Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - Alkuin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324 Misfionen og Folkekirkerne.
sæder. Noget over 20 Aar gammel var han i Rom, og denne Stad med fine
mange videnskabelige Indretninger og Oldtidsminder gjorde et uudsletteligt Indtryk
paa ham. Han havde et aabent Øie og en livlig Natur; sine stærke Lidenskaber
forstod han at beherske ved Aarvaagenhed, Bøn og Faste. Som han udmærkede sig
fremfor sine jevnlige i Viden og Indsigt, i Kunst og Virksomhed, saaledes ogsaa i
Sæder og Tænkemaade Da Ælbert blev Biskop, blev han dennes Medhjælper
ved Skolen i York og fik Opsynet med Bibliotheket der. Her virkede han i lang
Tid med stor Frugt; mest bekjendt af hans Disciple er Biskop Liudger, der har
faaet Hædersnavnet »Sakfernes Apostel.«
Herren havde dog udseet en· større Virkeplads for ham. Omkring Aar 780
var han atteri Rom; paa Tilbageveien traf han Karl den Store i Lombardiet
og lod sig endelig overtale til at komme til Frankrige og hjælpe til at udføre de
Planer, Keiseren havde lagt, med Hensyn til Geistlighedens og Folkets kristelige Op-
lysning og Opdragelse Efter at have været hjemme en kort Stund kom han til-
bage med tre af sine Disciple som Medhjælpe1e. Fra nu af var Alkuin Frankriges
og Karls gode Aand. Frankerne var dengang et raat, haardt og krigersk Folk;
Geistligheden var i høi Grad uvidende; Umaadelighed, Mened, Løsagtighed og
Vankundighed fandtes endog hos Biskoperne; Presterne forstod bedre at bruge Iagt-
spyd og Slagsværd end Pennen og Bogen. Der var saaledes en stor og vanskelig
Arbeidsmark for den dygtige og·nidkjære Alkuin, der var utrættelig virksom for at
fremme Tugt og kristelige Sæder· J sine Breve til Karl taler han ofte djærvt til
denne sin Ven om vigtige Punkter i Politiken, Videnskaben eller Religionen. Han
indsaa klart, at den udvortes og voldsomme Maade, hvorpaa Keiseren søgte at kristne
Sakserne, ikke var rigtig og skrev derfor: »Tre Ting maa komme sammen, hvis
et Omvendelsesværk skal lykkes: Ordets Prædiken, Meddelelse af Daaben og For-
kyndelse af Herrens Bud; dersom disse Ting ikke virker sammen, kan et Menneske
ikke føres til Frelse. Men Troen er noget Frivilligt, ikke noget Fremtvungentz
et Menneske kan drages, men ikke tvinges til Troen; man kan vel paanøde
en Daaben, men dette hjælper intet til Troen. De, som døber Hedninger, bør
undervise dem med milde og forstandige Ord. Herren kjender Sine, og skal nok aabne
deres Hjerter, at de kan erkjende Sandheden. Men naar de har antaget Troen og
Daaben, saa maa man i Forkyndelse af Budene tage Hensyn til de skrøbelige Ge-
mytter og ikke straks gjøre for store Fordringer til dem, men efter Apostelen Pau-
lus’s Eksempel først give dem Melk, siden haardere Føde.« Han raadede Missionærerne
til at begynde med, hvad Hedningen havde lettest for at fatte, nemlig Udødelighed og en
evig Gjengjældelse; man skulde ikke haste med Daaben, men først meddele denne, naar
Hjerterne var vundne ved en kristelig Undervisning. Det vilde have sparet meget
Menneskeblod, hvis Karl og hans Samtid havde lyttet til Alkuins vise og kjær-
lige Raad, men de blev desværre ikke paaagtede. Det varede idethele længe, inden
denne mærkelige Mand kunde sætte noget igjennem, og de Jndrømmelser, han fik,
var ofte smaa nok. —— Keiseren havde først givet ham et Kloster ved Byen Troyes
og Klostret Ferrieres ved Sens for at han skulde forførng ved Jndtægten og
oplære Munkene; senere udnævnte han ham til Forstander for den Klofterskole,
som han anlagde i sin Nærhed, hvor de kongelige Børn og Rigets fornemste Ung-
dom skulde undervises, og det skyldes Alkuin, at de vigtigste Embeder efterhaanden
kunde besættes med Mænd, som gjorde deres Kald Ære Tonen ved Hoffet blev
en anden end hidtil; de Unge Prinser og Prinsesser hang ved deres Lærer med den
inderligste og ærbødigste Kjærlighed, og en Mængde endnu bevarede Breve vidner
om den Frimodighed, hvormed Alkuin foreholdt dem de Pligter, som deres høie
Byrd og tilkommende Bestemmelse paalagde dem; ikke faa af Alkuins Skrifter er
forfattede for denne unge Slægt Han uddannede Prester, ivrede for Prædiken over
Søndagsevangelierne paa Folkets Maal, og førgede for Oprettelsen af høiere og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
