Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - De indre Forholde - Pavedømmets videre Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pavedommets videre Udvikling. 355
Efterat Paven var bleven verdslig Magthaver, gik Roms iorigste Bestræbelse
ud paa at beherske Verden. Jmod de pavelige Fordringer stod dog Biskoppernes,
især Metropoliternes, Myndighed og den verdslige Magts Indflydelse Begge
disse gjaldt det at knække Veien, som førte til Maalet, gik gjennem mange Slags
Storme, over Høider og Dale. Den var ofte en Forsmædelsens og Skjændselens
Vei, som vi snart skal se. De allerede tidligere (Side 323) omtalte Pseudos
isidorske Dekretaler bidrog meget til at minke Biskoppernes Magt. Disse
Dekretaler er en kirkelig Lovsamling, der løgnagtig fremkom under den ærværdige
Biskop Jsidor af Sevillas Navn (s 636). Denne Samling indeholder vistnok
ogsaa ægte ældre Kirkelove, men til disse er der feiet omtrent 100, som bevislig er
opdigtede. Ogsaa disse blev ud-
givne for Kirkelove fra de fire
første Aarhundreder i den Hensigt
at støtte Pavens Magt og Krav;
men det barbariske Latin samt tal-
rige Vildfarelser i Tidsregningen
røber tydelig deres Uægthed. Den
ukjendte franske Geistlige, som har
fabrikeret disse, lader saaledes
f. Eks· Victor af Rom 192
skrive til Theofilus, som levede
omkring 395· Dette Falskneri har
ikke sin Lige i Historien, siger den
berømte katholske Kirkehistoriker
Døllinger. Desuagtet lykkedes
det fuldstændig og gjorde sin store
Nytte. De opdigtede Stykker gik
ud paa at skabe en ny Retstilstand»
hvorefter den geistlige Magt skulde
være uafhængig af den verdslige.
Den høieste lovgivende og døm-
mende Myndighed fandtes hos
Paven, alle Biskopper var Pavens
Vikar er eller Stedfortrædere; kun
han havde Ret til at sammenkalde
Synoder og afgjøre deres Beslut-
ninger. Herved skulde M etrop o-
litern e s Værdighed knuses. »De
Geistlige er Guds udkaarede Tje-
nere og Husfolk, hvem der retslig tilkommer en høiere Stilling end de Verdslige.
Biskopperne er kun ansvarlige overfor Gud. J dem har den Troende at ære Herren
selv. De staar alene under Kristus, d. e. under hans Stedfortræder Paven. Men
Paven er ikke alene den høieste, men ogsaa den almindelige Bistop. Ham alene til-
kommer Retten at grunde nye Bispedømmer og sammenkalde Synoder, han har Retten
til at binde og løse i fuldeste Udstrækning; under ham staar endog Kongerne.« De
lærer fremdeles, at Presterne er Guds Øiesten, Lægfolkene derimod er kjødelige.
Den, som forfynder sig mod Geistlig·e, forfynder sig mod Gud, begaar et Tempelran
(saorjlegium) og synder mere end en Ægteskabsbryder, fordi denne forfynder sig mod
Mennesker. Daarlige Prester maa taales som en Guds Tilskikkelse; heldigvis er
deres Embedsvirksomhed uafhængig af deres Person. Og disse opdigtede Love be-
raabte Paverne sig paa for at naa sit Maal!
Til at lægge den verdslige Magt under Pavestolen medgik et Aarhundredes
Kampe. Enhver Svækkelse af Keiserdømmet ved Deling af Lande eller ved Her-
tugernes Oprør mod Keiseren styrkede Pavens Magt; men paa den anden Side kom
23·«sk
Romersk pave
Frefkomaleri fra Middelalderen i St. Paolokirken i Rom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
