammedes
Andagtens Følelse i mit Indre, og Taarerne strømmede, og jeg følte mig saa vel
derved.« Af hans Hymner maa nævnes: »Kom du Folke:Frelser sand« (Veni
redemptor gentium). Den er oversat 1524 paa tyfk af Luther og paa dansk 1569
af Hans Thomisføn (s 1573) og flere. De lærde tvistes, om han har sorsattet:
,,O hellige Treenighed« (01ux beata trinitas), »Kom Helligaand med
Skaber-Magt (Vo11i, oreator spiritus), »Kriste du est baade Lys og Dag«
(Clrriste, qvj lux est) og »O Stjerners Skaber paa Himlens Slot« (Gondit01«
alme siderum). Desuden var det Ambrosius’s væsentlige Fortjeneste, at han til sine
Salmer benyttede virkelige, levende Melodier, med frifk Rytme, som hele Menigheden
sang med en Røst
Ved Siden af Ambrosius maa nævnes Spanieren Aurelius Prudentius
Clemens, der var en rigtbegavet Digter. Han blev født i S aragossa 348, studerede
Lookyndighed, blev Advokat og endelig keiserlig Statholder. J sit 57 Aar nedlagde
han sine offentlige Bestillinger for at vie Resten af sine Dage til fromme Øvelser og
til Kristi Herliggjørelse· Han døde omkring 413« ,,Han digtede mange Hymner,
hvoraf flere blev nyttede til gudstjenstlig Brug. Dybde i Følelsen, ildfuld Be-
geistring, flydende Sprog og fortrinlig Versbygning udmærker hans Digtning og
giver ham en høi Rang blandt kristelige Digtere« (Bifkop J. N. Skaar). Bekjendt
er hans Gravsang: »Med Sorgen og Klagen hold Maade« (.Jam modsta-
quiesce querela). Den er flere Gange oversat paa dansk. Foruden Salmer digtede ’
han ogsaa ildfulde og gribende Hymner til Martyrdømmets Pris. Særlig er Sangen
om de uskyldige Børn, som dræbtes paa Herodes’s Befaling, af stor Skjønhed Af
andre Digtere fra denne Tid mærkes Presbyteren Coelius Cedulius, der levede
omkring 450 og efter nogles Mening skal have været Jrlænder og opholdt sig i
Frankrige, Jtalien og Grækenland Han digtede blandt andet en Sang om
Kristi Liv, og af denne er dannet Hymnerne: »Saa langt som Himlens Hvæl-
ving naar« (A solis ortus Gardine) og »Herodes, hvi frygter du saare«s
(H08tis Herodes impie). Af Venantius Fortunatus, der døde som Biskop t
Poitiers 609, er bevaret en Hymne om Jesu Kristi Mennesteblivelse (de nativjtate
Domin «Agnoscat omue Seculum»). J hans Passionshymne (Volela reng prode-
ant) møder vi først den i en senere Tid meget udviklede Tilbedelse, ikke blot af den
Korsfæstede, men as Korset selv. Paa Overgangen til Middelalderen staar Pave
Gregor den Store (s 604). Han indtager, som bekjendt, en fremragende Plads
i Kirkesangens Historie, men stiller sig i denne Henseende i rak Modsætning til Am-
brosius. Han vilde frigjøre Kirkesangen for ethvert verdsligt Element og søgte
derfor fremforalt med mørk munkeagtig Alvor at fjerne det melodifke Sving og den
rytmiske Betoning, som havde givet den ambrosianske Kirkesang dens melodtske
Friskhed og Liv, men derved ogsaa havde udsat den for Verdsliggjørelse. J en saa
skarp Modsætning som muligt til den verdslige Musiks Kunstleri og muntre Bevæge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
