Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - De geistlige Ridderordener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De geistlige Ridderordener· " 397
Riddervæsenet fik et mere aandeligt Præg, da de geistlige Ridd erord ener
blev stiftede; de var en Sammensmeltning af Munke- og·Ridervæsenet Først blev
Johaniternes eller Hospitalbrødr·enes Orden stiftet (1118).· Den fremgik
af Johannes den Døbers Hospital i Jerusalem, hvilket nogle italienske Kjøb-
mænd fra Amalfi havde grundet til Pleie af Syge og Pilegrime. Endnu før
Jerusalems Grobring fik Ordenen en bestemt Regelz dens Medlemmer bar som
Ordensdragt en sort Kappe med et hvidt Kors og aflagde «Løftet om Armod, Kydsk-
hed og Lydighed. Senere maatte man ogsaa forpligte sig til som Riddere at for-
svare Religionen mod de Vantro, og nu dettes Medlemmerne i Prester, Riddere og
tjenende Brødre. Ordenens Forstander kaldtes Mester, senere Stormefter. JEuropa
gik de mere og mere over til at blive Munke. J Norge eiede de Værne Kloster
ved Moss, vistnok ophjulpet af Sverre; det tjente væsentlig som Pensionsanstalt
for gamle Hirdmænd. Deres vigtigste Kloster i Danmark var Antvortskov. Ef-
terat Palæstina var tabt (1291), flyttede Johaniterne over til Cypern og
erobrede i 1310 Rhodusz de kaldtes nu Nhodiserriddere. Her holdt de Stand
mod Tyrkernes Anfald ligetil 1522 og fik da af Keiser Karl V Oeii Malta og
blev kaldt Malteserriddere. Under ganske forandrede Forhold bestaar denne
Orden fremdeles og deles i to Grene: en katholsk,Malteserridderne, og en evan-
gelisk, Johaniterne. .
Endnu vigtigere end Johaniterne blev Tempelherrernes Orden, som stiftedes
1118 i Kong Balduins Dage og først blot bestod af ni Riddere. De har sit
Navn fra Salomons Tempel; thi de fik sin Bolig anvist paa det Sted, hvor
man antog, dette fordum havde staaet. De havde en stræng Regel, hvis Udkast skyldes
Bernhard af Clairvaux. Ogsaa de maatte aflægge tre Klosterlofter og love at
kjæmpe mod de Vantro. En Tempelherre fik ikke engang Lov at kysse fin Moder eller
Søster. Deres Forsamlinger begyndte med Bøn og Syndsbekjendelse. Alle skulde
hver Dag høre Messe og bede Fadervor 60 Gange. Ved Bordet blev der læst
gudelige Bøger, og af de simple Maaltider tilfaldt Tiendedelen de Fattige. Det var
ikke tilladt at bruge sine Klæder eller at bære Guld og Sølv paa sig. Jngen skulde
have nogen Eiendom, ikke saameget som en Øre, ei engang, hvad man fik af Mad-
varer. Paa Bretspil og Terningespil skulde en Kristi Stridsmand ikke ødsle nogen
Tid. Han fik kun Lov til at jage efter Løver, men maatte ikke i forfængelig Lyst
gjennemstreife Skovene paa Falkejagt. Den hellige Bernhard af Clairvaux priser
disse Riddere saaledes: »De har alle blot et Hjerte og on Sjæl; blandt dem gjælder
ingen Adel, men Dygtighed· Den ene Broder bærer den andens Byrder; et ubeskedent
Ord, en lydelig Latter, ja selv den mindste Knurren straffes paa Stedet. Gadesangere
og Gjøglere er en Vederstyggelighed for dem. Opstaar der Krig, saa beskytter de sig
indvortes ved Tro og Standhaftighed, udvortes ved Jern, ikke ved Guld. Bevæbnede,
men ikke pyntede, indjager de Fienden Skræk uden at friste Havesygen. J Slaget
sindige, men ikke lidenskabelige, ordner de sine Skarer med Betænksomhed og styrter
sig da, glemmende sin sædvanlige Sagtmodighed, med uimodstaaelig Kraft ind paa
Fienden uden at frygte hans Overlegenhed eller Vildhedz thi af Herrens Styrke
haaber de Seier; derfor har allerede Tusinde flygtet for en, Titusinde for to. Saa-
ledes er de paa en Gang blidere end Lam og frygteligere end Løver, saa at jeg ikke
ved, om jeg skal kalde dem Riddere eller Munke.«
Begge disse Ordener, der ansaa sig som stadige Korsfarere, har saavel ved sin
Sværdtjeneste som ved Fredens milde Gjerninger været det kristne Østens fasteste
Støtter. Tempelherrerne leiede Krigsfolk og opstillede undertiden store Hære, hvor-
ved deres»Anseelse og Magt voksede betydelig. Men da Begjæret efter Guld og
verdslige Besiddelser fik Indpas, udartede de. J Spidsen forsOrdenen stod Mesteren
og ved hans Side Ordensraaden; som Kjendetegn bar Medlemmerne en hvid Kappe
med rødt Kors. Ordenen blev ophævet 1312.
Den tyske Orden blev stiftet1190 til Beskyttelse af de hellige Steder, til Kamp
mod Muhamedanerne og til Understøttelse af tyske Pilegrime. Allerede 1128 var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
