Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - De indre Forholde - Gudstjenesten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272 Rigsiirken.
Desuden havde Katekumenerne sin Plads her. Af disse var der tre Klasser: Tilhørere,
der fik Lov til at overvære Halvdelen af Gudstjenesten, Medbedere, der ogsaa fik
Tilladelse til i Stilhed at deltageiMenighedens Forbøn for dem, og endelig Daabs-
kandidaterne, der nød en omhyggelig Undervisning i den kristelige Tro, før de ved
Daaben blev optagne i KristiKirke. Jnde i Kirken tog Mændene sin Plads iSkibet
tilhøire og Kvinderne tilvenstre. J Koret havde Biskopen, Diakonen, Underdiakonerne
og Menighedens LEldste samt Forelæserne og Kirkens to Sangkor sin Plads. Det
ene ved den ene Læsepult, det andet ved den anden. Biskopen var iført en hvid
Kjortel af Linned og over denne et pragtfuldt guldindvirket Klædningsstykke· Dia-
konen havde en hvid Kjole udenpaa sin Dragt, medens Underdiakonerne og de
LEldste blot bar den romerske Toga.
Gudstjenesten begyndte med Bøn, idet alle i Stilhed bekjendte sine Synder
under Sukke og Taarer og anraabte Gud om Barmhjertighed. Saa sang Korene
og Menigheden først den 63« og siden endnu flere af Davids Salmer og sluttede
med et: ,,Ære være Faderen, Sønnen og Aanden.« De to Forelæsere stillede
sig derpaa ved hver sin Pult med pragtfulde, haandskrevne Eksemplarer af det
gamle og nye Testamente. En af Diakonerne reiste sig og bød Menigheden at
være stille, saa hilste Forelæseren ved den høire Side af Kirken Menigheden
med Ordene: ,,Fred være med Ederl« hvorpaa denne svarede: »Og med din
Aand.« Derefter sagde Forelæseren: »Saa taler Herren« og læste derpaa to
Kapitler af det gamle Testamente samt nogle Kapitler af de apostoliske Breve. De
hellige Skrifter læstes i Rækkefølge og Sammenhæng Naar denne første Skriftlæs-
ning var slut, sang man Salmer, enten Davids eller af Kirkens egne som »Alene
Gud i Himmerig,« »O store Gud, vi love dig,« »Kom Helligaand med Skabermagt«
eller »O Stjerners Skaber i høieste Lys.« Under Menighedssangen tændte en af
Diakonerne Alterlysene for at betegne, at nu var Evangeliets Dag oprunden. Saa
hilste Forelæseren ved Læsepulten paa den venstre Side Menigheden; denne reiste
sig, og han oplæste derpaa nogle Kapitler af de fire Evangelier. Saa takkede Me-
nigheden Herren for det glade Budskab og sagde: »Pris være dig o Kristus.« Efter
Evangeliets Læsning reiste Biskopen sig fra sin Lænestol bag Alteret, stillede sig ved
Alterbordet og hilste Menigheden med det apostoliske Ord: ,,Vor Herres Jesu Kristi
Naade, Guds Kjærlighed og den Helligaands Samfund være med Eder.« Derpaa
holdt han sin Prædiken, der fra først af var en simpel og enfoldig Formaning til
de Kristne om at sky Synden, leve i Kristus og efterfølge ham i et gudfrygtigt og
helligt Liv, men siden blev et kristeligt Foredrag efter den verdslige Talekunsts Regler.
Naar Biskopens Prædiken var afsluttet, raabte Diakonen: ,,Jngen af Tilhørerne,
ingen af de Vantro dvæle her længre! Daabslærlingerne af første Klasse og
de tilstedeværende Hedninger forlod derpaa Vestibulen, hvorefter Diakonen bød de
Gjenværende at være stille og opfordrede Menigheden at bede for Daabslærlin-
gerne af anden Klasse. Alle disse knælede derpaa, medens Diakonen og Menig-
heden bad, at Gud vilde aabenbare sit Evangelium for dem, saa de engang værdig
kunde modtage Livet i Gjensødelsens Bad. Saa anmodede han dem at reise sig, og
efterat Menigheden endnu engang havde bedet for dem, bød Diakonen dem at gaa
bort i Fred. Derpaa vendte han sig til de saakaldte Besatte og opfordrede dem
til Bøn, hvorefter Biskopen selv reiste sig og —med opløftede Hænder anraabte Herren
om, at han, som har bundet den stærke og taget hans Rustning, ogsaa vilde frelse
disse fra den onde Aands Magt og Indflydelse Efterat Diakonen havde bedet de
Besatte at »gaa bort i Fred,« opfordrede han »Daabskandidaterne« til Bøn;
Biskopen tog atter Ordet og bad Gud om at velsigne disse, som snart skulde døbes,
at de kunde blive værdige til, som Guds sande Børn, at modtage den aandelige Naade-
gave· Diakonen bød nu ogsaa disse at »gaa bort i Fred.« Derefter bad først han
og saa Biskopen for de »Bodfærdige, at Gud vil føre dem ind paa Bodens rette
Vei, frelse dem fra Djævelens Snarer og bringe dem til Sandhedens Erkjendelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
