Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - De indre Forholde - Træk af det religiøse og sædelige Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Træk af det religiøse og sædelige Liv. 283
tage sig af de Fattige; Kjærligheden begyndte at blive kold og Troen sjelden hos
talrige inden Menighederne. Da de rigelige frivillige Gaver tog af, indsørte man
Tienden. En berømt Kirkelærerer skriver: »Gud har givet Jøderne det Bud at
give Tiende. Den Kristne tør ikke blive staaende derved; han maa overgaa Fari-
sæerne i Retfærdighed og give alt, hvad han har; men i det mindste bør han til
de Fattige give Tiende af al sin Formue.« Paa denne Vei gik man videre, og
omkring Aar 60Y0 bød et Kirkemøde, at man skulde betale Tiende, og truede i modsat
Fald med Udelukkelse af Menigheden. Kjærlighedens Renhed og Enfold aftog, og
man gav ofte ikke af Trang og Medlidenhed mod de Fattige-, men for at fortjene
noget hos Gud derved. Dette kommer ofte frem. »Lad os kjøbe Frelsen ved Al-
misser,« heder det, og et andet Sted siger: »Bod uden Almisser er død og
savner Vinger.« Ja Leo den Store skriver: »Bespisningen af de Trængende er
Himmeriges Kjøbesum.« Man gav ogsaa Almisser ved Vegravelser og ude ved
Gravenei Haab om, at det Fortjenstlige ved Almisserne skulde komme de Bort-
gangne til Gode. »Det er utvilsomt,« siger Augustin, ,,at de Afdode ved den
hellige Kirkes Bøn ved det frelsende Offer (Messeofferet i Nadveren) og ved Al-
misser bliver hjulpne, saaledes at Herren handler barmhjertigere mod dem, end de
fortjente det efter deres Synd.« Paa de Kjæres og Martyrernes Grave blev der paa
deres Dødsdage holdt store Fraadsegilder og yypige Drikkelag til stor Forargelse for
alle Alvorlige; de blev ved Kirkens Bestræbelse afløste af de kristne Memorier, Stif-
telserne for Sjælemesser og Almisser paa Dødsdagen.
Men ogsaa paa andre Maader var det kjendeligt, at Kristenlivet var i Til-
bagegang, hvilket for en stor Del skrev sig fra de mange Hyklere, som siden Kon-
stantins Dage var trængt ind i Menigheden. ,,Hvor mange søger ikke Jesus blot
for at faa timelige Fordele. En har en Proces og søger derfor at vinde de Geist-
liges Jndflydelse· En anden undertrykkes af en Mægtig og flygter til Kirken. En
Tredie ønsker en Forbøn indlagt for sig hos en Mand, hos hvem han selv kun har
lidet at sige. Den ene paa den ene, den anden paa den anden Maade. Hver Dag
bliver Kirken fuld af saadanne. Sjelden søges Jesus for hans egen Skyld. —
Hvo, der tidligere viste sig som Hedning, skjuler sig nu med det kristelige Navn og
vedbliver at synde under Religionens Kaabe.« Keiseren var som oftest meget skrøbelig
i sit Liv og bekjendte sig kun i Navnet til Kristendommen» Hoffet var ryggesløst,
overdaadigt og usædeligt, og Smiger forgiftede Utallige. Ambrosius sukker over,
at »Forfølgelsernes skjønne Tid« er forbi, da Smiger, Havesyge og Ærgjerrighed ikke
var saa farlige Fiender som senere. »De rolige Dage,« siger han, »bringer dem i
Fristelse, som Krigen ikke kunde knække.« Prædikanterne revser alvorlig de Kristne,
der glemmer Kirkens Høitider for Hedenskabets støiende Fornøielser og klager over
dem, som en Tid hyklede Tro for at faa en Hustru fra et kristent Hjem. Ved Siden
as de mange udmærkede Viskoper og Kirkelærere, som denne Tid har at fremvise,
findes en hel Del uværdige Geistlige, der nedlod sig til den laveste Smiger overfor
K«eiseren, og selv i høi Grad var verdsligsindede. Hieronymus skildrer saadanne
Geistlige i Rom, hvis Omhu gik ud paa Klæder, paa Vellugt og paa at bevare den
bløde Hud paa deres Fødder De krøllede sit Haar med et varmt Jern, fatte glim-
rende Ringe paa sine Fingre, og for ikke at faa mindste Smuds paa sig traadte
de neppe paa Fodspidserne. De anvendte sin Jver paa at lære at kjende Kvin-
dernes Boliger og Sædvaner, at spørge om Bynyt og bære det omkring o. s. v.
Og der gaves ogsaa Kvinder, som under det kristelige Enkeslør ikke skjulte Verdens-
damen, og hos hvem sadanne Klerker gik ud og ind. Ja, de skjændigste Ting skjulte
sig undertiden bag Jomfruelighedens Slør. Og Luksus tog til i høi Grad, især
blandt de østerlandjke Kristne, hvilket kan sees af Gregor af Nazianz’s malende
Skildring. Selv saadanne, som udvortes havde forsaget Verden, vidste paa anden
Maade at holde sig skadesløse· Saaledes klager ogsaa Chrysostomus over, at de
gudindviede Jomfruer havde hengivet sig til Forfængelighed og Drukkenskab og kap-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
