Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - Karl den Store og det frankiske Rige - Alkuin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Karl den store og det frankiste Rige. 323
Saa blev det sendt til Paven, der svarede, at han holdt fast ved den romerske
Overlevering og maatte fordønime alle, som ikke vilde ære Billederne. Denne
Trudsel hjalp dog ikke, og den frankiske Kirke vedblev endnu længe at holde fast
ved sin Overbevisning i dette Stykke. »
Karl den Store raadede godt i sine Lande; han byggede mange Kirker og
Skoler og samlede om sig lærde og fromme Mænd, der fremmede Kristenlivet og gode
Sæden Han ophjalp Agerbrug og Handel og anlagde Veie og Byer. Fra den
Tid tog flere Næringsveie til at blomstre, og faa Fyrster har gjort saa meget for
sit Folks aandelige og timelige Vel. Han var selv en lærd Mand, besad en kraftig
Veltalenhed, blandede sig med Dygtighed i Ordskiftningen paa Kirkemøderne og
forstod baade Græsk og Latin. Af Kirkelærerne satte han mest Pris paa Augu-
stin; hans Bog om ,,Guds Rige« hørte til hans kjæreste Læsning. Han havde
adskillig Sorg af flere af sine Børn, og hans Husliv var ikke altid lykkeligt; dette
var han kanske selv Skyld i; thi med sine lysende Egenskaber havde han ogsaa store
Feil. Da han begyndte at føle Aarenes Byrde, delte han Riget mellem sine Sønner
Han afsluttede sit Regnskab med Verden og levede stille i sine Sale. Han bad flittig
og læste meget i evangeliske Bøger. Men ikke længe derefter fik han en heftig
Feber og mærkede nu, at hans Endeligt var nær. Da bad han en from Biskop
komme til sig og modtog Nadveren af hans Haand. Om Morgenen den 28de
Januar 814 var hans sidste Time kommen. Han gjorde Korsets Tegn over Brystet,
lukkede Øinene og bad med sagte Stemme: ,,Herre, jeg befaler min Aand
i dine Hænder.« Dette var hans sidste Ord, og straks derpaa hensov han. Han
blev høitidelig jordet i Aachen, og en simpel Sten med Jndskriften: »Karl den
Store« viser endnu hans Grav.
Under hans Søn Ludvig den Fromme gik det store Rige istykker, og
Paven hjalp til med at ødelægge det Rige, som havde umuliggjort Pavedømmets
Gjenopreisning til Herredømmet over Vesterland. Til at fremme Pavemagten
bidrog ikke lidet de berygtede »Pseudoisidorske Dekretaler,« der er det
groveste og mest uforskammede Falskneri, som Historien kjender til. J dette Værk
af en ukjendt frankisk Geistlig findes en Samling gamle Konciliebeslutninger, der
af den ukjendte Falskner er bleven forøget med en hel Mængde forfalfkede Dekretaler;
disse er især tillagt de gamle Romerbisper i det andet og tredie Aarhundrede for at
give dem saameget større Vægt og Anseelse. Hovedtanken i disse falske Stykker gaar
ud paa at hævde Biskopernes Befrielse fra den verdslige Magt og Kirkens Under-
kuelse under Paven, samt at alle vigtigere Sager skal bringes frem for ham, og at-
ingen Beslutning af en Provisialsynode er gyldig uden pavelig Stadfæstelse Dette
Falskneri godkjendte Paven og gjorde sig saaledes medskyldig i Bedrageriet, der først
blev afsløret i Reformationstiden. —- Karl den Stores Rige blev opløst og gik
tilgrunde, men derved var ogsaa den første Grundvold lagt til Middelalderens
Paveherredømme.
Alkuin
-«.;landt de mange fromme Mænd, der bistod Karl den Store med Raad
og Daad, indtager Alkuin den første Plads. Han stammede fra en
CL ): fornem angelsaksisk Slægt og blev født i Grevskabet York. Aaret kjendes
« ikke; man ved kun, at det var før 735. Ved Skolen i York, der var
den bedste i England paa den Tid, fik han sin Uddannelse. Endnu i sin høie
Alder mindedes han med Tak, ,,at Broderskabet, der havde pleiet hans spæde Aar
med Moderkjærlighed, havde baaret den letsindige Drengealder med Taalmodighed
og havde ved faderlig Tugt uddannet ham til Mandens modne Alder.« Af hans
Lærere nævnes især Egbert og Ælbert, der begge blev Biskoper. Sammen med
den sidstnævnte gjorde han Reiser til fremmede Lande og besøgte berømte Lærdoms-
213
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
