Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - Sverige tager den kristne Tro - Kristendommens Indførelse i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristendommens Indførelse i Norge. 337
Efter Steinkils Død udbrød heftige indre Stridigheder i Landet. Der skeede
et Tilbageslag: Hedenskabet fik igjen Overhaand i Svealand, den kristne Konge
Jnge den Ældre blev fordreven til Vestergøtland, og Blotsven (1072)
indtog hans Throne. Sv en blev vistnok senere dræbt af ,Jnge(1L 1111), men Kampen og
Forvirringen vedblev til stor Skade for Kristendommen, lige til Sverker den første
kom paa Thronen (1130—1155). J det sydlige Sv erige havde under alt dette den
kirkelige Ordning gaaet glædelig frem. Allerede i Slutningen af det ellevte Aarhun-
drede berettes, at Skaane eiede 300 Kirker. Aar 1103 blev, som tidligere berørt,
en Erkebiskopstol for hele Norden oprettet i Lund, og den bremiske Stols Indflydelse
ophørte. Under Sverker den første og Erik den Hellige (s 1160) seirede
Kristendommen ogsaa i det nordlige Sverige. Eriks Eksempel og nidkjære
Bestræbelse gav Hedenskabet Dødsstødet. Det er mærkværdigt at se de nys hedenske
Upsviaer at følge ham paa et Korstog mod de endnu hedenske Finner, der be-
seiredes og blev tvungne til at lade sig døbe. Angelsakseren Biskop Henriki
Upsala og andre Prester blev tilbage for at fortsætte Omvendelsesværket blandt
Finnerne De forskjellige Biskopstifter faar en fastere Ordning, og flere Klostre blev
anlagte. Aar 1164 blev Munken Stefanus fra Alwastra Kloster udnævnt til
Erkebiskop i det gamle Upsala; 1273 blev Erkesædet flyttet til det nye Upsala.
Hermed var den svenske Kirkes Ordning fuldbyrdet i store Drag; men det gik endnu
et Aarhundrede hen, før den blev fuldt gjennemført som i det vestlige Curopal
— Den Lighed, der er mellem Gottlands Kirkelove og de norske, stadfæster
Sagaen om, at Hellig Olaf har befæstet Kristendommen paa denne O.
Kristendommen-I Indførelse i Morge.
m de irske Keledeer (Guds Mænd) paa sine Vandringer som Troesbud
ogsaa er naaede til Norge, lader sig nu ikke afgjøre Da vore Forsædre
kaldte dem Papar, og en af Hvaløerne i Middelalderen bar Navnet
— Ls Papey (nu Papperø), synes dette at tale for en saadan Antagelse.
Men saa meget er dog vist, at de gamle Nordmænd paa Øerne ved Skotland
allerede tidlig kom i Berorelse med Kristendommen, og efterhaanden, som Vikinge-
togenes Strøm bredte sig ud over Skotland, England, Jrland og Frankrige,
blev Paavirkningen ikristelig Retning stærkere og satte sine dybe Mærker i vort Aandsliv.
Den undergrov Agtelsen for og Tilliden til de gamle Guder; adskillige lod sig ogsaa
frivillig eller tvungne enten primsigne, d. e. mærke med Korsets Tegn, eller døbe;
om Normannakongen Jvar i Dublin fortælles, at han samtidig med Slageti
Hafrsfjord (872) ,,sov hen i Kristus.« Enkelte førte ogsaa Kristne med sig hjem
som Krigsfanger og modtog maaske ved deres Liv og Vidnesbyrd gunstige Indtryk
af Kristendommen Men det norske Folks Omvendelse skeede ved danske og især
angelsaksiske Missionærer Det fortælles hos Snorre, at Dannekongen Harald
Gorms·øn»- ,,sendte to Jarler til Norge med meget Folk, hvilke hed Urguthrjotr
og ·Brimilskjarrz de skulde paabyde Kristendommen iNorge Det gik ogsaa
an t Viken, som stod under Haralds Herredømme, og der døbtes mange af Lands-
solket.·« J Adam af Bremens nordiske Kirkekrønike fortælles, at de bekjendte
Geistlige Poppo, Liufdag og Odingeir virkede som Missionærer iViken.
Om end mange af de Omvendte »faldt fra iden nærmest paafølgende Tid, saa
var dog ialfald den aandelige Jordbund i nogen Grad bleven forberedt til at mod-
tage den Sæd, der snart skulde spredes med større Kraft, om maaske ikke med større
Underlighed.«
Men den angelsaksiske Mission blev dog af langt større Betydning end nys-
nævnte Den tager sin Begyndelse med Haakon den Gode (935——961), som var
opdragen ved Kong.Æt·helstans eller Adalsteins Hos og der havde modtaget
Daab og Undervrsning i den kristne Tro. Da han vendte tilbage og blev Konge i
Jllustreret Kirkehistorie· 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
