Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Korstogene - De geistlige Ridderordener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396 Den frie Pavekirke.
For Ærens Skyld kunde de ikke holde sig tilbage, men var ikke lidet forbitrede paa
Kongen, som de kaldte »Pilegrimsjcegeren«-. Toget fik en sørgelig Ende, da baade
Kongen og hans Heer blev fangne i Ægypten· Paa det sidste Korstog til Afrikas
Nordkyst blev- han revet bort af Feber. Snart efter (1291), gik Acre, den sidste
Besiddelse i det hellige Land, tabt for de Kristne. Korstogene varede i henimod
200 Aar, og 6 Millioner Mennesker mistede under dem Livet.
De var dog ikke uden betydningsfulde Følger Ved dem fik Pavedømmet for-
øget Anseelse; thi Korstogene til det hellige Land var komne istand ved Kir-
ken og lededes af den; de gjorde Paven i Virkeligheden til hele Guropas Krigs-
berre og skaffede ham stor verdslig Magt og Indflydelse. Desuden fik Kirken af
Korsfarerne mange Gaver, og Geistlighedens Rigdom tiltog i høi Grad. Der opstod
den Overtro, at man kunde sone sine Synder ved Krig mod de Vantro og ved Ud-
gydelse af deres Blod. Man troede at kunne tilkjæmpe sig Sjælefred ved Sværdet;
man søgte den levende Kristus blandt de Døde Vistnok brugtes ved disse Tog og-
saa Kunst og Videnskab til Europa, og Handelen blomstrede op. Østens Kund-
skaber og Skikke forplantedes til Vesten· Dannelse og Aandsudvikling blev stedse
større i de Lande, som deltog i dem; ogsaa vort Land modtog ved Sigurd Jorsala-
farer og hans Ledsagere Paavirkning"af den Kulturstrøm, som fulgte med Korstogene.
De geisttige Ridderordener
Tzspwkszterat Karl den Stores Rige var bleven svækket, og Keiservcerdigheden
ifx havde gaaet over fra Vestfrankerne til Tyskerne, hævede Ridder-
« ; standen sig til større og større Betydning Grunden hertil var Lens-
I — væsenet, hvorefter de Herrer og Fyrster, der havde Land til Len af Keise-
seren, ogsaa førte hans Krige, hvilket bevirkede, at en Rytterskare af Baroner Imed
» — sine Undergivne mere og mere an-
ffiMMM «"""-..««» nede Armeen istedetfor det tidligere
· Mffsttffftfff » » » » Opbud af hele Folket. Den udfol-
dede sig herligst, da et vidt Spille-
rum aabnede sig for dens Kamplyst
i det hellige Land. Ridderne
kunde nu ikke alene stride for Guds
Ære, som var det Maal, de oprinde-
» lig havde sat sig, men ogsaa ved
» - sin Kamp erhverve sig Himmeriget
og Guds Velbehag, paa samme Tid
f som de hengav sig til Nydelsen af
et eventyrligt Liv. Under den al-
mindelige Begeistring for Kors-
togene blomstrede Riddervcesenet
saavel i Virkeligheden som i Digt-
ningens Verden. Det ønskede og
fik ikke alene fra først af en religiøs
- » ·»»· - Indvielse, men ved Siden af alle
Riddenfra d t tolvte Aarhundrede sine Verdsltge G1øreinacil .bar Vdeg
Johan af Corbeils Segl fra Aar 1196. ggsaa en aaniieltg Spire tstg· e
gndtrcedelsen i Ridderstanden maatte
man ikke alene gjennemgaa religiøse Ovelser, men fremfor alt aflægge det Løfte at
frygte Gud, tage flittig Del i Gudstjenesten, stride for Troen og beskytte Uskyldig-
heden saavelsom Kirken. Derpaa modtog man Ridderslaget i Guds, den hellige
Mlchaels og den hellige Georgs Navn. Det var da saa naturligt, at især denne
Stands Medlemmer blev grebne af Korstogstanken· Atter og atter drog nye Skarer
af dem Ud til Kamp, mærkede med Korsets Tegn og Under St« Georgs Vgnner·
—·-·:—- IOSVM
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
