Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - De indre Forholde - Helgentilbedelse og Overtro - Indsigelser mod den skjæve Kristendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 Rigskirken·
de jevne og usminkede Beretninger om Martyrernes Liv og Lidelser blev omar-
beidede og udsmykkede efter den Tids Smag.
Der begyndte ogsaa tidlig Handel med Helgenlevninger ledsaget af fromt
Bedrageri. Ypperst af alle Helligdomme var Krifti Kors, og den Pilegrim blev
holdt for lykkelig, som kunde bringe med sig hjem en Splint deraf. Den og St-
Peters Ring troede man endog skaffede Syndernes Forladelse. Der blev solgt saa
mange Splinter af Kristi Kors, at det vilde udgjøre flere Skibsladninger, men det
vakte ikke Betænkelighed da msin mente, at det hørte til Korsets hemmelighedsfulde
Natur, at det kunde delesi det uendelige. For Grækerne med sin udprægede Kunst-
fans laa Fristelsen til Billeddyrkelfe nær; de var jo ogsaa saa indlevede i den
Forestilling ved den tidligere hedenske Gudsdyrkelse Vistnok ivrede Kirkens Mænd
derimod og kaldte det Afguderi, men det hjalp ikke; man vilde ikke alene i Kirkerne
og i Hjemmene have Billeder for at stemme Sindet til Andagt, men viste dem endog
Dyrkelse. Fra det sjette Aarhusdrede blev det almindelig Skik, at man tændte
Lys for de afbildede Helgener o i knælede og kyssede dem. Der forekom ogsaa under-
gjørende Billeder af Maria og Kriftus, som man foregav var gjort af Engle,
og det blev sagt og troet, at Blodet flad rigelig ud af de malede Saar paa Kriftus-
billederne Ogsaai Nadveren ksm Overtroen og Afgudsdyrkelsen frem; man troede,
at Guddommen opflugte det menneske ige, og Brød og Vin blev forvandlet til
Guds Legeme og Blod. Det saxleoes til Kristi Legeme forvandlede Brød dyrkede
og tilbad man. Denne Forestilling kommer tydelig frem hos flere allerede i Old-
kirken, om den end først senere kom til sin fulde Udvikling. Man bragte Offer op
til Alteret ogsaa for de Døde og opfattede Ntdveren som en ublodig Gjentagelse af
Krifti Offer. J nær Forbindelse med Megseofferet ftaar Læren om Skjærs-
ilden og de saakaldte Sjælemesser Denne Udartning og dette Vrængebillede
af Kriftendommen viser, hvorledes kristelige og hedenfke Forestillinger var blandede
sammen allerede faa tidligme i Rigskirken.
Indsigelser mod den ilrjatve Kristendour
Verdsligheden i Kirken o.1 de Misbrug og Vildfarelser, som havde
s.,,»;-».sc; indsneget fig, optraadte flere Kirkefædre, der søgte at udbrede sunde og
evangeliske Grundsætninger Men om de i adskillige Punkter havde den
— — . ! rette Jndfigt, var de dog ved Tidens herskende Opfatning af det afketiske
Liv hindrede i at føre den skjæve Kristendom tilbage i de rette Spor. Dette viser
sig i den Maade, hvorpaa Chryfostomus bekjæmper den almindelige Overvurde-
ring af Munkevæfenet, idet hun vistnok optræder mod de værste Udskeielser, men paa
samme Tid selv gav det et kraftigt Stød fremad. Blandt mange Kirkelærere dannede
sig den Anskuelse, at man maatte taale mange Misbrug, hvor meget man end mis-
billigede dem. Dette havde skadelige Følger Augustinus bekræftede og beseglede
denne Opfatning ved sin store Anseelse. J et Skrift tilftaar han nemlig, at han
ikke vovede at lafte forskjellige Ensidigheder for ei at forarge enkelte hellige Mænd,
som da vilde vække Uro og Strid. Men dets. beklagede han meget, at mange af
Evangeliets Forskrifter ikke iagttoges, og at alt var i den Grad fyldt med menneske-
lige Forordninger, at den straffedes haardere, som overtraadte et ceremonielt Bud,
end den, som drak saa meget Vin, at han mistede sin Forstand. Religionen holdt
paa at komme ind under et jodisk Trældomsaag, og Guds Kirke truedes med at blive
overgroet af Ugræs, men den kan udholde meget, naar den ikke bifalder eller gjør
det, som strider mod Guds Evangelium, eller tier stille, naar andre viger af fra
den rette Vei.
Foregangsmændene i Kampen mod den fkjæve Kriftendom var Jovinianus
og Vigilantius Den førstnævnte var romerfk Munk og havde tilbragt hele
sin Ungdomstid i streng Askese Derved var han kommen til Erkjendelse af, at en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
