Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - Beda den Ærværdige - Irske og angelsaksiske Missionærer paa Fastlandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314 Missionen og Folkekirkerne.
middagen for at deltage i en Procession. Kun en af dem blev tilbage. Denne
sagde: ,,chere Lærer, nu er der bare et eneste Kapitel igjen. Befværer det dig?«
,,Nei,« svarede han, ,,tag din Pen og skriv hurtig,« hvilket denne ogsaa.gjorde.
Klokken 3 om Eftermiddagen sendte han Cuthbert til Prefterne i Klostret for at
tage Afsked med dem. Han delte sine ringe Eiendele mellem dem og bad dem om
at bede flittig og læse Sjælemesser for ham; dette lovede de under Taarer. ,,Det
er paa Tide,« sagde han, ,,at jeg vender tilbage til ham, som har skabt mig; mit
Liv har været langt, og min fromme Dommer har ladet mig anvende min Tid i
hans Tjeneste; nu er min Opløsningsiid forhaanden; thi jeg ønsker at fare herfra
og være med Kristusl« Under slige Taler gik Dagen hen, indtil Aftenstid. Da
sagde Cuthbert atter: ,,Nu, elskede Lærer, er der bare et eneste Vers igjen, som
ikke er skrevet.« Beda svarede: »Skriv det hurtigt« Og da han meldte, at han var
færdig, sagde den Døende: ,,Godt, du har Ret: det er fuldbragt! Reis mig op
og støt mit Hoved med dine Hænder; thi det vil glæde mig meget at sidde ligeoverfor
det hellige Sted, hvor jeg pleiede at bede, saa jeg siddende kan paakalde min Fader.«
Og saa sang han siddende paa Gulvet i sin Celle: Ȯre Mere Gud Fader,
Sø n og Helligaandl« Efter det sidste Ord opgav han Aanden og gik ind i
det himmelske Rige. Hans Dødsdag var Himmelfartsdagen 26de Mai 735.
Jrskc og angelsalisilke Migsioncerer paa Fastlandek
«me de britiske Øer udgik fremdeles mange Troesbud En af disse var
( .· Jrlaenderen Kilian (s 687), der forlod sit Fædreland og kom som Mis-
sionær til Wiirzburg ved Main; her herskede dengang en tysk Hertug
"·" ved Navn Gosbert. Denne var en af de første, som sluttede sig til
ommen. Da han havde taget sin Broders Enke, Geilana, tilægte, for-
langte Kilian, at han skulde skille sig fra hende, fordi et saadant Ægteskab stred
mod Kirkens daværende Grundsætninger Gosbert lovede ogsaa at adlyde, men
bad om Udsættelse, indtil han kom tilbage fra et Felttog Neppe havde Geilana
faaet Nys derom, førend hun som en anden Herodias svor, at den alvorlige Bods-
prædikant skulde dø. Hun benyttede fin Mands Fravær til at sætte sin Plan iVærk.
Kilian og hans Kammerater var just ifærd med at opsende Bønner og forrette sin
Andagt, da Geilanas Bodler trængte ind og grusomt myrdede dem alle. Men
ogsaa her stadfæstedes det bekjendte Ord: ,,Martyrernes Blod er Kirkens Sæd.«
Store Skarer as de østlige Fra nker havde antaget Evangeliet og var en Besegling
paa Kilians Apostelembede.
Nogle Aar efter Kilians Død drog et andet Troesbud ud fra de irske Klostre
og reiste over til Tyskland for der at prædike Evangelier Det var Willibrord
(s 738). Som mange andre var han ledsaget af 12 Hjælpere· De kom (690) til
det nuværende H olland for at plante Guds Rige blandt Frieserne. Willibrords
Virksomhed havde god Fremgang. Han drog til Rom for at saa Forskrifter-af
Paven. Denne viede ham til Erkebiskop (695) og den frankiske Hushovmester
Pipitd der allerede var en mægtig Mand i hine Egne, anviste ham Utrecht som·
Bosted. Friesernes Konge Radbod, der førte Krig med Frankerne, var fiendtlig
sindet mod Kristendommen, og da Willibrord engang havde dobt tre Mænd paa
Kongens Omisaade, lod denne ham komme til sig, for heftig løs paa ham og spurgte:
»Hvorfor har du krænket min Helligdom og haanet min Gud?« Willibrord
svarede: ,,Det er ikke den rette Gud, som du tilbeder; thi der er kun en Gud,
som har skabt Himmel og Jord og alt, hvad deri er.« — Da Radbod saa det
uforfærdede Troesbud, sagde han: ,,Jeg ser, dii ikke frygter min Trudsel; gaa bort
fra mine Øinel« · · ·
Den fromme Biskop Wulfram drog ogsaa til Friesland; han hjalp flittig
Willibrord og døbte endog Radbods Sim. Ja, det kom saa vidt, at endog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
