Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Dominikanerordenen og dens Stifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406 Den frie Pavekirke
geistlige Stand. Ved Universitetet i Valencia lagde han sig efter Theologien
og udmærkede sig allerede som ung ved stræng Afholdenhed og stor Velgjørenhed,
saa at han endog vilde give sig selv hen for en, som var kommen i Slaveri. Han
blev Prest i Osma og flere Gange udsendt for at omvende Muhamedaner og Kjæt-
tere. Geistlighedens Tugtløshed og Vranglærernes Udbredelse laa ham tungt paa
Hjerte. Han saa med Smerte, at de fornemme Cisterciensermissionærer intet
udrettede. Derfor sormanede han dem saaledes: »J drager frem med Pakheste, som
bærer Eders Klæder og Livsfornødenheder; derfor modsætter de Vantro sig Eders
Prædiken og siger: Se dog, hvorledes disse Ryttere forkynder os den Herre Kristus,
som gik tilfods, og se, hvorledes disse rige Folk ærer de Fattige og Foragtede! Vil
J se nogen Frugt af Eders Arbeide, da maa J lade al Stads fare og som Apostlene
drage afsted simple og barfodede to og to, da skal J- udrette noget-« Men Domi-
nicus lod det ikke være med at tale slig, han levede ogsaa, som han lærte.
J Sydfrankrige gjorde han Prædikereiser, tilbragte hele Nætter i Kirkerne, sov
paa Stengulvet foran Alteret og afslog alle
høie Værdigheder for altid at kunne være en
simpel Prædikant. Han fandt Støtte hos
Biskop Fulco af Toulouse; med de Fæller,
som sluttede sig om ham, førte han i et Hus,
han havde faaet, et fælles kanonifk Liv og
grundede tillige et Kvindeasyl for at bevare
Kvinder fra at forføres af Vranglærere.
Men efterhaanden blev Dominicusi
Albigenserkrigen til Jnkvisitor, som
forhørte Kjætterne; dersom de ikke vilde om-
vende sig, overgav hamdem til Baalet i den
Tro, at han dermed gjorde Gud en Tjeneste.
Paa Grund af hans store Jver for Kirken
bad Biskoppen af Toulouse Paven om at
godkjende hans Selskab. Men da netop paa
den Tid Laterankonciliet havde besluttet,
at ingen ny Orden skulde stadfæstes, blev
Dominicus og hans Fæller nødt til at an-
tage Augustins Regel Af Ordensbrødrene fordrede han streng Afholdenhed, Fat-
tigdom og Taushed, som kun maatte brydes med Ledernes Tilladelse Da Domi-
nicus Aar 1216 var i Rom, blev Foreningen stadfæstet afPave Honorius 111 som
en Prædikeorden med mange Friheder, saa at den fik Lov til at prædike og høre Skrifte
allesteds. Dominicus sendte nu en Del af sine Medlemmer til Spanien, andre
især til Paris, og Ordenen udbredte sig saa hurtig, at den 1221 allerede tællede
60 Ordenshuse i 8 Provinser. Den var en Tiggerorden, og Dominicus for-
coandede enhver, som vovede at byde den sikre Jndtægter. Den havde en derun-
kratisk Forfatning, som dog løber ud i en monarkisk Spids. Den øverste Leder
er Ordensgeneralen (i Rom) med betydelig Myndighed Enhver Provins har
dernæst sin Provincial til Forstander, hvert Hus sin Prior og Subprior, og
hvert Aar skulde der holdes et Generalkapitel Dominicus døde i Bologna
6te August 1221 med en Jernlænke om Livet, liggende i Aske og iført en:Klædning
af Haar. Hans Begravelse var glimrende. Der fortælles, at han havde gjort mange
Undere. Allerede tolv Aar efter sin Død (1233) blev han ophøiet til Helgen af sin
Ven Ugolino, der imidlertid var bleven Pave under Navn af Gregor Ix.
Ordenen voksede mærkelig· Mange berømte Lærde, Aarhundredets største Tæn-
kere, fremgik af den. Foruden den Opgave at udbrede theologisk Kundskab, fik
Dominikanerne af Paven som sit særegne Kald at vaage over Rettroenheden;
Kjætterdomstolene, som først havde væretiBiskoppernes mildere Hænder, blev nu besatte
med dem. J Aarhundreders Løb lykkedes det dem tilsidst ved hyppig Anvendelse af
senere viser sig at være Krist115, Herberge.
Frestomaleri af Fra Tlngclira
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
