Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - Kristendommens Indførelse i Norge - De slaviske Folks Omvendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristendommens Indførelse i Norge· 343
Bistop i Nidaros Omkring 1030 reiste han til Bremen og aflagde Vidnesbyrd
om Evangeliets store Fremgang blandt Hedningerne. Efter Hjemkomsten drog han
til Jsland og virkede her som Missionær i 19 Aar; saa reiste han til England,
blev udnævnt til Abbed af Abbingdon og døde i dette Cmbede 1052. Han var
en fremragende og nidkjær Arbeider for Guds Riges Udbredelse. Om Bernhard,
den fjerde af Olafs Biskoper, fortælles,— at han virkede paa Jsland i fem Aar,
hvor han fik Navnet den Bogvise, fordi han var kyndig i og udlagde for dem de
nye Kristendomsbogeit og underviste vordende Prester i deres Brug. Siden skal han
have vendt tilbage til England og blev af Knut den Mægtige udkaaret til
Biskop i Skaane. Foruden disse fire Mænd, fortæller Adam af Bremen,
fulgte mange Presbytere med Olaf til Norge. Det maa derfor antages, at et
betydeligt Antal Geistlige under denne Konge udvandrede fra England til Norge,
,,og dette forklarer,« skriver Taranger, »at han, hvor han drog frem, kunde efter-
lade Prester ved de mange nyopsørte Kirker; disse Mænd var saaledes ikke blot
Missionærer, men ogsaa vort Lands ældste Sogneprester.«
De nævnte angelsaksiske Troesbud var dygtige til selv at prædike Guds Ord
paa Folkets Maal og flinke til at oplære indfødte Prester; ligesom i England søgte
de at smelte det folkelige sammen med Kristendommen, og det var et stort Held for
Nordmændene, at de fik sine Missionærer fra et nærbeslægtet Folk, der forkyndte en
saavidt evangelifk Kristendom, og som tillige havde Syn for, at denne ikke bare be-
stod i udvortes Anordninger og Skikke, men i Hjertets levende Tilegnelse as Sand-
heden og Sindets Bøielse under denne. Men desværre her var ogsaa mere end nok
af Pavekirkens Udvorteshed, Gjerningshellighed og Overtro. —— Under de følgende
Konger sortsattes den kirkelige Udvikling; iOlav Kyrres Dage (1066—1093)
blev Norge delt i tre Bispedømmer· Nidaros var, som bekjendt, Helgensæde for
St. Olaf, Selje for St. Sunniva og Oslo for St. Halvard Senere blev
Bispestolen flyttet fra Selje til Bergen og den sydlige og østlige Del under
Sigurd Jorsalafarer (1103——1130) udskilt som et eget Stift med Stavanger
som Bispesæde. J 1151 oprettedes en Erkebiskopstol i Nidaros, og det følgende
Aar blev der af Oplandene, som tidligere hørte til Oslo, dannet et eget Bispe——
dømme med Hamar som Stiftsstad. J enhver saadan opførtes Kathedralkirker;
paa Landet reistes Fylkeskirker, Tridiungskirker, Herredskirker og Hø-
gendeskirkerz disse fik sine Prester, der havde at prædike for Folket, øve Sjæle-
sorg og udføre de kirkelige Handlinger; en stræng Tugt avede de nyomvendte, og
tilsigtede at opdrage dem til gode Sæder efter den Tids Opfatning
De slaviske Folks Omvendelse.
Slav er betyder oprindelig Talende; da disse Folk kom under G er-
« ’ manerne, sank de ned til Trællez deraf kommer den Betydning, dette
3- S Ord har faaet i vort Sprog. De slaviske Folk deles i to store Flokke,
T-——«–s-: - nemlig de letthiske og de slaviske. Til den førstnævnte hører de
egentlige Letther, Lithauerne og de gamle Preussere. Den slaviske Gren
falder ogsaa i tre, nemlig Østslaver eller Russer og Vestslaver, hvortil regnes
Polakker, Czeker samt Vender, og endelig Syds lav er eller Serber, Bulgarer
og Kroater o. s. v. Af disse er især Bulgarerne af megen Jnteressez det var
nemlig det gamle bulgariske Tungemaal, der blev optaget som Kirkesprog baade i
Bibel og Liturgiz det blev ogsaa benyttet i Rusland, da Sydslaver og Øst-
slaver var nær beslægtede Den slaviske Folkefamilie hører til den saakaldte
indo-eur«opæiske Gren ligesom de øvrige europceiske Folk samt Arierne i Jn dien:
men de indtager et langt lavere Trin end baade Romaner, Germaner og
Kelter. Baade i Sprog og Religion staar de meget nær sine Stamfæller iAsien,
men endnu lavere end de gamle Jndere og Persere. Slægtskabet kjendes tydelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
