Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - Kristendommens Indførelse i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340 ) Missionen og Folkekikkcme·
det var for Kristendommens Seir, at dens Budbcerere blev fordelte over det hele
Land, og at deres Virksomhed blev sikret de fornødne Midler. Alt dette var Olaf
den Helliges store Værk (1015—1030). Ogsaa han førte et eventyrligt Ung-
domsliv, for paa Vikingtog og deltog med Berømmelse i mange Slag. Som sin
tidligere Slægtning af samme Navn var han en stor Jdrætsmand, men eiede ikke
dennes Elskværdighed og vindende Egenskaber, var mørk og stræng indtil Grumhed,
men vistnok en dybere religiøs Natur. Det fortælles, at han i England giki
Kong LEthelreds Tjeneste, og under sit Ophold her ,,tog han ved Troen paa Gud.«
Da han rimeligvis har været Vidne til den førnævnte Biskop Ælfheahs Mishand-
ling og Martyrdkid Ncest før (1012), ligger det nær at antage, at dette har gjort
Indtryk paa ham og i Forbindelse med den Paavirkning, han fik af sine kristne
Omgivelser, bidraget til at fremkalde det religiøse Omslag hos ham straks efter. Han
fulgte med Kong LEthelred paa dennes Flugt til Normandiet Aar 1013 og
blev døbt i Rouen af den høiættede Biskop Robert. J 1015 vendte Olaf hjem
til Norge.
Da han havde vundet sin Fædrenearv, fortsatte han Olaf Tryg gvasons
begyndte Misfionsarbeide. Han for strængt frem og rykkede Hedenskabet op med
Node. Han »bankede Bønderne til Bedring« og ,,herjede dem til Kristendom-
men.« Det lader til, at hans Virksomhed begyndte i Viken, hvor han i
Borg (Sarpsborg) opførte Mariakirken· J denne Egn var forresten Om-
vendelsesværket langt fremskredet ved tyske og danske Missionærers Arbeide, saa
Olafs Gjerning her væsentlig var at fuldende den kirkelige Ordning. Kyst-
egnene var ogsaa for en stor Del kristnede under Olaf Tryggvason. Men
Oplandene og det nordlige Norge var rent hedenske, og indre Thrønde-
lagen havde gaaet tilbage til den gamle Asadyrkelse. Han fik mangen haard Kamp at
bestaa og gik grundig tilværks Fra Romsdalen drog han over Fjeldet til Lesje,
hvor han lod bygge en Kirke og gav Folket Prester til at fortsætte hans Gjerning.
Saa ftevnede han Bønderne fra Lom, Vaage og Hedalen til sig og spurgte dem,
om de vilde vove en Kamp med ham eller lade sig døbe; de faldt tilfode og tog
den kristne Tro. Thorgeir den Gamle paa Garmo byggede en Kirke paa
sin Gaard og fik til Gjengjæld af Kongen Thesferv andet til Odel og Eie.
Det fortælles at Bønderne paa nysnævnte Steder nedbrød fine Hov og Afguds-
billeder, samt at Olaf gav dem Prester, der kunde undervise Almuen i den kristne
Tro og holde Gudstjeneste. J Fron, længere fyd i Dalen, beretter Snorre,
agtede Bønderne og deres Hovding Gudbrand at gjøre alvorlig Modstand. Kongen
havde her en Jakobs-Kamp; ,,han vaagede hele. Natten under idelige Bønner,« og
da den afgjørende Stund kom, blev Resultatet, at ,,alle antog Kristendommen.«
Høvdingen blev døbt af Kongens Hirdbiskop, og ,,inange Prester af Olafs Følge
blev ogsaa efterladte i disse Herreder, og det fortælles, at Gudbrand lod gjøre en
Kirke paa sin Gaard og lagde dertil gode Giendomme af de Jorder, som han eiede.«
Derfra reiste Kongen til Hedemarken, og ,,han standsede ikke, før Hedemarken
var fuldstændig kristnet, Kirker indviede og Prester ansatte ved dem; saa drog han
til Thoten og Had eland og bedrede Folkets Sæder, og da han forlod Bygden,
var den fuldstændig kristnet; derefter drog han til Ringerike og ·alle Vønder antog
her Kristendommen.« Med Raumerne holdt han Slag ved Nitelven og tvang
dem til at lade sig døbe, og han reiste ikke fra dette Fylke, før alle havde taget
Kristendommen; saa reiste han til Sølør og kristnede denne Bygd. — Da han under
et Ophold paa Hordaland fik høre, at Kristendommen paa Vofs var næsten
ødelagt af Hedenskabet, drog han straks did, og ,,Kongen skiltes ikke derfra, før
Voss var fuldstændig kristnet.« Saa reiste han ud Ofterfjorden og ind til
Sogn og for derfra over Fjeldene til Balders. Her herskede endnu Hedenskabet
ubrudt, og Bønderne reiste sig til Modstand, men med List og Vold vandt Olaf
sin Agt, og Folket lod sig døbe. Det berettes, at han var her længe om Høsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
