Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - De indre Forholde - Gudstjenesten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gudstjenesten. 27 3
saa de kan faa sine Synders Forladelse. Disse fjernet fig, og den første Del af
Gudstjenesten er tilende.
Saa begyndte de Troendes Messe, som kun døbte og i Kirkesamfundet
staaende Medlemmer havde Adgang til at overvære. Den var derfor en Hemmelighed
for alle Udensorftaaende og var Høidepunktet i Gudstjenesten, fordi dens Kjerne
var Nydelsen af den hellige Nadvere. Efterat Diakonen havde budt alle Uvedkom-
mende at fjerne sig, og efterat de Tilbageblevne i stille Bøn havde samlet sine Tanker,
tog de Troendes Kirkebøn sin Begyndelse, idet Diakonen udraabte: ,,Lader os, saa
mange, som er Troende, bøie vore Knæ, lader os bede til Gud ved hans Salvede,
lader os samstemmig anraabe Gud ved Kristus.« Saa begyndte Diakonen at bede
for den samlede Kirke, for den enkelte Menighed, for Biskopen og Menighedens
øvrige Tjenere, for de Nydøbte, for de Syge og Fattige, for de Forfulgte, som sad
i Fængsel eller var jagede i Landflygtighed samt for Kirkens Modstandere og For-
følgere. Og Menigheden gjorde Diakonens Bøn til sin ved for hver Afdeling at
istemme Raabet: »Herre forbarme dig!« Tilsidst samledes alle disse Forbonner i
Kollekten, en fammenfattende Slutningsbøn, som Biskopen fremsagde, efterat Menig-
heden havde reist sig. J Litaniet har vi væsentlig bevaret denne sBøn. Naar Kirke-
bønnen var tilende, tog Menighedens Lemmer efter gammel Skik og Sædvane frem
sine Kjærlighedsgaver, der bestod i Vin, Brød, Olje og Røgelse, som et Billede paa,
at man stillede alle as Herren modtagne Gaver til hans Tjeneste-. Dr. Bang, som
i dette Stykke, især er fulgt, skriver: »Af de saaledes ofrede Gaver blev Oljen
benyttet til Lamperne, Røgelsen til Røgelsekarrene, og efterat man havde nydt Nad-
veren, blev det tiloversblevne af Brød og Vin delt mellem Geistligheden og de
Fattigel Men paa Grund af denne i Forbindelse med Nadveren foretagne Ofring
kom man snart ind paa den Tanke at betragte selve Sakramentet som et Offer,
hvilket Menigheden gjennem sin Bifkop bragte Herren, og ud fra dette Synspunkt
udviklede saa Middelalderens katolske Kirke sin Lære om, at man i Nadveren ofrer
Kristus paanyt.« Deraf, at Presterne ogsaa fik sin Del as disse Gaver, har vore
Menigheders »Offer paa Alteret« sin Oprindelse
« Disse medbragte Gaver blev indsamlede af Diakonen og Underdiakonen, men man
modtog ikke Offergaver fra Personer afmindre godt Rygte. Da Gaverne
var indsamlede, tog man ud det nødvendige af Brød og Vin til N-1dveren og gjemte
det øvrige i et Opbevaringsrum, hvortil en Dør førte ud fra Halvrundingens venstre
Side. Saa raabte Diakonen med høi Røst: »Lader os være andægtige!« Biskopen
tilønskede Menigheden Guds Fred, Diakonen opfordrede de Tilstedevcerende at give
hverandre Broderkysset, hvorpaa de Ældste og Diakonerne kyssede Biskopen, Mændene
kyssede hverandre og Kvinderne ligesaa. Bifkopen og de øvrige Geistlige toede nu
sine Hænder, derpaa opfordrede Diakonen alle til indbyrdes Kjærlighed og Forson-
lighed, advarede mod Hykleri og lagde dem indtrængende paa Hjerte at have hellig
Ærefrygt for Herren. Derefter blev Nadverbrødet og Vinen frembaarne paa Alter-
bordet, og Bifkopen stillede sig for samme, de Ætdste paa begge Sider af ham,
medens en Underdiakon tog Plads paa hver Side af Alteret. Saa gjorde Biskopen
Korsets Tegn over Vinen og Brødet og lyste den apostoliske Velsignelse (2 Kor.
13, 13) over Menigheden, der svarede med Tilraabet: »Og med din Aand.« Derpaa
sagde Bifkopen:— ,,Opløfter Eders Hjerter.« Menigheden svarede: »Vi har opløftet
det til Herren.« Nu begyndte den egentlige Nadvertakkebøn, idet Biskopen
sagde: »Lader os takke Herren!« Menigheden svarede: »Det er billigt og ret!«
Biskopen fortsætter: »J Sandhed billigt og ret er det, fremfor alt at love dig,
den sande Gud;« saa vedblev han med at prise Gud for Naadens og Frelsens
Aabenbarelse i den gamle Pagt, en Lovprisning, som endte med, at hele Menigheden
sammen med Geistligheden istemte: »Hellig, hellig, hellig er den Herre Zebaoth,
Himmel og Jord er fulde af hans Ære.« Derpaa lovede og takkede Biskopen
Herren for Aabenbaringen i den nye Pagt ved Sønnen, Jesus Kristus, hvis Liv og
Gjerning blev gjennemgaaet omtrent efter Ledene i den anden Troesartikel. Saa
Jllustreret Kirkehistorie. 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>