Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - De slaviske Folks Omvendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344 - Missionen og Folkekirkerne.
derpaa, at af alle Nutidssprog staar det lithauiske Tungemaal Sanskritnærmests
De slaviske Folkestammers hedenske Tro stod lavt; deres Gudeverden var lidet udviklet.
De dyrkede forskjellige Aandevæsener, Husaander, Vand-, Skov- og Luftaander. Med
Hensyn til Tilstanden efter Døden havde de ikke naaet ud over det aller ældste
Standpunkt, idet de troede, at Sjælen fortsatte sit Liv i Graven; derfor bragte de
Dødningeofre· Man finder ogsaa hos dem de samme Spirer til Dualisme som
i næsten alle germaniske Religionen men fuldt udviklet kun hos de gamle Persere.
Hos de germaniske Folk har man denne Dualisme i Modsætningen mellem Guder
og Jøtner. Densmærkes blandt Slavernei Forholdet mellem den sorte og
den hvide Gud, uden at Modsætningen er ethisk, men nærmest kun materiel. Et
Par andre Gudeskikkelser træder ogsaa frem; af disse er Perkun eller Perun
Slavernes Hovedgud. Det hovedsagelige ved disse Folks Gudsdyrkelse er en over-
vældende Mængde religiøse Skikke og overtroiske Ceremonier samt Orakler. En faa
overtroisk Religion viser sig altid meget vanskelig at beseire· Derfor gik der flere
hundrede Aar, før de slaviske Stammer blev kristnede. Adskillige af deres overtroiske
Skikke holder sig endnu. ·
Disse Folks Omvendelse er omtrent det eneste Lyspunkt i den græske Kirkes
Historie i Middelalderen Cyrillus og hans Broder Methodius blev ,,Sla-
vernes Apostle;« det vides ikke, om de var af græsk eller slavisk Herkomst; de
talede dog begge Folks Sprog. Disse Mænds Arbeide blev kronet med en usæd-
vanlig Fremgang Hertil bidrog fremfor alt den Omstændighed, at de med Aand
og Jld kunde prædike Evangeliet paa Slavernes eget Tungemaal; isine Skrifter
brugte de det græske Alfabet, men optog enkelte nye Bogstaver og afpassede det
efter de slaviskeLydforholde omtrent saaledes, som Ulfilas gjorde blandt Goterne.
De begyndte sin Missionsvirksomhed blandt Chazarerne paa Halvøen Krim
Cyrillus ankom did omtrent 848, og det lykkedes ham at omvende til Kristen-
dommen en betydelig Del af dette Folk. En større Missionsmark aabnede sig dog
straks efter blandt Bulgarerne i Thracien· Deres Konge Bogoris havde en
Søster, der var bleven ført som Krigsfange til Konstantinopel; her blev hun
kjendt med Kristendommen og lod sig døbe. Da hun kom tilbage til sin Broders
Hof, indkaldte hun Methodius som sin Sjælesø’rger. Hun søgte med Held at
paavirke Bogoris og blev heri bistaaet af nævnte Missionær, der mægtig rystede
Kongen ved et Maleri af den yderste Dom; han lod sig i 863 døbe og tvang sit
Folk til at gjøre ligesaa. For ei at staai Afhængighedsforhold til den græske Keiser
knyttede Bogoris i 866 Forbindelse med Rom, men den varede blot nogle Aar,
og Bulgarerne sluttede paa Synoden i Konstantinopel 869 atter Forbund med
den græske Kirke. Jsær i det tiende Aarhundrede blomstrede Kristendommen blandt
dette Folk. Siden har de i kirkelig Henseende staaet under en bulgarisk Patriark
Efterat deres Landi vor Tid er blevet et selvstændigt Rige, har de brudt med Kon-
stantinopel og sluttet sig til Kirken i Grækenland ·
Som tidligere berørt havde Evangeliets Budskab lydt i Mæhren allerede i
Karl den Stores Dage; en kristen Kirke var oprettet og stillet under Erkebiskopen
af Salzburgs Opsigt. Men Storfyrsten der frigjorde sigi 855 for det franske Vrelde
og stiftede et selvstændigt, uafhængigt Rige. Dette gav Anledning til en Forandring
ogsaa i kirkelig Henseende. Hidtil havde nemlig de døbte Mæhrer staaet i For-
bindelse med den romerske Kirke samt havt frankiske Prester og latinsk Liturgi· Men
af politiske Grunde afbrød Fyrsten Forbindelsen med Vesterlandet og udbad sig Aar
863 græske Missionærer af Keiseren i Konstantin op el. Han sendte Brødrene
Cyrillus og Methodius til Mæhren. Ved sine gribende Prædikener paa
Folkets Maal banede de en sikker Vei for Kristendommens Udbredelse blandt de
mange af Landets Jndbyggere, som endnu var Hedninger. Men da blev Erkebi-
skopen af Salzburg avindsyg paa dem baade for den raske Fremgang, deres
Arbeide fik, og fordi den mæhriske Kirke unddrog sig hans Overhøihed; han lagde
alle mulige Hindringer iveien for dem og søgte at modarbeide deres Værk. Da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
