Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - Kristendommens Indførelse i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 Missionen og Folkekirkerne.
Nor ge (935), vandt han ved sit vænnesæle Væsen og ridderlige Sind i usædvanlig
Grad Folkets Kjærlighedl J de første tyve Aar af sin Regjeringstid gjorde han
intet Forsøg paa at indføre Kristendommen, men lod paa sine Kongsgaarde de med-
bragte angelsaksiske Geistlige forrette Gudstjeneste; han overholdt Kristendommens
Forskrifter, helligholdt Søndagen og fastede Fredagen. Men omkring Aaret 955,
da han ansaa sin Stilling i Landet tilstrækkelig sikret, fortæller Snorre, at han
sendte Bud til England efter en Biskop og nogle Prester, der skulde bistaa ham
i Missionsarbeidet; saa lod han opføre nogle Kirker paa Møre og ansatte
Geistlige ved dem. J en ældre Saga berettes: »Han reiste nogle Kirker i Norge
og ansatte lærde Mænd ved dem; men Bønderne brændte Kirkerne og dræbte Pre-
sterne, saa han ikke formaaede at holde dem ved Magt formedelst deres onde Gjer-
ninger.« Navnene paa disse Martyrer er ikke bevarede; men da William af
Malmesbury omtaler en norsk Biskop Sigfrid paa denne Tid, har flere Lærde
ment, at han er en af dem og den Biskop, som Snorre nævner. — Da Haakon
den Godes Missionsforsøg strandede paa Bondernes Modstand, var han for svag
til at tvinge sin Vilje igjennem, ja den ellers dygtige og eiegode Konge gav i den
Grad efter for Folkets Krav, at han deltog i en af de offentlige Offerfeste »Men
saa er sagt, at siden gik alt tyngre for ham end før, og da Døden nærmede sig,
og hans Venner spurgte, om de skulde føre hans Lig over til England for at
jorde det ved en Kirke, sagde han angergiven: ,,Jeg er det ikke værd. Jeg har
levet som en Hedning, og J skal derfor jorde mig som en Hedning; deraf venter
jeg mig større Miskund hos Gud selv, end jeg er værdig til.« Han døde, som be-
kjendt, i 961.
Erikssønnerne (961—96«5) var vistnok døbte i England, men dog ikke
ivrigere i sin Kristendom, end at hver fik tro, hvad han vilde; de nedbrod vistnok
Hovene, men bare for at faa Tag i deres Skatte. Det gik derfor tilbage med
Omvendelsesværket i deres Dage. Og under Haakon Jarl (965—995) blev dette
end mere Tilfældet da han var en ivrig Asadyrker, der byggede op igjen de Hov,
som var nedbrudte. Men da han var dyrisk usædelig og grusom, vendte Folket sig
snart fra ham; forfulgt og hadet blev han dræbt af sin Træl Kark· Saa kom
Olaf Tryggv ason paa Thronen (995—1000). Han havde ført et saare eventyrligt
Ungdomsliv og udmærket sig som Viking ved en overordentlig Tapperhed; neppe
nogen var hans Lige i alskens Jdrætter, paa samme Tid som hans Væsen var over-
ordentlig vindende. Efter at have vundet en Række lysende Seire og været en Skræk,
hvor han kom frem, blev han vundet af ham, der skal faa den Stærke til Bytte
(Esaias 53, 12). Man mener, at han i Andov er Vinteren 994 gik over til Kri-
stendommen. Efter en gammel Beretning blev han forberedt til Daaben af Erke-
biskop Sigeric og Biskop LElfheah af Winchester· Den sidstnævnte, der led
Martyrdøden 1012 og er bekjendt ved sin Jver for Hedningernes Omvendelse, har
vistnok den største Del i, at Olaf blev vunden for Kristus, og var formodentlig
ogsaa den, som tog sig mest af hans Undervisning Efter sin Daab og Konsirmation
opholdt Olaf Tryggvason sig endda omkring et halvt Aar i England, og i
denne Tid modnedes rimeligvis under disse Mænds Paavirkning hans Planer om
at indføre Kristendommen i Norge. Vaaren 995 forlod den 26 aarige Kongesøn
England, ledsaget af flere Missionærer, der skulde hjælpe ham til at løse den store
Opgave, han havde sat sig. Straks, han var landet og havde faaet sine Fædres Trone,
begyndte han sin Missionsvirksomhed. En gammel Saga beretter: ,,J de fem
Vintre, han bar Kongenavn i Norge, kristnede han fem Lande: Norge og Jsland
og Hjaltland, Orknøerne og det femte Færøerne. Han reiste først Kirker paa
sine egne Hovedgaarde, afskaffede Blot og Blotgilder og lod — for at komme Al-
muen imøde —- i disses Sted indrette Høitidsdrikkelag: Jule-, Paaske- og Jons-
messe-Øl samt Høstøl ved Mikkelsmesse« Hertil kommer Tjodrek Munks For-
tælling om, at han i Thrøndelagen brændte et stort Hov og en Mængde Af-
gudsbilleder samt 80 Troldmænd· ·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
