Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Dominikanerordenen og dens Stifter - Den hellige Franciscus og hans Munkeorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dominikanerordenen og dens Stifter. 407
Baal og Sværd ganske at gjøre Ende paa Katharerne i Lombardiet og at indk
skrænke Valdenserne og Albigenserne til enkelte Menigheder hist og her i
Alpernes trange Dale. Paa den ringeste Mistanke gjorde de Undersøgelser, tog
alle og enhver for fuldgyldige Vidner, anvendte »Pmeb·ænken for at udpresse Bekjen-
delser, dømte Bodfærdige og Ubodfærdige til livsvarigt Fængsel eller Døden paa
Baalet, nedrev de Ulykkeliges Huse og inddrog deres Eiendomme, ja de skaanede ei
engang Ligene under Jorden. Dominikanerne var Jnkvisitionens ivrigste
Venner og Befordrere. Vi minder blot om Conrad af Marburg, Hogstraten
og mange andre Ordenens dobbelte Bestemmelse, at lyse og at vaage, er symbolsk
udtalt i dens Vaaben: en Hund, Billedet paa Troskab, med en Fakkel i Munden.
Folkevittigheden kaldte dem ogsaa Domini oanes, Herrens Hunde.
Den hellige Franciscus og hans Munkeorden
-« n næsten lignende Betydning har Franciskanerordenen faaet. Den
— skylder Franciscus af Assisi sin Oprindelse- Han blev født iAssisi
; ved Neapel Aar 1182 og var Søn af en Tøihandler der. Han blev
« »——» E Kjøbmand, gik som livsglad Yngling paa Reiser og udmærkede sig ikke
blot ved Ridderlighed og en eiendommelig Klædedragt, men ogsaa ved stor Gavmild-
hed mod de Fattige. Da hans Moder hørte om hans verdslige Liv, skal hun have
sagt: »Han vil endnu ved Guds Naade blive et Guds
Barn.« J en Feide 1201 blev han fangen, men fandt
sig i sin Skjæbne med et muntert Sind. Da gav en
Sygdom hans Liv en anden Retning. Han blev al-
vorlig, og da Venner spurgte spøgende: ,,Du tænker
vel paa din Elskede?« saa svarede han: ,,J har gjættet
det, jeg har fundet en Kjæreste, som jeg ikke mere vil
forlade, adelig, vakker og rig, med hende er jeg for-
lovet.« Han pleiede først de Elendigste, søgte derpaa
Ensomheden og levede hele Uger i en Hule foran Byen.
Der blev hans Drømme til Syner, og efter deres An-
visning drog han til Rom. Her gav han sig sammen
med Tiggerne og de Spedalske og viste sig som deres
Broder. J en ny Aabenbaring fik han den Befaling:
,,Franciscus, staa op og gjenopbyg mit forfaldne Husl«
Han vendte nu tilbage til Assisi og satte istand et » I
brøstsældigt Kapel for Udbyttet af sin Faders Varer. -
Herover blev denne saa vred, at han misbrugte sin «««
Myndighed og indespærrede og mishandlede sin Søn. «
Da gav Franciscus det fjerde Bud en god Dag, « s’
sorlodsin jordiske Fader, skilte sig fra sin Familie, ind-
hyllede sig i en Kutte, paalagde sig de haardeste Bods-
øvelser og valgte en gammel Tigger til Fader, forat s
denne skuldesvelsigne ham, saa ofte han blev forbander Francjzkanermunk
af sin virkelige Fader. For Udbyttet af sine Tigger-
færder gjorde han istand to faldefærdige Kirker og opholdt sig gjerne selv i den ene,
som kaldtes Portiuneulakirken. Folkets Spot forstyrrede ikke hans Andagt, og
da. han engang under en Messe hørte Matthceus’s Evangelium (10, 8—10) om
Disciplenes Udsendelse, kastede han ogsaa Skoene og Staven væk og ombyttede Bæltet
med en Taugstub, som han knyttede om Livet. J denne Hyrdedragt drog han som
Tigger·og Bodsprædikant omkring og hilsede enhver, ogsaa Spotterne, med den
evangeliske Fredshilsen Denne Kjærlighed vandt mange Hjerter, saa at han ogsaa
blandt de Rige fandt Venner og Efterfølgere, som fulgte med, naar han trak sig til-
- Z- J
J-
-
- –-—«-
–-:–3
,–«— «-
-
,-
–——-—-
is– - Izzzc«
72 -.:-.s;..– -,sz:«
tø-
H-
-,-
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
