Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - De indre Forholde - Indsigelser mod den skjæve Kristendom - Det pavelige Hierarkis Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294 Rigskirken·
Lignende Indsigelse mod Tidens Forvildelser skeede ogsaa i Østen. En Pres-
byter ved Navn Audius optraadte i Syrien ea. 340 og ivrede mod Kirkens
Tjeneres gode Kaar; han krævede af dem apostolisk Fattigdom. Hans Tilhængere
kaldtes Audianere og var adskillig sværmeriske. En beslægtet Aand var Presbyter
Aerius i Armenien. Han gjorde Indsigelse mod Bønner ogOblationer for
Afdøde og nægtede, at det var fortjenftligt at faste, samt hævdede, at der ingen For-
skjel var mellem Prester og Biskoper. Ogsaa hans Tilhængere, Aerianerne, ud-
artede til Sværmeri Antidikomarianerne benegtede, at Jomfru Maria eiede
en særegen Hellighed, og holdt for, at hun efter Frelserens Fødsel flere Gange var
bleven Moder, saaledes som det ogsaa fremlyser af flere Steder i det nye Testamente.
eslet pavelige Hierarkig Udvikling
eg7N«somernes praktiske Sans havde frembragt en kristelig Videnskab og udviklet
kcszj Læren om Synd og Naade. Den gik endnu videre; den frembragte en
Kirkeforfatning, som gjælder den Dag idag for en stor Del af Kriftenheden.
— —· ——-—)—k- — For havde det romerske Folk undertvunget Verden ; det romerske Enevælde
havde været dets bevidste Maal. Den samme Magt, som engang havde tilkjcempet
sig Verdensherredømmet, skabte et aandeligt Herredømme, et Hierarki, hvis monar-
kiske Spidse med indre Nødvendighed maatte blive Pavedommet. J Besiddelse af
dette kunde den romerske Kirke gjennemføre sin eiendommelige Opfatning as Kristen-
dommen som en Viljesag og kunde tage de Folks vilde Kraft, som nu er Bærere af
Berdenshistorien, i Skole og Tugt, lede deres Ungdom, forklare deres krigerske Ær-
gjærrighed til ridderlig Dyd og bevæge dem til at bøie sin stolte Nakke for Magter,
der er mer end Styrke hos Hest og Mand. J Hierarkiets Tjeneste kunde denne
Kraft bidrage til Dannelsen af de middelalderske Stater og forene dem til et
stort aandeligt Rige. Det lader sig heller ikke negte, at den romerske Kirkes Opfat-
ning af Kristendommen fra en Side betragtet er et væsentligt Fremskridt, idet den
er en Overgang fra den græske Kirkes Opfatning af Kristendommen som Erkjen-
delsens Sag til at blive en «3iljens Sag. Men det romerske Hierarki, der var
fremmed for Apostelkirken lige til Udgangen as det første Aarhundrede, kom ikke med
en Gang, men udviklede sig Skridt for Skridt, og flere af Oldkirkens store Mænd
arbeidede bevidst eller ubevidst paa Opforelfen af denne stolte Bygning. Vi har seet,
hvorledes Bispevæld et udviklede sig under Kristenforfolgelserne, og at særlig Cy-
prian ved sin Lære om Bispeembedet, og at der kun var Frelse at finde i Forbindelse
med den ydre Kirke, mere end nogen anden før ham banede Veien for den høi-
kirkelige Opfatning; men hele de første 300 Aar af Kirkens Levnets-
løb gik dog hen, uden at der fandtes nogen Pave eller Pavekirke.
Men efterat Kirken var bleven godkjendt og støttet af Staten, blev Bispe-
magten efterhaanden den eneste kirkelige Magt, og Menighederne havde kun at lyde-
Biskoperne paa Landet blev afhængige af sine Embedsbrodre i Byerne og disse igjen
as Patriarkernei Alexandrien, Rom, Antiokien, Konftantinopel og Jern-
falem. Blandt de Mænd, som i det fjerde Aarhundrede fremmede Bispevældet,
maa især nævnes Ambrosius, der saa levende viser os en fornem kristelig Ro-
mers og Kirkefyrstes særegne Stilling. Han saa klart, at det romerske Rige med
stærke Skridt gik sin Undergang imøde Men den romerske Stat var for Romeren
et Mønsterbillede. Derfor kom det an paa at skaffe Kirken en saadan Skikkelse, at
den kunde overleve Statens Undergang og blive den frelsende Ark for Menneske-
slægten. Dette ansaa Ambrosius for sin Livsopgave. Efter hans Anskuelse
maatte Kirken i sit Jndre være fast og enig; derfor optraadte han kraftig
mod Vranglærere. Endskjønt Keiserinde Justina lod Kirken i Mailand omringe
af Soldater for at benytte den —til ariansk Gudstjeneste gjorde han Modstand, og
Keiserinden maatte give tabt. Derfor maatte ingen verdslig Myndighed inden He-
- —·—·«1Ms
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
